Arne Herløv Petersen1

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Danske værdier

KOMMENTAR – Lad os bare slå et slag for de danske værdier. For der findes vitterlig noget, som man kan kalde danskhed. Men denne danskhed er ikke afhængig af, hvor man er født. Og da slet ikke af, hvor ens forældre eller bedsteforældre er født, skriver Arne Herløv Petersen. Han påpeger, at det bliver en kamp at finde tilbage til de positive træk, vi engang havde.

De taler meget om “danske værdier”, men de har svært ved at definere dem.

Hvis de prøver på det, kommer de i reglen med en række universelle tanker og holdninger.

De er groet langsomt frem i en lang række lande og er blevet til det, vi forbinder med et godt system. Og det er værdier, som de skingre forkæmpere for danske værdier tit og ofte forsynder sig mod.

Vi står midt i en deroute. Politikerne og store dele af befolkningen har fået muslimer på hjernen. Der går ikke en dag, uden at de udtænker nye Nürnberglove, særlove og restriktioner for bestemte befolkningsgrupper

Det er retsstaten med principper som lighed for loven og kravet om, at enhver skal anses for uskyldig medmindre det modsatte er bevist ved retten.

Og princippet om, at fædrenes synder ikke nedarves til børnene, at man ikke står til regnskab for andres handlinger, at enhver skal bedømmes individuelt og ikke bundtes sammen i grupper, hvor alle skal undgælde for enkelte gruppemedlemmers handlinger.

Det er demokratiet, hvor de folkevalgte står til ansvar for deres gerninger og kan udskiftes ved frie og almindelige valg, og hvor folk deler sig efter holdninger og danner partier med dem, de har et idéfællesskab med.

Det er tanken om lighed – mellem kønnene og på en lang række andre måder.

Det er tanken om frihed, hvor enhver har ret til at udfolde sig, så længe det ikke krænker andres ret til fri udfoldelse.

Det er tanken om velfærdsstaten, om den umistelige ret til undervisning, sundhedsforsorg, ældeforsorg og en række andre sociale goder.

Det er alt sammen gode og væsentlige tanker – et godt fundament for et samfund, hvor mennesker kan trives – men specielt danske er de ikke.

Begrebet danskhed kan være svært at få hold på, men det er der. Det er sammensat af landets geografi og udseende, af landets historie i videste forstand – fra Gorm den gamle til Matador – af sproget

Der findes også holdninger og normer, der varierer fra land til land.

Begrebet danskhed kan være svært at få hold på, men det er der. Det er sammensat af landets geografi og udseende, af landets historie i videste forstand – fra Gorm den gamle til Matador – af sproget, litteraturen, filmen og kunsten i dette specielle land, af en lang række underforståede koder og hentydninger, fælles erindringer, fælles udvikling.

Disse normer er ikke ensartede for alle i landet – mange er socialt, aldersmæssigt eller geografisk præget. Men alligevel er der noget, vi vil kalde dansk, ligesom der er noget, vi vil kalde amerikansk.

Den danske kultur er en blanding
Men denne danskhed – eller amerikanskhed – er ikke afhængig af, hvor man er født. Og da slet ikke af, hvor ens forældre eller bedsteforældre er født. USA er et land af indvandrere – kun et par procent af befolkningen nedstammer fra landets oprindelige befolkning. Men alligevel kan vi tale om en amerikansk kultur, der hovedsagelig er skabt af indvandrere og efterkommere af indvandrere.

På samme måde er vores danske kultur skabt og beriget af impulser udefra, landskabet er i høj grad menneskeskabt, mange af vores indforståede hentydninger, som vi tror er specielt danske, kommer i virkeligheden udefra. Men alligevel udgør de denne blanding, vi synes er dansk.

Engang var vi stolte af, at denne danskhed var præget af gæstfrihed, åbenhed, frisind og tolerance. I dag er den nærmest præget af det modsatte, og det er ikke noget at være stolt af.

Vi står midt i en deroute. Politikerne og store dele af befolkningen har fået muslimer på hjernen. Der går ikke en dag, uden at de udtænker nye Nürnberglove, særlove og restriktioner for bestemte befolkningsgrupper.

Lad os bare slå et slag for de danske værdier. Men det bliver en kamp at finde tilbage til de positive træk, vi havde, dengang vi ikke var besat af at finde syndebukke, vi kan give skylden for al den elendighed, vi selv har skabt gennem velfærdsstatens demontering og den stærkt øgede ulighed.

Topillustration: Creative Commons, Carlsberg Pavilion Watercolor  – Flickr

Kategorier