De vestindiske fanger i Horsens

af

Inden Dansk Vestindien i 1917 blev solgt til USA, sendte de danske myndigheder løbende kriminelle vestindere fra øerne til afsoning i Danmark. Mens kvinderne havnede i fængslet på Christianshavn, kom mændene til Horsens Tugthus – eller Horsens Straffeanstalt, som dette store berygtede fængsel i det jyske retteligen hed dengang. POV Internationals Philip Sampson har været i Horsens og besøgt fængselsmuseets særudstilling ”Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger”, der åbner fredag.

Fra fængslets åbning i 1853 og frem til salget af Dansk Vestindien i 1917, blev 30 mænd, der var dømt for forbrydelser på St. Croix, St. Thomas og St. Jan, sendt til Horsens. Som regel de mest tunge eller vanskelige kriminelle, de danske myndigheder stod med ude i Vestindien. Og det er om disse mennesker, Horsens Fængselsmuseum nu har lavet en udstilling.

”Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger” hedder særudstillingen, der åbner fredag. POV International har besøgt fængselsmuseet for at få en snak med to af folkene bag udstillingen, museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen og historiker Per Nielsen. Sidstnævnte hentet særligt til Horsens på grund af sin omfattende viden om dels Dansk Vestindien, dels de sorte danskere ude fra øerne, der af den ene eller den anden grund havnede i Danmark.

Hvis man var født i Dansk Vestindien, var man dansk statsborger. Hezekiah Smith blev født på St. Croix, det vil sige på dansk jord, i 1873. Voksede op dér, og det vil sige, at han ifølge dansk lov om indfødsret havde indfødsret i kongeriget Danmark. Han var altså dansk statsborger. Der er ingen tvivl om den sag

”Udstillingen skal dels give et billede af i hvilken udstrækning man dengang brugte danske fængsler til fanger fra Dansk Vestindien. For jeg tror, at det er lidt af en overraskelse, hvor mange vestindiske fanger, der faktisk har siddet i Horsens”, forklarer Per Nielsen og peger i den forbindelse på de associationer det vækker til dømte fra Grønland, der i dag sendes til afsoning i Danmark.

Fangen ingen ville have

”Og så er der altså det specielle, at vi har udvalgt denne ene person, Hezekiah Smith. Det har vi, fordi vi sidder tilbage med ham i Danmark efter 1917, hvor øerne blev solgt til USA. Ikke som den eneste. Men det er spændende, at der sidder folk her efter overdragelsen, som vi ikke kan sende tilbage”, forklarer Per Nielsen videre.

Sagen var nemlig, at efter at Danmark havde solgt sine øer i Caribien til USA, nægtede amerikanerne at tage de vestindiske fanger, der sad og afsonede i Danmark, tilbage. Lovlydige vestindere, der var i Danmark, fordi de eksempelvis skulle have en uddannelse, kunne sagtens få amerikansk statsborgerskab og vende tilbage til øerne. Men myndighederne i Washington ville ikke have de kriminelle.

”De blev afvist. Fuldstændig. Pure”, forklarer Per Nielsen.

Og dette gjaldt altså blandt andre Hezekiah Smith, der var dømt for i 1904 at have stukket sin kæreste ihjel med en kniv på en plantage på St. Croix.

William Smith alias Hezekiah Smith fotograferet i Horsens 1916

USA ville ikke have denne drabsmand. Men det ville Danmark heller ikke. Selv om han rent faktisk var dansk statsborger. Som Per Nielsen klart pointerer:

”Hvis man var født i Dansk Vestindien, var man dansk statsborger. Hezekiah Smith blev født på St. Croix, det vil sige på dansk jord, i 1873. Voksede op dér, og det vil sige, at han ifølge dansk lov om indfødsret havde indfødsret i kongeriget Danmark. Han var altså dansk statsborger. Der er ingen tvivl om den sag”.

Men Danmark ville altså ikke have ham, efter at Dansk Vestindien i 1917 var blevet solgt til USA. Så da Hezekiah Smith i 1923 blev benådet af kong Christian X, stod man med en speget situation. Per Nielsen kalder den ”prekær”. Hezekiah Smith blev i realiteten gjort statsløs.

Han blev hentet fra Straffeanstalten i Horsens, bragt til København, og sat på en polsk skonnert, der skulle til Caribien. Hvor Hezekiah Smith stod af, var nu hans problem. Hvor han endte henne, hvor han slog sig ned, ved ingen i dag.

Statsborgerskab til debat

Netop statsborgerskabs-aspektet i Hezekiah Smiths sag indtager en væsentlig plads i udstillingen i Horsens. Ikke mindst i dens aktualiserende del, hvor fængselsmuseet gør brug af bl.a. ekspertudsagn, avisartikler, statisk materiale og eksempler for at trække tråde frem til i dag. For at lægge op til en debat med udstillingens gæster.

”Her tager vi udgangspunkt i Hezekiah Smiths situation. At han faktisk var dansk statsborger, men blev frataget dette statsborgerskab og vist ud af Danmark. Det rejser spørgsmålet, om man skal kunne fratage en dansk statsborger hans eller hendes ret til at være dansker”, påpegede museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen.

Historiker Per Nielsen og museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen

Udstillingen i Horsens Fængselsmuseum handler om andre og flere end Hezekiah Smith. Vi møder også folk som Alexander Walton, der var dømt på St. Croix for blandt andet røveri, brandstiftelse, vold og forsøg på voldtægt. Vi møder Adolphus Andrew, dømt på St. Croix for drab. Og Niels Jørgen Henrik Nielsen Høyer – en af de få hvide, der blev sendt til Horsens for forbrydelser i Dansk Vestindien. Han var som chef for det vestindiske gendarmerikorps idømt 12 års tugthusarbejde for ”kassesvig, bedrageri, falsk og brandstiftelse”.

Sorte fanger døde

Men interessen samler sig selvfølgelig især om de sorte fanger, der her i den sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev sendt hele vejen over Atlanten til afsoning i et land og en kultur, der var dem fuldstændig fremmed. Hvordan blev disse slaveefterkommere behandlet i Danmark? Hvordan så man på dem i et land, hvor mennesker af afrikansk oprindelse endnu var noget af et særsyn?

”Det, vi gerne vil vise i udstillingen, er, at selv om de var fra Dansk Vestindien og så anderledes ud, så blev de ikke behandlet anderledes end andre fanger”, fortæller Anne Katrine Nagel Christensen.

”De får en fangedragt på. De får en celle. De får et arbejde. De får samme behandling. Så er det fordi de taler engelsk, at de får noget mere undervisning. Og fordi de er mere tilbøjelige til at blive syge, at de får noget ekstra lægebehandling”, fortsætter hun.

Han blev hentet fra Straffeanstalten i Horsens, bragt til København, og sat på en polsk skonnert, der skulle til Caribien. Hvor Hezekiah Smith stod af, var nu hans problem. Hvor han endte henne, hvor han slog sig ned, ved ingen i dag

Faktisk var der netop problemer med de vestindiske fangers helbred. Mange af dem kunne ikke tåle at blive omplantet til Nordeuropa.

”Der er flere af dem, som dør. Der er faktisk seks, mener jeg, der dør her i fængslet”, forklarer museumsinspektøren.

De vestindiske fanger dør af tuberkulose og andre luftvejssygdomme.

”Det er et problem, som myndighederne er opmærksomme på”, siger Anne Katrine Nagel Christensen.

”Og man skriver i beretningerne, at de vestindiske fanger ikke kan tåle forholdene. De kan ikke tåle klimaet”, fortæller hun.

Dobbeltstraf

En af præsterne i Horsens Straffeanstalt, Salomon Hafstrøm, påpeger i sine memoirer fra år 1900, at der er blevet klaget over forholdene for de vestindiske fanger helt tilbage i 1860’erne:

”Det er dels det med, at de kommer så langt væk hjemmefra, rent kulturelt. Dels det med, at de ikke kan tåle klimaet. Og dels det tredje, at det også er en dobbeltstraf, at de kommer så langt væk”, fortæller historiker Per Nielsen.

Også i retssystemet var man dengang opmærksom på det problematiske i at sende mennesker til strafafsoning på den anden side af jorden.

”Der er en del retssager, hvor man kan se, at dommeren indstiller, at de ikke bliver sendt til Danmark”, påpeger Per Nielsen.

”Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger” kan ses året ud. Den giver her i 100-året for salget af Dansk Vestindien et spændende og anderledes indblik i, hvordan vi som samfund behandlede kriminelle ude fra øerne dengang de var danske. Hvordan vi behandlede disse sorte medborgere, som kun få er klar over tilbragte så mange år af deres liv i Horsens.

Det er en udstilling om vestindiske fanger i Danmark, men også en udstilling om menneskesyn, retssikkerhed og behandlingen af de fremmede. Noget, der ikke er blevet mindre vedkommende her i 2017.

”Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger”. Særudstilling på Fængselsmuseet i Horsens, Fussingsvej 8, 8700 Horsens. 24. marts til 31. december 2017.

Kunne du lide min artikel? Så kan du donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096

Topillustration: Michael Dorbec

Fotos: Forbryderbilleder (Horsens Fængselsmuseum); øvrige fotos (Philip Sampson).

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top