mm

Rasmus Damkjær Christensen

Se alle skribentens artikler
Coverbillede-Foto-af-Hans-Kristian-Hannibal-Bach

Da Danmark fik lov at slås

En tvivlsom historie i dagspressen i 2013 fik politikerne på banen i forhold til kampsporten, Mixed Martial Arts (MMA) og sendte samtidig fortalerne for MMA på overarbejde. Og selv om avishistorien gik i gulvet efter én dag, fik den stor betydning for det videre forløb. Nu, tre år senere, er en ny lov imidlertid klar til kamp. Rasmus Damkjær Christensen fortæller historien om MMA, og den uskønne proces, der gik forud for loven, som fremover skal regulere sportsgrenen i Danmark.

Lørdag 4. marts. Odense Idrætshal summer. Tilråb fra publikum blander sig med lyden af spark, slagkombinationer og fodarbejde. En kæmper finter med sin højrehånd og tackler så sin modstander ind i siden af buret, kobler hænderne sammen om hans ben og giver ham en kort flyvetur, inden de rammer gulvet.

Claus Skjoldborg Larsen, sidder tæt ved kampburet og følger med. MMA Galla er hans event. Den er startet i samarbejde med Carl-Otto Knudsen, Danmarks mest erfarne arrangør af Mixed Martial Arts (MMA).

MMA er en moderne kampsport, hvor udøverne kombinerer teknikker fra forskellige kampsportsgrene, hvor der er såkaldt fuld kropskontakt. I buret i Odense benyttes spark, slag, kast, stranguleringer og ledlåse. Én kamp vindes på knockout, en anden stoppes da kamplederen vurderer, at den ene kæmper ikke forsvarer sig “intelligent”, en tredje da en udøver bliver sat fysisk skakmat af sin modstander med en armlås.

Gulvkamp. Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Den tabende deltager signalerer, at han overgiver sig ved at klappe i gulvet – et såkaldt tap-out. Flere kampe går tiden ud og må afgøres af de tre sidedommere.

Politiet har været forbi. Det er sket før til danske MMA-shows, men af andre årsager. I aften kom ordensmagten for at sikre, at kæmperne har været til lægetjek og har opdateret kampbog. At der er stævnelæger tilstede. Politiet er kommet for at tjekke, at forholdene er  i orden efter den nye lov om afvikling af offentlige kampe, som trådte i kraft blot tre dage før.

MMA Galla er det seneste i en række forsøg på at skabe en stabil dansk MMA-promotion. For folk, som har fulgt sporten de seneste år, er der velkendte navne i buret, velkendte stemmer i mikrofonen og velkendte ansigter bag scenen.

Claus Skjoldborg Larsen – yderst til venstre. Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Men Claus ved, at aftenen er anderledes. Politiet har været forbi. Det er sket før til danske MMA-shows, men af andre årsager. I aften kom ordensmagten for at sikre, at kæmperne har været til lægetjek og har opdateret kampbog. At der er stævnelæger tilstede. Politiet er kommet for at tjekke, at Claus og hans samarbejdspartnere har forholdene i orden efter den nye lov om afvikling af offentlige kampe, som trådte i kraft blot tre dage før.

Forholdene er i orden. Det har Claus dobbeltsikret. Han er formand for Danish Mixed Martial Arts Federation (DMMAF), og foreningen har været med til at udforme loven.

Det tvivlsomme grundlag

Baggrunden for den nye lov er speget. Den 17. december 2013 offentliggør Kristeligt Dagblad en historie, som skal sætte Claus Skjoldborg Larsen på overarbejde de næste tre år. Historien fortæller om børn ned til 12 år, der træner i MMA. Om farlige teknikker og konsekvenserne ved at blive slået i hovedet. Artiklerne har også en reaktion fra den da nyslåede justitsminister Karen Hækkerup (S):

”I lyset af at interessen for nye og mere ekstreme former for kampsport har været støt stigende, har Justitsministeriet besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på de nye kampsportsformer og vurdere, om der er behov for regler på området og i givet fald udarbejde et udkast til regelsæt,” lyder det.

Ordene er genbrug fra hendes forgænger, Morten Bødskov (S), der sendte samme skriftelige kommentar til Kristeligt Dagblads journalist 5. december. Det blev en hans sidste gerninger som minister. Enhedslisten væltede ham fem dage efter.

Kommentar fra Bødskov – billede fra aktindsigt

Dagen efter offentliggørelsen vælter Kristeligt Dagblads artikel også. Det viser sig, at journalisten har brudt avisens etiske retningslinjer og redaktionelle praksis ved at lyve overfor kilder. Der sås også tvivl om dele af dokumentationen bag artiklen. Avisen beklager og giver journalisten en skarp påtale.

Reelt er det meget få personer, som aner noget om sporten. Således heller ikke Sundhedsstyrelsen, der ikke mener, at den har forudsætninger for at drage en konklusion

Historierne forbliver imidlertid uændrede og bliver uden bemærkninger på avisens hjemmeside. Og den arbejdsgruppe, som både den afgående og indkommende minister har annonceret, etableres.

Et forbud fra syltekrukken

I realiteten er der dog tale om en genetablering. Allerede 11 år tidligere har MMA Justitsministeriets bevågenhed. I november 2002 beder ministeriet Sundhedsstyrelsen om en vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at afvikle MMA-kampe uden den samme regulering, som man kender fra boksning.

MMA er generelt i sin vorden på det tidspunkt. At kalde MMA i Danmark for en niche er at overdrive dens udbredelse. Reelt er det meget få personer, som aner noget om sporten. Således heller ikke Sundhedsstyrelsen, der ikke mener, at den har forudsætninger for at drage en konklusion.

Styrelsen foreslår at undersøge sagen, og dermed opstår den oprindelige arbejdsgruppe om MMA, der afholder sit første af møde i april 2004. I januar 2005 er man klar med et komplet udkast til en rapport og en bekendtgørelse om regulering af MMA. Regulering forstået som bandlysning.

Men så stopper arbejdet. Efter folketingsvalget i februar 2005 går processen i stå. Af dokumenter fra Justitsministeriet fra 2014 fremgår det, at ingen rigtig kan finde årsagen.

Arbejdsgruppe stopper – Billede fra aktindsigt.

Det næsten færdige arbejde ryger i en syltekrukke, og MMA forbliver en ureguleret aktivitet, hvor shows tillades under loven for offentlige forlystelser – den samme lov som tillader cirkus og koncerter. Krukken bliver først åbnet små ni år senere, da historierne i Kristeligt Dagblad sætter nyt blus under interessen for MMA på Slotsholmen. Og det forslag om forbud, som lurede i 2005, bliver udgangspunkt for den nye arbejdsgruppe.

Arbejdet for at nuancere

Mens lovgivningen har stået stille, har MMA imidlertid undergået en betragtelig udvikling som sportsgren: Flere udøvere, flere klubber, flere stævner og en langsomt voksende forståelse for, at MMA kan være andet og mere end menneskelige hanekampe.

Claus Skjoldborg Larsen ser det i sin klub i Odense, hvor sporten ofte bliver et alternativ for unge mennesker med for megen tid og for få muligheder. Men hvis billedet skal nuanceres, hvor det gælder, kræver det en plads i arbejdsgruppen.

Claus bombarderer både Karen Hækkerup og Justitsministeriets embedsmænd for at få en plads i arbejdsgruppen til Danish Mixed Martial Arts Federation. Det lykkes, men det rigtige arbejde venter.

Arbejdsgruppen samler op, hvor der blev sluppet mange år før. Tankerne går fortsat i retning af et forbud. Og det er ikke bare MMA, som er på bordet. Også de andre kampsportsgrene, som kick-boksning og brasiliansk jiu-jitsu bliver diskuteret med skepsis. Kan man tillade brydekampe, hvor udøverene aktivt forsøger at ”strangulere” hinanden? Bør man ikke være myndig for at kunne deltage i en sport, hvor man sparker efter hinandens hoveder? På papiret lyder det voldsomt.

Claus arbejder for at belyse andre facetter. Han tager gruppens medlemmer med til et MMA-show, hvor de får lov til at mærke stemningen og få afprøvet fordommene.

Her får han de danske eliteudøvere og trænere til at dele deres indsigt med gruppens medlemmer. Regler, teknikker og positioner bliver gennemgået systematisk. Det virker på nogen – ikke på alle. Men Claus finder en allieret i Danmarks Idrætsforbund.

Tankerne går fortsat i retning af et forbud. Og det er ikke bare MMA, som er på bordet. Også de andre kampsportsgrene, som kick-boksning og brasiliansk jiu-jitsu bliver diskuteret med skepsis. Kan man tillade brydekampe, hvor udøverene aktivt forsøger at ”strangulere” hinanden? Bør man ikke være myndig for at kunne deltage i en sport, hvor man sparker efter hinandens hoveder? På papiret lyder det voldsomt.

Samtidig trækker arbejdet ud. I ministerkontoret erstattes Karen Hækkerup af Mette Frederiksen (S), som erstattes af Søren Pind (V). Og den politiske opmærksomhed, som Kristeligt Dagblad-artiklen skabte, er for længst brændt ud.

Arbejdssejr i overtid

Det foregår således også i al stilfærdighed, da Justitsministeriet 23. maj 2016 fremlæger et udkast til nye regler for afvikling af kampsportsshows i Danmark. Forslaget lyder blandt andet, at politiet fremover skal give tilladelse til afvikling af shows, og at kæmperne skal føre en helbredslog, som skal tjekkes af en stævnelæge, der også skal tilse kæmperne. Det gælder kun kampsportsgrene med slag og spark.

Forslaget ender med at ryge igennem høring uden at få rykket et komma. To-et-halvt år og fire ministre er der gået siden den problematiske historie i Kristeligt Dagblad. 14 år er der gået siden Justitsministeriet fik øje på MMA.

For Claus Skjoldborg Larsen og Danish Mixed Martial Arts Federation er det endt med en sejr. Ikke en første rundes knockout-sejr, men den slags sejr, som går alle runder ud uden nogensinde at blive rigtig spændende.

Men en sejr er en sejr. Der kan stadig afholdes MMA-kampe på dansk jord, og de sikkerhedsforanstaltninger, som foreskrives i den nye lov, er reelt en formalisering af eksisterende praksis til danske MMA shows.

Nu, da Danmark har taget stilling til det grundlæggende spørgsmål, om MMA er lovligt, håber Claus, at den offentlige debat om MMA endelig kan udvikle sig.

Det har den gjort i andre lande, hvor MMA har været en officiel sport i mange år. Spørgsmålene om sikkerhed fylder stadig, men med fokus på de usete reelle risici forbundet med især den dehydrering, som kæmpere undergår for at ramme deres lavest mulige vægtklasse. En risikabel praksis, især i en kombination med sportsgrene, der potentielt involverer hjernerystelser, og en heftigt debatteret problematik inden for sportsmedicin i de senere år.

Slagudveksling. Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Emnet har ikke været en del af arbejdet med den nye lov. Men det var heller ikke noget, man talte så meget om for 14 år siden, hvor spørgsmålet, som loven skal besvare, først blev stillet. Måske kan der blive plads til at tale om det nu.

Fotos: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Kategorier