Da Lars mødte Donald

af

ANALYSE – Den danske statsminister møder Donald Trump i Washington i dag. Hvad skal man vente sig af besøget? Er det vigtigt? Kan de to finde melodien trods betydelige forskelle mellem danske og amerikanske prioriteringer? Svaret er et klart ja. Annegrethe Rasmussen analyserer og peger på, at de to mænd deler flere karaktertræk, der er afgørende i politik – især en brutal vilje til magt og en jovial personlighed, der pt. er særdeles eftertragtet af vælgerne.

WASHINGTON D.C. – Så oprandt dagen, da Goliat møder Lilliput – den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen er taget over Atlanterhavet fra København til Washington D.C. for at holde møde i Det Ovale Værelse med USA’s præsident, Donald Trump, i dag, torsdag. Og selv om statsministeren også skal mødes med andre amerikanske politikere og erhvervsledere er der ingen tvivl om, at det er mødet face to face med den kontroversielle nye leder af den frie verden, der tiltrækker sig hovedparten af opmærksomheden.

Før mødet har spørgsmålene stået i kø – eksempelvis i uprioriteret rækkefølge:

  1. Hvad betyder mødet – om noget?
  2. Er der diplomatisk høflighed eller ægte substans bag. Hvor meget kan man egentlig nå at afklare eller blive enige om på ca. 45 minutter?
  3. Hvordan har lille Danmark mast sig så langt frem i gæstebogen?
  4. Hvad skal de to tale om – og hvordan vil det mon gå, hvis Løkke f.eks. kritiserer Trump for nogle af de bastante udmeldinger, som er kommet fra Det Hvids Hus, og som ligger langt fra danske mærkesager om f.eks. grøn energi, miljøpolitik, frihandel og værdien af det europæiske samarbejde? Eller hvad med NATO-samarbejdet, hvor den amerikanske præsident ikke har lagt skjul på sin utilfredshed ved tidligere møder med andre af de europæiske medlemmer, når det gælder den manglende opfyldelse af målet om at landene bruger 2 procent af BNP – et mål, Danmark ikke opfylder.

To folkelige ledere

Men de mange spørgsmål, der kan se komplicerede og modsætningsfyldte ud, dækker i realiteten ikke over hverken dybe uenigheder eller over et møde, der er specielt udfordrende for nogle af de to mænd. Der i øvrigt deler en vis mængde karaktertræk – om ikke alle. Trump er f.eks. afholdsmand og har aldrig i sit liv drukket en dråbe alkohol, hvor Løkke er kendt for at have et naturligt og afslappet forhold til spiritus. Lige som Løkke er en uovertruffen politisk håndværker, der ifølge klicheen ”behersker maskinrummet” og ubesværet kan snedkerere aftaler hjem, mens Trump mildest talt endnu ikke har vist sig som den ”closer-in-chief”, han ellers forlods lovede sine vælgere at være. ”I vil blive så trætte af at vinde med mig,” trompeterede han under valgkampen. Det har amerikanerne til gode.

Til gengæld er de begge bramfrie og folkelige grænsende til det joviale, hvilket kan være en enorm fordel i moderne politik, hvor vælgerne har appetit på atypiske politikere frem for teknokrater.

Den kølige og akademiske facon, hvor man forholder sig analytisk eller distanceret til de politiske udfordringer, der f.eks. var kendetegnende for Barack Obamas præsidentskab, er totalt fraværende hos Trump, der selv gør en dyd ud af og gerne fremhæver sin intuitive tilgang til beslutninger og til det politiske håndværk i det hele taget.

Trump og Løkke er begge bramfrie og folkelige grænsende til det joviale, hvilket kan være en enorm fordel i moderne politik, hvor vælgerne har appetit på atypiske politikere frem for teknokrater.

En mavefornemmelse, som mange nok vil kritisere i lyset af de manglende resultater og især sidste uges kollaps for løftet om at ophæve og erstatte sundhedsreformen, Obamacare, men som ikke desto mindre førte Trump frem til sejr ved præsidentvalget i november 2016. ”I am president and you’re not,” som han sagde til en journalist fra TIME Magazine i sidste uge, som svar på en kritik af præsidentens noget løsagtige forhold til sandhed og fakta, ligesom Trump til en tysk journalist, der stillede et kritisk spørgsmål om brugen af Twitter ved pressemødet under Angela Merkels besøg i forrige uge, svarede, at hans brug af Twitter sandsynligvis havde været med til at skaffe ham frem til målet. Løkke er også ferm til at bruge sociale medier, og holder sig heller ikke tilbage fra at sigte lavt, hvis det er nødvendigt.

To magtmennesker

Hvilket fører frem til et andet væsentligt karaktertræk, der forener de to mænd: brutalitet og viljen til magt; to helt afgørende komponenter, hvis man vil til tops i politik.

Man kan fodre smågrise med mængden af artikler i dansk presse, der har genfortalt og analyseret Løkkes opgør med sin rival (og fortsat talentfulde kronprins) Kristian Jensen ved det nu så berømte hovedbestyrelsesmøde i Odense Congress Center i juni 2014, nøjagtig ligesom amerikansk presse også har svælget i detaljerede beretninger om, hvordan Trump ganske mesterligt og hæmningsløst udraderede samtlige 16 rivaler i det interne republikanske primærvalg i 2016.

Det er klart, at rammerne er nogle andre og udskejelserne er langt større og mere farverige i det amerikanske end i det danske, men det faktum siger i virkeligheden intet om de to mænds psyke – blot at den politiske kultur er væsensforskellig og processerne er anderledes.

MERE POV
En rystende historie fyldt med bitterhed

I Danmark dyrker vi det indædte, beskidte og lavmælte opgør med lokumsaftaler under devisen ”ved jorden at blive, det tjener os bedst” – derfor er et tavst kældermøde med få deltagere normen – hvorimod USA som bekendt er et land, hvor man dyrker dramaet, ballonerne og den højlydte, farverige boksekamp med cheerleaders og oneliners, samtidig med at der naturligvis også her finder mange artige sager sted i kulissen. Hvilket der så kan laves TV-serier og dannes undersøgende komitteer om efterfølgende.

I Danmark dyrker vi det indædte, beskidte og lavmælte opgør med lokumsaftaler under devisen ”ved jorden at blive, det tjener os bedst” – derfor er et tavst kældermøde med få deltagere normen – hvorimod USA som bekendt er et land, hvor man dyrker dramaet, ballonerne og den højlydte, farverige boksekamp med cheerleaders og oneliners

Når det er værd at opholde sig ved lighederne mellem de to mænd er det fordi Donald Trumps regeringsførelse, har vendt op og ned på alle realiteter i Washington. Fremfor de regler og procedurer, der normalt kendetegner den tunge amerikanske beslutningsproces og ditto diplomati, har Trump fyldt det Hvide Hus op med forretningsfolk, spindoktorer og personlige venner, hvor personlig kemi simpelt hen er alfa og omega.

Ingen golf eller cykling – men man kan godt blive venner alligevel

Det normalt så magtfulde udenrigsministerium – State Department – er en udsultet skygge af sig selv, og hele laget af politisk udepegede topembedsmænd mangler fortsat, hvilket i månedsvis har præget det politiske arbejde og forholdet til andre lande. Det betyder dels, at Det Hvide Hus styrer det hele, dels at procedurerne er mildt kaotiske. Man kan lige så godt komme i kontakt med præsidenten gennem en tur på golfbanen som formelle møder med hans ”chief of staff.” Tilsvarende er Trump kendt for at lægge enorm vægt på personlige relationer, loyalitet og venskaber.

Donald Trumps regeringsførelse, har vendt op og ned på alle realiteter i Washington. Fremfor de regler og procedurer, der normalt kendetegner den tunge amerikanske beslutningsproces og ditto diplomati, har Trump fyldt det Hvide Hus op med forretningsfolk, spindoktorer og personlige venner, hvor personlig kemi simpelt hen er alfa og omega.

Nu kan Løkke, der endnu ikke har mødt Trump personligt men kun talt i telefon med ham, hvilket gik fremragende ifølge statsministeren, næppe karakteriseres som en ”ven”, men det er netop det, mødet torsdag gerne – set med danske briller – skulle lede hen til. At Lars fra Græsted simpelt hen er en mand, som Donald fra New York godt kunne tænke sig at være venner med. Så vidt vides spiller Løkke ikke golf og det er tvivlsomt om de løbe- og cykelture, som statsministeren er kendt for, vil kunne appellere til den overvægtige amerikanske leder, men hvis Trump føler sig overbevist om, at den danske leder er loyal og til at stole på, er meget vundet.

Et transatlantisk forhold, der er mejslet i granit

Hermed kan vi også svare på spørgsmålet om, hvorvidt mødet er vigtigt eller blot er en formalitet.

Ja – mødet er vigtigt. Af følgende enkle grund:

Alle, der interesserer sig det mindste for udenrigs- og sikkerhedspolitik ved, at Danmarks forhold til USA er mejslet i granit og i sin grundsubstans ikke er til forhandling.

For det første som den militære supermagt, der udstrækker sin nukleare paraply over os og i sidste ende garanterer Danmarks sikkerhed gennem vort NATO-medlemskab. For det andet grundet USA’s stilling som verdens største økonomi og vigtige handelspartner.
For det tredje fordi USA er den liberale supermagt, vi deler overordnede og grundlæggende værdier om demokrati, kultur og respekt for individuelle frihedsrettigheder med.

Vi er i øvrigt også, trods vor lidenhed, – noget som man som journalist ofte anerkendende hører fra amerikanske embedsmænd, uanset om man bevæger sig rundt i Pentagon, FBI eller CIA – en særdeles loyal (alt efter politisk ståsted kan man sige ukritisk) militær støtte for USA.

Danmark rangerer på ”det militære troværdighedsbarometer” lige så højt som Storbritannien, og om end vi naturligvis ikke er nær så vigtige og ikke har atomvåben, så er København med amerikanske briller lige så – og måske i de senere år, endnu mere end briterne – stabile som militære partnere. Det har vi vist i Irak, i Afghanistan og under den militære operation mod Libyen for år tilbage, hvor det er en offentlig hemmelighed, at det var danske jagerfly, der bombede og dræbte Gadaffis søn – også fordi briterne undslog sig.

Udeståender eller uenigheder?

Men hvad så med de mere “tricky” pørgsmål?

Det er klart, at Trump vil understrege NATO-målet på 2 procent overfor Løkke, ligesom han har gjort overfor Theresa May og Angela Merkel (Danmark briuger 1,17 % af BNP), men til gengæld kan Løkke altså netop pege på den førnævnte solide danske militære indsats side om side med USA. Og Løkke har i øvrigt forlods erklæret, at han ”i princippet” er enig med Trump om målet på 2 procent.

MERE POV
Er der lys eller maskinstorm for enden af den digitale tunnel?

Kan de to blive ‘aktivt uenige’ om noget?

Næppe. Ikke at de ikke er det – de klassiske danske målsætninger om frihandel, der altid gavner en lille, åben, eksportorienteret og fleksibel økonomi som den danske stemmer ikke overens med Trumps tirader mod frihandel, ligesom Danmark er et helhjertet medlem af det EU, som Trump har kritiseret og tidligere givet udtryk for, at han gerne så opløst. Og så er der miljøet og klimaet, men her vil det næppe gavne Løkke at holde en brandtale for Trump – han skal snarere forsøge at overbevise præsidenten om, at der er nye gode jobs i grønne industrier.

Men sagen er, at Trumps holdning til EU næppe bunder i nogen særlig viden om det europæiske samarbejde, snarere et blik for de populistiske strømninger i det europæiske folkehav, der ledte til Brexit sidste sommer. Her kan Løkke bidrage til at oplyse Trump nærmere om, hvorfor Danmark nyder godt af medlemskabet, ligesom Merkel gjorde under sit besøg.

Også når det gælder frihandel kan den danske statsminister oplyse Trump om, hvordan USA’s enorme samhandel med Europa kan bidrage til at understøtte et af Trumps allervigtigste valgløfter fra 2016: jobskabelse. Her er det – ligesom når det gælder grønne investeringer – smart for statsministeren, at hans møde inkluderer vigtige danske industrier – fra Vestas over Arla, Maersk, Lego, DONG og Terma til Novo Nordisk.

Måske statsministeren kan nå at tage et lynkursus i golf, inden Trump gengælder besøget i Washington med at komme forbi København

Og hvem ved – måske kan Løkke yde et lille, men værdsat, bidrag ikke bare til kampen mod Islamisk Stat, som Trump gerne taler om, men også til ”grøn jobskabelse” og den transatlantiske frihandelsaftale, TTIP. Det er ikke noget, der ligger i kortene, men i EU ser man gerne en genoptagelse af forhandlingerne med USA om den sag, og kilder i Bruxelles siger til POV International, at den eneste måde, det kan gøres på, er ved at overbevise Trump om, at det er til USA’s fordel at gøre det. ”America First” er som bekendt sloganet for den nye regering, og hvis man kan sælge TTIP med den mærkat på, vil det ikke gøre ondt nogen steder i Europa. Og slet ikke i København.

Og så kan statsministeren måske nå at tage et lynkursus i golf, inden Trump gengælder besøget i Washington med at komme forbi København. Den amerikanske præsident er allerede berygtet i Washington for at være helt uberegnelig og lunefuld, så hvis han svinger med Løkke, kan Airforce One muligvis komme på besøg i Danmark før midtvejsvalget til november 2018.

POV lønner ikke sine skribenter, men hvis du nyder Annegrethes artikler og gerne vil donere et beløb direkte til hende for at læse med – eller for at støtte hendes arbejde som chefredaktør på POV – så kan du donere til hendes Mobile Pay lige her: 93 85 05 85.

Topillustration: Annegrethe Rasmussen – originalfoto fra PIxabay og Wikipedia.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top