Ethvert velfærdssamfunds fornemmeste pligt er altid at se sig tilbage og sikre, at alle er med.
Så nej – man skal ikke male fanden på væggen. Det gavner ingen. De unge i Danmark har det faktisk rigtig godt og trives. På rigtig mange områder ser vi fremgang, og der ydes derudover også en kæmpe indsats for at afhjælpe de problemer, som børn og unge slås med.
På den anden side nytter det heller ikke noget at fjerne væggen helt. Og at være problemfornægtende synes at være en udbredt holdning, specielt blandt dem som er med til at skabe problemerne. Man vil hellere diskutere problemets omfang frem for substansen Hvis ”for få” er ramt, undgår man tilsyneladende helt at skulle gøre noget ved det. Hvis dit problem ikke omfatter en væsentlig procentdel af befolkningen, skal du åbenbart ikke regne med hjælp. Interessant måde at betragte forældre og samfundsskabte problemer på, men også kynisk. Vel egentlig også et udtryk for en ansvars-fraskrivelse af værste skuffe.
Man skal spørge: Skal det være antallet af unges selvmord, misbrugsproblemer, stress, angstlidelser og depressioner, der skal være bestemmende for, hvornår det er et problem og ikke selve det faktum, at problemet overhovedet ikke hører hjemme i et samfund som vores?
En ting er, at vi forældre har lyst til at klappe i vores små hænder, når undersøgelser peger på, at vores børn er blevet mere lovlydige, artige eller mere renlige. Fordi det viser – indirekte om ikke andet – at vores forældreskab er lykkes.
De unge er på en vis måde de voksnes projekt. Et projekt, der for alt i verden ikke må mislykkes. Er de unge misbrugt seksuelt, stressede, fattige, angste eller deprimerede bliver det lagt ind under tabuets fornægtede vinger. Hvorfor skal vi nu til at snakke om det? Vi har det lige så hyggeligt.
Men samtidig forsøger vi efter bedste evne at lukke ned for de undersøgelser, der viser, at det går dårligt. For så er vi ikke lykkedes som forældre og der bliver travlt ved håndvasken. Føler man sig personlig provokeret af undersøgelser, der peger på problematiske og til tider alarmerende tilstande hos vores unge, vil enhver dokumentation af problemet blive mødt med skepsis og foragt. ”Hvis det æ fakta, så benægter a fakta” som folketingsmand Søren Kjær, ikke overraskende venstremand, proklamerede i en debat i Folketinget i det 19. århundrede.
For de unge er på en vis måde de voksnes projekt. Et projekt, der for alt i verden ikke må mislykkes. Er de unge misbrugt seksuelt, stressede, fattige, angste eller deprimerede bliver det lagt ind under tabuets fornægtede vinger. Hvorfor skal vi nu til at snakke om det? Vi har det lige så hyggeligt.
Problemer kan ikke demokratiseres
Vi må aldrig bare reducere effekten af et problem til dets omfang.
Men vi fjerner ikke et problem ved at påpege dets modsætning. Ville du stille dig tilfreds med, at din mekaniker påpegede, at dine lygter fungerede, hvis du som udgangspunkt var kommet der på grund af bilens defekte bremser? Hvis du havde fem børn, ville du så prise dig lykkelig over, at det kun var den ene, der havde alvorlige psykiske lidelser? Hvor ville du lægge dit fokus?
Hvor mange unge skal begå selvmord, før vi bør gribe ind? Hvor mange unge skal udvikle depression og angst, før vi griber ind? Hvor mange unge skal være misbrugere, før vi griber ind? Hvornår er stressen problematisk nok, før vi bør gøre noget ved det?
Hvis ikke du lige nu sad godt beskyttet bag din Facebook profil, ville du forhåbentlig aldrig i ramme alvor påstå, at så længe de fleste har det godt, må vi leve med, at nogen har det skidt.
Så går det heller ikke bedre
Igen: de fleste unge har det godt og trives, men der er mange, der ikke gør. I stedet for at falde i svime over rigets tilstand, er vi forbandet forpligtet til at få de sidste med. Hvor stor den flok så end må være, er mindre væsentligt. Vi har unge, der mistrives i Danmark og tillad mig, før væggen bliver revet helt ned at male et par tal i det ene hjørne.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærds rapport ”Børn og Unge I Danmark. Velfærd og Trivsel” fra 2014 konkluderer blandt andet:
”……for det andet vil vi henlede opmærksomheden mod den stadigt voksende andel af unge – især piger – der rapporterer om psykisk mistrivsel. Vi savner fortsat mere viden om, hvad der er på̊ spil bag dette fænomen. Samtidig peger problemstillingen om mental mistrivsel også hen mod praktiske tiltag, der kan forbedre de unges livssituation, mens ungdommen står på̊, og forebygge vanskeligheder, som kan række ind i den voksne tilværelse”.
Grafen til venstre viser blandt andet at 12% af vores unge drenge har en psykisk lidelse og 25% af vores piger har det. (Fra rapporten: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)
Københavns Universitet egen undersøgelse af trivsel viser, at 45 pct. i det daglige oplever hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed, koncentrationsbesvær og søvnbesvær, altså stress. Jeg er med på at 45 pct. er under halvdelen, men alligevel. Skal man lide af søvnbesvær og ondt i maven, fordi man studerer? Findes der stadig forældre, der tænker, at det skal gøre ondt, før det gør godt? Det er kun sundt for de unge, at det går lidt op ad bakke? Så bliver de rustet til det virkeliglige liv?
De samme symptomer går igen i andre undersøgelser. Over halvdelen af landets gymnasieelever føler sig presset af lektier og lange skoledage ofte eller dagligt. Det viser en undersøgelsen gennemført af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Gymnasieelever, som blandt den mere arrogante del af voksne befolkningen betegnes som små puds eller stakler. ”Næ mit barn, den gang jeg gik …” og så den samme gamle sang, nogle af os er så forbandet trætte af at høre.
Danske unge drikker for meget. Men det selvfølgelig deres egen skyld.
Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden drikker alt for mange unge for meget.
”På trods af, at 60 % af de 15-25-årige har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed den seneste måned og at omkring en femtedel (21 %) har gjort det tre eller flere gange – og at langt størstedelen af unge er bevidst om, at der er en sundhedsskadelig risiko forbundet med at drikke alkohol, mener 79 % ikke, at de er personligt udsat for en risiko ved at drikke alkohol.”
og videre….
Danske unge drikker meget. Flere end otte ud af ti danske 15-25-årige har prøvet at være fulde, og vi har Europarekord i fuldskab.
Næppe et udtryk for, at vores unge stortrives og bare så gerne vil fejre det. Jeg tillader mig at konkludere, at det stikker dybere.
Europarekord i skærmbrug
Lad mig til sidst pege på et problem, som også bekymrer eksperterne og forskerne.
Danmark er det land i Europa, hvor børn bruger mindst tid sammen med vennerne og mest tid foran skærmen. Det konkluderer en rapport i 2014 fra WHO
Som professor ved Statens Institut for Folkesundhed Pernille Due udtrykker det:
”Det er kommet bag på os, at danske børn ser deres venner mindre end børn i andre europæiske lande, og vi må konstatere at det i udstrakt grad er et dansk problem”
Videre viser den samme rapport, at vi også har Europarekord, når det gælder den tid vores børn og unge sidder foran skærmen. Her er det tale om et stigende omfang. Selv med relativ sparsom psykologisk indsigt, må det være klart, at den fysiske kontakt ikke kan eller bør erstattes af kontakten på de sociale medier. Vi kender ikke konsekvenserne af for meget tid foran skærmen, men flere undersøgelser peger på ensomhed, manglende empati, risikoen for at blive asocial, overvægt og dårlig søvn
Så trods de unges fantastiske tilstand er der stadig grund til pessimisme.
Så må jeg ikke slutte, som jeg begyndte;
Ethvert velfærdssamfunds fornemmeste pligt er altid se sig tilbage og sikre sig, at alle er med.
Foto: Pixabay
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her