mm

Kurt Lassen

Kurt Lassen, født 1964, er journalist og forfatter.
Har igennem 25 år arbejdet for Danmarks Radio, JydskeVestkysten, Berlingske Tidende og BT. Han står bag en række biografier om bl.a. Thomas Gravesen, Nicklas Bendtner, Anders Dahl-Nielsen, Thomas Evers Poulsen, Jes Høgh, Kenneth Plummer, Flemming Toft, Morten Olsen og Caroline Wozniacki.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Kurt Lassen
på Mobile Pay: 40848567

Da Caroline Wozniacki cruisede ud af første runde i Roland Garros

TENNIS – Helt eksklusivt kan du i dag på POV læse et kapitel fra Kurt Lassens nye biografi ”Comeback” om Caroline Wozniacki. I bogen fortælles hele historien – fra barnestjerne til verdensklasse. Kapitlet handler om tiden efter Wozniackis første og overraskende Grand Slam-finale i US Open, om at blive nummer ét i verden, om at blive forelsket og indlede et forhold til en anden US Open-vinder – i golf – superstjernen Rory McIlroy. Og om at blive forladt lige før alteret og miste grebet om karrieren. Inden det igen blev tid til at stige op mod toppen af verdens største sportsgren for kvinder.  

Kapitel 12  – Nummer ét i verden og verden af lave

Der skulle gå fem år, inden Caroline Wozniacki igen stod i en Grand Slam-finale. Det var ikke helt planen efter det store gennembrud i New York i sommeren 2009. Men den lange vej til gentagelsen samme sted i 2014 var ikke gjort af det stof, man ovre i musikkens verden ville kalde et one hit wonder. Grand Slam-finalen var måske nok en enlig svale, men Carolines karriere gik kun én vej de første par år efter nederlaget til Kim Clijsters på Flushing Meadows: opad. Helt op til førstepladsen på verdensranglisten. Og for at blive der. I 67 uger.

I Grand Slam-turneringerne kæmpede hun en brav kamp for at gentage kunststykket fra New York. I sin første optræden i en af de fire store af slagsen, Australian Open 2010, måtte hun give slip efter fire runder, i forårets French Open rakte bestræbelserne til en kvartfinale, måneden senere ved Wimbledon igen fjerde runde, inden hun var lige ved og næsten i US Open, topseedet i Serena Williams fravær, for dog at se sig slået af Vera Zvonareva i semi­finalen.

Gode seedninger og mere end acceptable Grand Slam-placeringer, men året skulle først og fremmest cementere Caroline Woz­niackis ihærdighed i et hæsblæsende WTA-turneringsprogram, og med flere sejre på kontoen rakte pointene også til, at hun en måneds tid efter US Open, 10. oktober 2010, nåede den milepæl, hun havde klamret sig til som et ultimativt mål fra barnsben. Ikke et delmål, men selve drivkraften for karrierens kulmination.

Caroline Wozniackis primære projekt var at blive nummer ét i verden. Og det blev hun på den opdaterede WTA-rangliste efter sin tosæts-sejr over Petra Kvitova i tredje runde af China Open, som hun sidenhen vandt og kunne skrive på listen som sin sjette turneringssejr det år

Selvfølgelig med Grand Slam-ambitionerne i behold, men Caroline Wozniackis primære projekt var at blive nummer ét i verden. Og det blev hun på den opdaterede WTA-rangliste efter sin tosæts-sejr over Petra Kvitova i tredje runde af China Open, som hun sidenhen vandt og kunne skrive på listen som sin sjette turneringssejr det år.

”Det har altid været en drøm for mig, og det er ikke helt gået op for mig endnu. Det sker først om et par dage. Tak til jer alle sammen for at komme herud i dag,” som klichéens takketale lød fra en allerede hærdet, men også lettere forsagt og urutineret dansker.

Blot 20 år og nummer ét i verden. Spørgsmålet var så, om hun også var den bedste i verden? Kritikerne kunne ikke dy sig. De mere end antydede, at Caroline blot havde passeret en skadet ­Serena Williams, og at grunden til hendes avancement og fører­position ikke nødvendigvis skyldtes hendes spillemæssige for­måen, men snarere den omfangsrige turneringsturné, som gjorde hende i stand til at samle flere WTA-point end konkurrenterne. Og ikke mindst, at hun stadig manglede at vinde en Grand Slam-turnering.

Forsvaret for positionen gik på, at det ligesom lå alle frit for at spille flere turneringer, og at Grand Slam-argumentet heller ikke syntes at holde, da både Kim Clijsters, Amelie Mauresmo, Jelena Jankovic og Dinara Safina alle før Caroline havde ligget øverst på verdensranglisten uden Grand Slam-titler i bæltet.

Caroline Wozniacki så da også nogenlunde stort på kritikken, som nok var vedholdende, fordi hun fremdeles ikke formåede at sætte et flueben ved Grand Slam-statistikkens ene triumf. Men hun var så tæt på endnu en finale, hun overhovedet kunne komme, da hun gik ud af 2010-sæsonen som etter på ranglisten og ind til den nye 2011-sæson og Australian Open. Én forspildt matchbold fra at gå i finalen i Melbourne i semifinalen mod kinesiske Li Na efter at have vundet første sæt og 5-4 oppe i andet sæt. Den matchbold sad i baghovedet, da hun syv år senere samme sted havde to af slagsen i finalens tredje sæt mod Simona Halep.

Caroline Wozniacki – US Open. Foto: Flickr.

Men den sad givetvis også i den nære bevidsthed og de fremtidige Grand Slam-forsøg, som skulle martre hende i først og fremmest pressens perception: at hun såmænd var en af verdens bedste tennisspillere – i forhold til verdensranglisten i mange, mange uger den allerbedste – men at hun ikke formåede at sætte streg under ved at vinde en Grand Slam-titel. Sort-hvidt er nu engang mediernes foretrukne farvevalg, når det kommer til sport. Og så meget andet.

Efter semifinalen i Australian Open i begyndelsen af 2011 måtte hun kapitulere i French Open i tredje runde, igen blev fjerde runde i Wimbledon endestation, inden nok en semifinale i US Open i det tidlige efterår med en stopklods, der var til at føle på, i skikkelse af Serena Williams og et nederlag på 2-6, 4-6. Endnu et års mere end respektable og acceptable Grand Slam-resultater for en 21-årig. Og det ændrede ikke på, at Caroline Wozniacki akkurat som i 2010 også i 2011 rundede sæsonen af og tog på juleferie som nummer ét i verden.

At hun for andet år på stribe kunne stille op til Australian Open som WTA-ranglistens førende spiller og topseedet, blev for meget for selve Grand Slam-dronningen med flest titler på visitkortet, Martina Navratilova. Som tv-kommentator i Melbourne gik hun til angreb på det pointsystem, WTA benyttede til sin rangliste. Et angreb, der af samme grund også var rettet mod Caroline Wozniacki.

”Det er klart, at ingen rigtig føler, Wozniacki er en ægte nummer ét. Hvis vi havde det samme system, som blev brugt for seks år siden, ville Petra Kvitova være nummer ét, fordi hun har slået flere topspillere end Wozniacki. Wozniacki har end ikke en særlig flot sejrsliste mod top-10-spillere, hverken i karrieren eller hen over de seneste fire år, hvorimod man har fornemmelsen af, at Petra imponerer mod hvem som helst. Men det handler ikke om at fortjene det. Hun er nummer ét, fordi sådan er computeren sat op til at beregne listen. Den vægter kvantitet over kvalitet. Det er ikke ­Caroline, der skal forklare, hvorfor hun er nummer ét. Det er WTA,” udtalte Martina Navratilova blandt andet.

Hun spiller ikke som en verdensetter. En etter skal kunne vinde på at slå vindere. Hun fortjener ikke førstepladsen. Jeg synes, at jeg var bedre, end Wozniacki er nu. Ikke for at lyde kæphøj, men jeg synes, jeg spillede med flere våben, end hun gør – Martina Hingis

Og pludselig begyndte idolplakaten hjemme fra teenage­værelset også at tale til hende. Martina Hingis, som Caroline havde spillet opvisningskamp mod i Danmark, havde allerede op til US Open et halvt år forinden været efter danskeren i et interview i magasinet Inside Tennis. Den tidligere verdensetter og mange­dobbelte Grand Slam-vinder havde ligefrem givet udtryk for, at Caroline Woz­niackis førsteplads var ufortjent:

”Hun spiller ikke som en verdensetter. En etter skal kunne vinde på at slå vindere. Hun fortjener ikke førstepladsen. Jeg synes, at jeg var bedre, end Wozniacki er nu. Ikke for at lyde kæphøj, men jeg synes, jeg spillede med flere våben, end hun gør. Hun kæmper godt, men jeg udspillede mine modstandere, tog bolden tidligere og gav dem ikke så meget tid. Hvis hun vil vinde en Grand Slam, bliver hun nødt til at tage styringen noget mere. Hun har ikke det her farlige våben. Hun har ikke noget ekstra, som man skal overvinde for at slå hende.”

Martina Hingis havde nu gentaget kritikken op til Australian Open. Og ikke kun af Carolines spil, som hun kaldte for defensivt, men også af trænerkonstellationen med far Piotr som den gennemgående figur, der ikke fremmede muligheden for den eftertragtede Grand Slam-titel. Den danske verdensetter så sig efterhånden nødsaget til at tage til genmæle over for koryfæernes korstog mod hendes præstationer. Og det gjorde hun så ved en pressekonfe­rence en måneds tid senere under Dubai Duty Free Championships:

”Jeg har mistet en smule respekt, fordi jeg respekterer, hvad de har opnået. Jeg ved, hvor svært det er at nå op på topniveau i en sport som tennis. Jeg ville aldrig sige, at Martina (Navratilova, red.) var nummer ét på et tidspunkt, hvor ingen andre spillede. Det ville være respektløst. Hun var utrolig. Hun vandt så mange Grand Slams. Hendes touch var utroligt. Martina Hingis var også utrolig, min favoritspiller. Men jeg synes, de også burde respektere dem, der spiller i dag. Fordi de selv ved, hvor hårdt det er.”

Et kvartfinale-exit i Australian Open til Kim Clijsters var dog også begyndelsen til enden på førerpositionen på verdensrang­listen, og Caroline Wozniackis Grand Slam-resultater tog hen over de næste to et halvt år et alvorligt dyk med to fjerderunder som de bedste placeringer i hele 10 Grand Slam-udgaver. Og heller ikke den høje turneringsfrekvens kastede længere point nok af sig til at opretholde en placering blandt de øverste på WTA-listen. En glide­tur, ikke bum og ud i glemslen, for Carolines kommercielle kapacitet lod sig ikke sådan jævne med jorden, og den sportslige deroute var for så vidt kontrolleret. Langsomt ned mod dobbeltcifre på ranglisten, men i perioden hele tiden cirklende omkring top-10.

Der er forskel på at rejse verden rundt med en teenagedatter og en voksen kvinde, og tiden gik ligesom. Caroline var i begyndelsen af 20’erne, og Piotr var på sin vis den samme: far og træner, der naturligvis også udviklede sig. Også i trænergerningen, som han på bedste autodidakte vis forfinede, eller måske snarere fortsatte han med at stå i den mesterlære, han ret beset havde befundet sig i fra første færd på den internationale scene

Og stadig med store WTA-gevinster undervejs. For eksempel i den californiske ørken i Indian Wells, en af de højest rangerende turneringer, også kaldet Den Femte Grand Slam, hvor hun tilbage i 2010 nåede finalen, slog Marion Bartoli i finalen i 2011 og endnu en finaleplads med nederlag til Maria Sharapova i 2013. Men det var, som om danskeren var landet i et vakuum i en blanding af stilstand og vildrede i forhold til trænerrelationen til sin far. Som om de begge tøvede, lyttede til ekspertråbene om at gøre noget andet ved sidelinjen for så igen at vende tilbage til den trygge og velkendte far-datter-konstellation.

Relationen havde i sagens natur også forandret sig. Der er forskel på at rejse verden rundt med en teenagedatter og en voksen kvinde, og tiden gik ligesom. Caroline var i begyndelsen af 20’erne, og Piotr var på sin vis den samme: far og træner, der naturligvis også udviklede sig. Også i trænergerningen, som han på bedste autodidakte vis forfinede, eller måske snarere fortsatte han med at stå i den mesterlære, han ret beset havde befundet sig i fra første færd på den internationale scene, hvor han skabte netværk til andre trænere, fandt nye metoder og inspiration i tour-miljøet. Men også som far og træner kan man ende som et tredje hjul. En dimension, han ikke partout kunne rette til eller forme, som han nu syntes, var vejen frem. Caroline havde forelsket sig.

En lykkelig omstændighed, som sagtens med et knips kan ­fjerne enhver autoritet hos en far. Endorfiner og amoriner på kanten af et sent ungdomsoprør i en kontrolleret ramme, som tennislivet også er. Ikke at den stod på vilde drukture eller at stikke af på lykke og fromme i forelskelsens rus fra arbejdskonstellationen mellem far og datter, men der findes ikke drejebøger for, hvordan en far og træner håndterer sin elev, datters og daglige samarbejdspartners kæreste. Og så ovenikøbet en verdensstjerne fra en anden sport. Den et år ældre irske golfspiller Rory McIlroy.

De havde mødt hinanden til en boksekamp mellem Wladimir Klitschko og David Haye den 2. juli 2011 i Hamborg. Rory havde siddet et par rækker bag Caroline, øjnene mere end strejfede hinanden, og han inviterede hende efter kampen til at kigge forbi hotellet, hvor han holdt hof med vennerne. Det gjorde Caroline, og hun har efterfølgende fortalt, at de knap nok sippede til den drink, de havde foran sig, men snakkede løs i fire timer, indtil det blev lyst. Som man gør, når der er noget i luften. Og det var der.

Den gamle branchesandhed om, at det at lukke pressen ind til brylluppet også kaster en invitation til skilsmissen af sig, skulle vise sig at holde stik. Når parforhold er af den kaliber inviterer medierne sig selv med til begge dele, om de så er tæt på eller ej

Caroline Wozniacki og Rory McIlroy ved Aegon International Tennis Eastbourne, juni 2013 – Foto: Flickr.

Et celebritetsforhold, som i enhver henseende var skabt til tabloidforsider og den mere kulørte del af sportspressen. Egentlig gjorde Caroline og Rory heller ikke så meget væsen af at skjule forholdet, og hvorfor skulle de, men kørte en tilstræbt kontrolleret og afslappet åbenhed i visheden om den eksponerede risiko. Den gamle branchesandhed om, at det at lukke pressen ind til brylluppet også kaster en invitation til skilsmissen af sig, skulle vise sig at holde stik. Når parforhold er af den kaliber inviterer medierne sig selv med til begge dele, om de så er tæt på eller ej.

Et forhold, der blev endevendt og fortolket på sports- og underholdningssider. Over hele verden, for det var et berejst par, der af samme grund ikke kunne ses så ofte, fordi golf- og tenniskalenderen ikke var afstemte kærestestørrelser. Når de var sammen i fuld offentlighed, var det som regel med et kamera i nakken eller fjæset, og når de var på farten hver især, skulle der ikke meget mere end et enkelt citat og Photoshop til at skrue en historie sammen med dem begge i billedet alligevel. De spillede så også gerne begge med. Især ved at forsøge at styre nyhedsstrømmen selv på sociale medier med fotos og små og større kærlighedserklæringer til hinanden.

Hun lå stadig nummer ét på verdensranglisten, da nyheds­bureauerne rullede ud med bekræftelsen af historien, som havde kørt noget tid, om det nye celebre par i sportsverdenen. Således også danske Ritzau et par måneder efter det første møde i Hamborg den 26. august 2011, da bureauet citerede Ekstra Bladet for Carolines udlægning:

”Vi er sammen, og han er her. Han er min kæreste, ja. Han er sød, stille og rolig og nede på jorden. Og så lever han det samme liv som mig, kan man sige. Der er mange ligheder mellem golf og tennis og de ting, man går igennem.”

Rory McIlroy havde udtalt sig til bureauet AP:

”Vi har temmelig meget til fælles. Det er selvfølgelig forskel­lige sportsgrene, men vi er i nogenlunde samme position i en ung alder, og vi kan tale om ting, som en masse 21-22-årige sikkert ikke kan tale om. Det er dejligt at have en, der på en måde forstår, hvad man går igennem.”

Fotobureauerne kunne supplere med billeder af en koncentreret Rory McIlroy ved siden af Piotr Wozniacki oppe i spillerboksen i New Haven. Caroline var i færd med sin efterhånden traditionsrige turneringssejr i Connecticut Open. Hendes fjerde på stribe i New Haven som forberedelse til US Open, hvor hun passende kunne matche Rory McIlroys triumf af samme benævnelse tidligere på året, US Open i golf.

Jeg fortalte hende, at det altid er en dum idé at tjekke sin kærestes mobiltelefon. Det er det værste, man kan gøre. Og jeg fortalte hende, at de fleste forhold ender med et brud. Det var ikke et ­særligt godt råd – Serena Williams

I den henseende var Rory en Major-sejr foran sin kæreste, der så måtte nøjes med en semifinale i New York og tosæts-nederlaget til Serena Williams. US Open gik i gang blot en uges tid efter offentliggørelsen af forholdet til Rory, og det var da også et tema blandt kollegerne og ikke mindst semfinale-veninden Serena Williams, der til lejligheden udtalte sig til nyhedsbureauet Reuters om det nyslåede kærestepar:

”Jeg fortalte hende, at det altid er en dum idé at tjekke sin kærestes mobiltelefon. Det er det værste, man kan gøre. Og jeg fortalte hende, at de fleste forhold ender med et brud. Det var ikke et ­særligt godt råd.”

Caroline replicerede:

”Vi sad alle i omklædningsrummet. Jeg skulle have noget behandling, mens Serena sad og talte med Venus (storesøster, red.). Og så begyndte vi at fjolle lidt og tale om kærester.”

På den vis var parforholdet en konfirmeret og offentlig del af både tennis- og mediecirkus, som også træner og far Piotr måtte forholde sig til. De respektive sponsorer kunne næsten ikke få mere for pengene. Et kommercielt match made in heaven. Da Caroline Wozniacki halvandet år senere eksempelvis gik caddie for Rory McIlroy til den traditionsrige og tæt mediedækkede par 3-turnering på Augusta National dagen før første runde i US Masters i golf, var det svært for Rolex at holde håndleddene nede med en smilende Miss Sunshine i den traditionelle hvide caddie-kedeldragt, opsmøgede ærmer og et funklende sponsor-ur lige ind i hovedet på målgruppen.

Den med at invitere pressen med til brylluppet syntes at holde hele vejen, for gifteplanerne skulle vise sig reelle nok. I hvert fald intentionen om ægteskab, om end der undervejs dukkede både den ene og anden historie op om, at kærligheden imellem Caroline og Rory var forlist. Især irske medier havde travlt med de anonyme kilder. Da Caroline var på et venindebesøg i Danmark i november 2013 og havde lagt vejen forbi en fodboldlandskamp i Parken og en tur forbi ”Vild med dans”-studiet for at støtte sin gode ven Mads Laudrup på dansegulvet, hvor brormand Patrik i øvrigt tre år tidligere havde forsøgt sig, dyrkede Rory velgørenhed hjemme i Irland for at spise middag med USA’s tidligere præsident Bill Clinton med tilhørende golfrunde. En irsk avis citerede Rory McIlroy for at have gjort det forbi, og at Caroline angiveligt var helt knust. Ekstra Bladet tog tråden op og spurgte Caroline til historien:

”Jeg er så træt af de rygter. De opstår, hver gang Rory og jeg er fra hinanden et par dage eller ikke skriver på Twitter. Der er intet i det, og fra nu af tror jeg bare, at jeg vil holde mit privatliv privat. Det er så irriterende, at medier og såkaldte kilder hele tiden skal sprede den slags. De skriver jo bare, hvad de har lyst til. Alt er godt, og så er der ikke så meget mere at sige til det. Jeg vil bare gerne have lov at leve mit liv uden for banen uden alle de spekulationer.”

Glædeligt nytår: Jeg har på fornemmelsen, at det bliver et fantastisk år. Min første sejr i 2014. Hun sagde ja,” skrev han. Og Caroline fulgte trop: ”Godt nytår alle sammen. Rory og jeg indledte 2014 med et brag. Jeg sagde JA”

Hverken Caroline eller Rory holdt sig helt fra Twitter, og giftermålets intention varede et pænt stykke ind i 2014, da de begge ved årsskiftet ønskede hinanden og omverdenen godt nytår på netop Twitter ved at annoncere deres forlovelse. Rory McIlroy havde friet til Caroline: ”Glædeligt nytår: Jeg har på fornemmelsen, at det bliver et fantastisk år. Min første sejr i 2014. Hun sagde ja,” skrev han. Og Caroline fulgte trop: ”Godt nytår alle sammen. Rory og jeg indledte 2014 med et brag. Jeg sagde JA.”

Parret opholdt sig i Sydney under forlovelsen. Caroline forberedte sig til Australian Open og var ved årets udgang dumpet ned som nummer 10 på verdensranglisten. Rory McIlroy havde lige­ledes sat terræn til i sine bestræbelser på at holde sig i verdens­toppen af sin sport, og det havde igennem længere tid været vand på både tennis- og golfkommentatorernes mølle at henvise til pardansen på den røde løber og de sociale mediers distraktion, at de begge havde mistet fokus og dedikation i forhold til at udvikle deres respektive karrierer.

For Caroline Wozniackis vedkommende faktisk helt tilbage, fra hun indledte forholdet til Rory, og her to et halvt år senere havde specielt Grand Slam-resultaterne ladet meget mere tilbage at ønske. Samtidig havde hun kørt i trænerkarrusel med sin far ud og ind af manegen, så selv medierne blev lettere rundtosset i forsøget på at holde styr på trænersituationen.

Hollænderen Sven Groeneveld havde været inde over. Grand Slam-nedturens begyndelse med et kvartfinalenederlag i Australian Open 2012 som topseedet og den mistede førsteplads på verdens­ranglisten skete under den velanskrevne spanier Ricardo Sanchez. Han holdt et par måneder. Et lille halvt års tid senere kom den tidligere svenske vinder af Australian Open, Thomas Johansson, til.

Svenskeren boede i samme ejendom som Caroline i Monaco, men heller ikke naboskabet knyttede et længevarende træner­bånd. Johansson holdt hen over Wimbledon med et drøn af et førsterunde-exit i Wimbledon og OL samme sted, inden US Open blev endestationen. Et års tid senere endnu en svensker, Thomas Högstedt, der havde arbejdet med Maria Sharapova. Han røg ud af vagten igen efter tre måneder i januar 2014, inden den tidligere danske doublespiller, kommentator og træner Michael Mortensen forsøgte sig. Han havde et par år tidligere stået bag kinesiske Li Na, da hun vandt French Open. Men Mortensen og Caroline gik hver til sit efter en måned.

Et stormfuldt og medieovervåget parforhold, trænerturbulens og overordentlige problemer med at opretholde positionen i den øverste verdenstop havde givet kommentatorerne kritiske kugler at fyre af fra hoften, når lejligheden bød sig, og det gjorde den tit

Piotr Wozniacki bedyrede ved hvert trænerskifte, at nu trådte han i baggrunden, fordi der skulle forandring til, men der gik ikke længe, inden han var tilbage ved sin datters side. Både fordi Caroline foretrak det, og fordi Piotr havde svært ved at se, at Caroline kunne flytte sig uden hans tilstedeværelse. Indtil de så forsøgte sig med endnu en ny træner, og Piotr proklamerede, at nu var det på høje tid, at han skar navlestrengen. Som så blev syet sammen endnu en gang med Piotrs faste overbevisning om, at Caroline ­aldrig igen skulle have en anden træner end ham. Indtil …

Et stormfuldt og medieovervåget parforhold, trænerturbulens og overordentlige problemer med at opretholde positionen i den øverste verdenstop havde givet kommentatorerne kritiske kugler at fyre af fra hoften, når lejligheden bød sig, og det gjorde den tit. Da Caroline Wozniacki midt i maj 2013 for fjerde gang på stribe røg ud i første runde af en WTA-turnering, i dette tilfælde på grus i Rom, opfordrede kommentator Christina W. Larsen hende i dagbladet BT til at holde en lang pause:

”Hun skal finde ud af, om hun vil det her? Og hvis hun vil, skal hun tage mindst seks måneder fri og finde ud af, hvad hun skal forbedre. Så må man aftale med sponsorerne, at de i perioden betaler halv pris eller slet ikke noget. Jeg synes, det er latterligt at snakke nummer ét i verden og Grand Slam-sejr. Det nytter ikke at have det som den fakkel, der skal gøre det ud for succes eller fiasko.”

I dag kan Christian W. Larsen se et mønster i, at Piotr Wozniacki også skulle omstille sig, og at den proces ikke altid var lige let:

”Jeg har aldrig ment, at Piotr var en hindring. Han er sikkert besværlig, men hvem ville ikke være det, hvis man er medansvarlig for slibning af en diamant? Og så opdagede jeg, den eneste gang jeg har mødt Carolines mor, at hun har ben i næsen. Det er 16-17 år siden, jeg mødte hende, men jeg tænkte, da jeg forlod lejligheden i Farum, at med den mor kan det ikke gå helt galt. Gener har det med at være langtidsholdbare. Piotr er veluddannet udi idræt, og det er jo sandsynligt, at han suger en masse viden til sig, mens de rejser rundt sammen.

Og så det vigtigste: Caroline stoler på ham, hvilket er det essentielle. De mange trænere, hun har haft, har formentlig ikke haft ydmyghed nok til at forstå den kontekst, Caroline er i. Om det var de mange fejlcastede trænere, farmands indblanding eller Carolines umodenhed, ved jeg ikke. Det var blot tydeligt, at hun i 2013 var så langt fra zonen, som hun kunne komme.”

Resultaterne stod under alle omstændigheder ikke mål med ambitionerne. En 21-22-23-årig, der vaklede mellem trænere, måske mellem prioriteterne. Når man er i sit første længevarende kæresteforhold, kan det gå ud over uddannelsen, jobbet eller for den sags skyld tenniskarrieren. Det var Caroline ikke den første til opleve.

Peter Bastiansen fulgte Caroline Wozniackis karriere fra tv-kommentatorboksen og i medierne. Han havde som tidligere turneringsdirektør og arrangør af opvisningskampe med Caroline haft hendes og hele det professionelle tenniscirkus tæt inde på livet igennem mange år. Også fra sin egen spillerkarriere. Han noterede sig naturligvis både de værste kritikeres harme over Carolines førsteplads, kæresteparret for fuldt medieblus og en far, der også havde sine udfordringer med at styre butikken:

Jeg syntes, det var flot. At være nummer ét i verden i tennis er fantastisk. Mange kan ikke gøre sig begreb om, hvor stort det er, hvis man ikke er inden for sporten. Det er bare næsten umuligt at blive nummer ét – Peter Bastiansen

”Da hun blev nummer ét i verden, spillede hun næsten alle turneringer. Der er næppe nogen, der har spillet så mange turneringer på et år, som hun gjorde. Det lukrerede hun på, og så var både Serena og Venus Williams, Kim Clijsters og Justine Henin meget skadet i den periode og var meget væk. Clijsters havde født, Sharapova var også fraværende. Caroline var lidt privilegeret af, at nogle af de største stjerner dengang var en del ude af gamet. Det skal så ikke lægge hende til last. Hun var med fremme i alle de turneringer, der i gåseøjne ikke var vigtige, gjorde det fantastisk og skrabede pointene sammen. Jeg syntes, det var flot. At være nummer ét i verden i tennis er fantastisk. Mange kan ikke gøre sig begreb om, hvor stort det er, hvis man ikke er inden for sporten. Det er bare næsten umuligt at blive nummer ét.

Jeg tror aldrig, Caroline havde været forelsket, da hun mødte Rory McIlroy. Det var heller ikke min fornemmelse, at Piotr var specielt vild med ham. Men hun er jo vild med ham, maler sit hår alle mulige farver, gør en masse ting og begynder som 23-årig at fortælle, at hun godt kunne se sig selv stoppe som tennisspiller og blive mor. At gå hjemme og passe børn, mens Rory var ude at spille golf. H

un var ikke specielt moden i forhold til at bo sammen med en kæreste eller i det hele taget have én. Der havde ikke rigtig været plads til kærester i det vilde rejseprogram. Hun og Piotr har jo boet sammen, da de havde færre penge. Da delte de altid værelse. Jeg har også en pige på 16, og vi har lige været på vinterferie i Hamborg: ’Hvad mener du, skal vi bo på værelse sammen’. Ja, danske piger vil i byen lørdag aften, og det er derfor danske piger har svært ved at blive dygtige. Den måde, de har levet på, er udansk. Men Piotr havde jo fat i det. Hvordan man skulle drive det til noget i tennisverdenen.

Caroline Wozniacki – Australian Open. Foto: Wikimedia Commons.

Jeg vil vove den påstand, at halvdelen af de kvindelige spillere, der rejser rundt, har deres mødre eller fædre med. Det ser man aldrig nogensinde på herre-touren. Måske en far eller mor, der bærer tasken, og det kan godt være, de er med til Wimbledon, men de er jo ikke som sådan en del af et setup. Pete Sampras, Andre Agassi eller Roger Federer. Sådan er det bare ikke. Til gengæld på kvindesiden er det familiemedlemmer, brødre, søstre, mødre og fædre. Det er et helt andet setup.

Ville du som far eller mor være glad for at sende en 13-14-årig lyshåret og smånaiv datter alene rundt i verden? Og så hænger forældrene jo ved

Og mange forældre, sådan ville jeg også selv have det, er lidt bange for at sende deres datter ud i en alder af 13-14 år, det skal du i dag, for at bo i en kuffert og rejse fra land til land. Ville du som far eller mor være glad for at sende en 13-14-årig lyshåret og smånaiv datter alene rundt i verden? Og så hænger forældrene jo ved.

Lokummet brændte på et tidspunkt, fordi der var massiv kritik af Piotr. Lidt ”Kejserens nye klæder”, for han rendte rundt dér som træner, og havde han overhovedet tøj på? Man satte spørgsmålstegn ved, om han var dygtig nok, og det gjorde jeg også. På et tidspunkt tror jeg også, han selv stillede det spørgsmål. Og så kom alle de trænere indover. Alle trænere, der havde bevist noget, da de kom til Piotr og Caroline, og én til tre måneder efter var de ude. Jeg tror ikke, Piotr gjorde det som spil for galleriet. Han viste noget handlekraft i forhold til den kritik, der var.

Både Ricardo Sanchez og Thomas Johansson kendte jeg rigtig godt. Vildt dygtige trænere. Caroline nåede nærmest ikke at spille en kamp under Thomas Högstedt, for han var der i vinter­månederne. De løb og trænede i Danmark og Skåne i november og december.

Jeg har også kendt Thomas Högstedt, vi er samme årgang, verdens flinkeste mand og havde fantastiske resultater med Sharapova, som han fik kørt fra røv og nøgler til det, hun nåede. Han var en kapacitet på tidspunktet, en stjerne på trænerfronten, som alle ville have. De blev vist uenige om tingene, og samarbejdet stoppede. Michael Mortensen, som så blev hyret bagefter, holdt jo heller ikke længere end en måneds tid,” som Peter Bastiansen udlægger trænerturbulensen, da det begyndte at gå ned ad ranglisten.

Caroline vandt stadig turneringer. Og markedsværdi. Indtjeningen fejlede ikke noget og lå ifølge alle gætterierne langt på den gode side af 50 millioner om året med det hele. Præmiepengene var ikke alt om at gøre, når man havde Caroline Wozniackis ­niveau, holdt sig i top-10 eller deromkring og opretholdt fascina­tionsfaktoren som forsidefigur og sponsorblikfang for fuldt smil og gennemslagskraft.

Heller ikke de i tennisforstand basseører, der var faldet af i hendes egen eller familiefirmaets prestigeturnering hjemme i Farum, Danish Open, med e-Boks som hovedsponsor, gjorde de store udslag på bundlinjen, da de forsvandt. Caroline havde vundet turneringen i både 2010 og 2011, men tabte finalen i 2012 til tyske Angelique Kerber. I sensommeren 2012 gik selskabet bag den for danske forhold stort anlagte WTA-turnering imidlertid konkurs. Et datterselskab til Nordic Sports Group, hvori Wozniacki-familien som tidligere nævnt var en del af ejerkredsen.

Begrundelsen for konkursen rettede sig mod en manglende hovedsponsor, men den udlægning kunne ledelsen i e-Boks ikke genkende, for firmaet havde hverken vendt tommelfingeren ned endsige været i seriøse forhandlinger om en forlængelse af sponsoratet, lod man forstå i dagbladet BT. En lokal skilteleverandør til turneringen brændte inde med en faktura på 350.000 på den konto, og flere anonyme og mindre sponsorer undrede sig over, at de heller ikke var blevet draget ind i en yderligere dialog om turneringens overlevelse.

Ja, puha, det er sgu ikke særligt godt. Jeg ligger nummer otte i verden, det er en katastrofe, jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme mig over det. Jeg kan ikke sove om natten. Folk må snart blive trætte af de samme spørgsmål hele tiden – Caroline Wozniacki i Jyllands-Posten

At Caroline Wozniacki slog fra sig undervejs, når snakken ­drejede sig om dårlige resultater og glidetur på ranglisten, gav hun til præsentationen op til OL i London et rammende eksempel på. Hun var kommet lidt for sent på grund af den tætte trafik i storbyens gader, havde Rory McIlroy med til fællesseancen og udbad sig et særskilt pressemøde til at udtale sig under. Da spørgsmålet fra salen gik på et resultatmæssigt haltende 2012, fløj Caroline i sarkastisk forsvarsposition. Her videregivet i dagbladet Jyllands-Posten:

”Ja, puha, det er sgu ikke særligt godt. Jeg ligger nummer otte i verden, det er en katastrofe, jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme mig over det. Jeg kan ikke sove om natten. Folk må snart blive trætte af de samme spørgsmål hele tiden. Da jeg lå nummer 100 i verden, sagde folk, at jeg aldrig nogensinde ville nå op som nummer 50, det var jeg overhovedet ikke i nærheden af. Da jeg nåede 50, kunne jeg i hvert fald aldrig nå op til Tine Scheuers rekord, da jeg havde slået den, kunne jeg i hvert fald aldrig komme op i top-20, for det kræver et ekstra niveau. Da jeg var nået dertil, sagde de top-10, det er virkeligt svært, det er helt umuligt, det vil være en sensation. Så når man derop, og så siger de topfem, det er skridtet videre, men så var jeg i toptre, men så var man pludselig ikke den rigtige type spiller, og så fik man vundet for mange kampe, fordi modstanderne simpelthen bare gav op, de gad ikke spille. Så ligger man nummer ét på grund af noget andet. Altså, man bliver træt af de samme spørgsmål, og det er aldrig godt nok, det må man bare tage med. Jeg tror, at mange gerne ville være i min situation, jeg er 22 år, har ligget nummer ét i verden i to år, er nummer otte p.t. og er rask og har stadig muligheder og mange år at spille i, så jeg tror ikke, at der er så mange ting at være ærgerlig over.”

Så kunne nationen og pressekorpset ellers tygge lidt på den. Turen den forkerte vej på verdensranglisten fortsatte dog og stoppede ikke ved den 10.-plads, Caroline Wozniacki indtog både ved udgangen af 2012- og 2013-sæsonen. Det skulle blive værre endnu, men dog med en opblomstring i slutningen af 2014, da hun havde været nede at vende på en 16.-plads, men rundede året af som nummer otte. Mest en Grand Slam-opblomstring i løbet af sommeren med fjerde runde i Wimbledon og endelig som 10.-seedet helt frem til en overraskende finaleplads i US Open.

Stopklodsen blev igen igen Serena Williams med 3-6, 3-6. Resultaterne rakte da også til endnu en tur til WTA-sæsonfinalerne, endda semifinalen i Singapore. I det mindste tog hun i et medrivende opgør denne gang et sæt fra Serena Williams.

Hun tager tingene lidt anderledes nu og er mere engageret med de ting, hun laver. Når jeg kigger på hende i træning og kamp, har hun mere vilje til at lave gode resultater. Måske var der lidt for mange ting på en gang tidligere. Nu kan hun koncentrere sig om tennis – Piotr Wozniacki

Mange havde anset sommerens og efterårets opløftende resultater i 2014 for en slags trodsreaktion på det forår, Caroline havde været igennem på privatfronten. Også Piotr Wozniacki, der op til Wimbledon til Ritzau udtalte, at kursen nu var sat mod top-10:

”Hun tager tingene lidt anderledes nu og er mere engageret med de ting, hun laver. Når jeg kigger på hende i træning og kamp, har hun mere vilje til at lave gode resultater. Måske var der lidt for mange ting på en gang tidligere. Nu kan hun koncentrere sig om tennis. Hun fokuserede også dengang, men i den sidste periode var det lidt op og ned, også privat. Hun var ikke helt frisk i hovedet til at gøre alle ting 100 procent,” sagde Piotr Wozniacki med adresse til sin datters forsømte forår.

Det var ikke ligefrem en opmuntrende optakt, Caroline havde haft til Wimbledon. Pressens skriveblokke havde været rettet mod kjoler, bordpynt og i den dur, når talen i forårets løb i 2014 faldt på det forestående bryllup mellem Caroline Wozniacki og Rory Mc­Ilroy. Og det gjorde talen tit, eller i hvert fald forsømte medierne ikke et øjeblik at spørge ind til den store begivenhed, når de så deres snit til at bringe emnet på banen. Caroline havde igen været caddie for sin kommende husbond til US Masters i april, denne gang med pink-farvet hår. Alt var i forelskelsens tegn godt. Midt i maj havde de brugt en weekend på at skrive og sende invitationer til brylluppet. Også til førnævnte Bill Clinton. Det skulle stå i New York den 9. november.

Blot to dage efter weekendhyggens invitationer fik Rory McIlroy kolde fødder. Og begyndte i stedet at skrive en pressemeddelelse, som han offentliggjorde. Han aflyste ganske enkelt brylluppet:

Jeg er problemet. Bryllupsinvitationerne, som blev lavet i weekenden, fik mig til at indse, at jeg ikke var klar til alt det, som et ægteskab indebærer. Jeg ønsker Caroline al den lykke, som hun fortjener, og vil gerne takke hende for den fantastiske tid, som vi har haft sammen – Rory McIlroy

”Der er ingen rigtig måde at afslutte et forhold, som har været så vigtigt for to mennesker. Jeg er problemet. Bryllupsinvitationerne, som blev lavet i weekenden, fik mig til at indse, at jeg ikke var klar til alt det, som et ægteskab indebærer. Jeg ønsker Caroline al den lykke, som hun fortjener, og vil gerne takke hende for den fantastiske tid, som vi har haft sammen. Og jeg vil ikke sige mere om vores forhold fremover.”

Næste formiddag skrev Caroline Wozniacki på engelsk, som hun altid gør, på Twitter:

”It’s a hard time for me right now. Thanks for all the sweet messages! Happy I support Liverpool right now because I know I’ll never walk alone.”

Fra bogens forside.

Kommentarerne fra sportsstjerner, tabloid-kendisser og parterapeuter flød ind over avisspalter og elektroniske udgivelser i en lind strøm. Så langtfra kun i de kulørte udgaver. Et spektakulært jeg-stikker-af-fra-alteret-drama for åbent tæppe, blot fire dage før Caroline Wozniacki skulle tjekke ind til French Open i Paris og verdenspressens blitzlys og mikrofoner. Alt imens de store engelske og amerikanske sportsmedier, der typisk prioriterer golf over kvindetennis, i dagene derpå gjorde et pænt stort nummer ud af at mene, at Rory havde truffet en moden og for sin sportslige kar­rieres udvikling rigtig beslutning. Også den danske golf-kommen­tator Leif Nyholm gav sin mening til kende i Berlingske:

”Jeg har hele tiden ment, at han brugte for meget tid på andre ting end golfen. Han var for opsat på at følge Caroline og på at være ’kendt’ til alle mulige arrangementer. I stedet skulle McIlroy måske have brugt tiden på at træne sine golfslag. Men nu kan hans fokus forhåbentlig blive flyttet tilbage på golfen.”

Den spanske golfstjerne Jose Maria Olazabal udtalte til The ­Mirror, at det i det hele taget var svært at være i et parforhold, hvis man ville dyrke sin sport på højeste niveau:

”Det er ikke som i andre sportsgrene. Vi kan nemt være væk hjemmefra til turneringer 25 til 30 uger om året.”

Egentlig ikke væsensforskellig fra tennislivet, men Olazabals udtalelse beskrev meget godt udfordringen i det langdistance­forhold, Caroline og Rory havde forsøgt at fungere i. Og Caroline Wozniacki fik da også ret hurtigt skabt afstand til den forsamlede tennispresse på Roland Garros ved at cruise stille og roligt ud af turneringen med et førsterunde-nederlag og så ellers med fly­snuden ud over Atlanten og til Miami for at komme væk fra det hele.

Eller lidt party-time i selskab med Serena Williams, der som Caroline havde taget den hurtige flugtrute ud af Paris efter grus i maskineriet i første runde af de åbne franske mesterskaber. Natklubbilleder på Twitter, bikini-ditto fra stranden med Serena, hvor de kunne grine eller græde sammen over venindens gamle råd fra omklædningsrummet under US Open:

”… De fleste forhold ender med et brud.”

”Comeback” udkommer på forlaget Momenta, koster 249 kroner og er 256 sider lang. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Kurt Lassen. Den kan købes her.

Du kan støtte Kurt Lassen på Mobile Pay: 40848567

Topillustration: Caroline Wozniacki til Wimbledon. Foto: Flickr

Kategorier