mm

Nils-Christian Nilson

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Nils-Christian Nilson
på Mobile Pay: 20333031

Danmark vokser sig skævt – antallet af fattige eksploderer

De rige bliver rigere og rigere og de fattige fattigere og fattigere, fastlår de økonomiske vismænd. Det lykkeligste land i verden og et af de mest lige er ved at få et proletariat, skriver Nils-Christian Nilson, der har været til pressemøde i Det Økonomiske Råd og talt med forfatterne bag den seneste vismandsrapport. LO-formand Lizette Knudsen ønsker sig en helt anden vej til et tryggere samfund.

Antallet af fattige er stærkt voksende i Danmark. De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport, offentliggjort tirsdag, beregnet, at tallet på ca. 19.000 fattige voksne var stabilt fra 1999 til 2005. Men siden er tallet nærmest eksploderet og vokset til det dobbelte: 39.400 fattige voksne i 2014.

Vismændene har ikke kigget i krystalkuglen, men integrationsydelsen og loftet over kontanthjælpen vil medføre, at vi kan se frem til endnu en fordobling i de kommende få år: Det lykkeligste land i verden og et af de mest lige er ved at få et proletariat.

Vismændene har heller ikke beskæftiget sig med, hvad det betyder for den sociale mobilitet, men fra andre undersøgelser ved vi, at børn af forældre med lave indkomster kan have svært ved at ændre deres vilkår til det bedre. 40 procent af børn af ufaglærte ender også som ufaglærte. 60 procent af børn af forældre på kontanthjælp ender også på et tidspunkt af deres liv på kontanthjælp. Risikoen for et arve-proletariat er nærliggende.

Den voksende ulighed skyldes både skattereformer, lønudvikling og kapitalgevinster. Det er så at sige hele baduljen – Michael Svarer, overvismand.

“Skattelettelser til de rigeste i samfundet og mange års reformer har været med til at øge uligheden. De rigeste er rykket fra de fattigste. Det er en beklagelig udvikling, som har skubbet mange ud i fattigdom. Også IMF, den internationale valutafond, har peget på, at vi skal gå en anden vej, hvis vi vil have et samfund, hvor folk både er mere lige og mere trygge”, siger LO-formanden, Lizette Knudsen til POV International.

Det er ginikoefficienten, som økonomer bruger som et mål for ligheden i et land, jo lavere, jo mere lige er et land. Kun Island og Norge har en lavere ginikoefficient end Danmark, men fra 1990 til 2014 er den steget fra 0,20 til 0,27 i Danmark.

Danmark er blevet mere ulige, og der er sket en langt større spredning. I 1990 kunne de 10 procent af befolkningen, der havde den laveste disponible indkomst så nogenlunde sammenligne sig med hinanden, ligesom de 10 procent, der havde den højeste disponible indkomst. Men inden for begge grupper er der en voksende ulighed.

Vi skal gå en anden vej, hvis vi vil have et samfund, hvor folk både er mere lige og mere trygge – Lizette Knudsen, LO-formand.

“Spredningen inden for de to grupper er blevet større, og det har vi vist ved at beregne ginikoefficienten for grupperne, og den er nærmest fordoblet. Populært kan man sige, at de rige er blevet rigere og rigere, mens de fattige er blevet fattigere og fattigere”, siger vismand Lars Gårn Hansen til POV International.

Fhv. overvismand, Torben M. Andersen, har tidligere sagt til POV International, at “de rige er stukket af”. Det illustreres af tal, som De Økonomiske Råds direktør, John Schmidt, giver POV International.

“I 1990 havde den rigeste procent af befolkningen 2,5 procent af den samlede disponible indkomst efter skat. I 2014 råder den rigeste procent af befolkningen over 5,0 procent af den samlede disponible indkomst efter skat”, siger John Schmidt.

Vismændene kommer ikke med forslag.

Topskattelettelser giver øget produktivitet og mere ulighed 

“Den voksende ulighed skyldes både skattereformer, lønudvikling og kapitalgevinster. Det er så at sige hele baduljen”, siger overvismand Michael Svarer.

“Hvis man letter topskatten, vil det på den ene side virke fremmende på produktiviteten, på den anden side vil det øge uligheden. Men det er et valg, som det er op til politikerne at træffe”, siger overvismanden.

Forskellen i arbejdsindkomst er steget markant i de senere år, det er en tendens, der er fælles for de vestlige økonomier.

I 2014 råder den rigeste procent af befolkningen over 5,0 procent af den samlede disponible indkomst efter skat – John Schmidt, direktør i De Økonomiske Råd.

Den teknologiske udvikling har gjort efterspørgslen efter uuddannet arbejdskraft mindre, samtidig med at de hurtigt udviklende it-virksomheder efterspørger de såkaldte “superstars” og giver dem enorme lønninger. Uden at de egentlig øger produktiviteten i samfundet. De “lavtuddannede er de mest udsatte. Samlet set styrker disse kræfter forhandlingsstyrken blandt de højtuddannede og svækker den blandt de lavtuddannede, og som konsekvens heraf øges lønforskellene”, skriver vismændene i deres rapport. De peger også på, at “fagforeningernes medlemstal er faldet”.

Den franske økonom, Thomas Piketty, har i ’Kapitalen i det 21. århundrede’ peget på, at der er en tendens til en samling af formuer på færre hænder.

Vismændene har beregnet, at den halvdel af befolkningen, der har de mindste formuer, kun råder over 3 procent af de samlede danske formuer, og det er inklusive pensionsopsparing. Derimod ejer de 10 procent rigeste 48 procent af de samlede danske formuer, og alene den rigeste 1 procent ejer 14 procent. Også denne tendens vil øges, ligesom tendensen til et arve-proletariat vil. Vismændene skriver: “I det omfang meget rige personer giver deres formue videre til familiemedlemmer, eksempelvis i form af arv, opstår en tendens til en stærkere og stærkere formuekoncentration over tid”.

Topfoto: http://www.nationsencyclopedia.com/photos/denmark-poverty-and-wealth-1802.jpg

Kategorier