mm

Nina Teisen

Jeg er fuldtids-freelancer og lever af mine tekster. Hos POV er det kun læseren, der betaler: dig! Det kan du gøre på MobilePay til 2296 4533. Hvis alle læsere betaler en krone kan jeg leve af mit arbejde, så beløbet behøver ikke at være stort.

Jeg er uddannet Cand. Comm., har tidligere arbejdet med kulturformidling på Færøerne og i Finland, miljøprojekt på Fiji, og rejser væk fra civilisationen ved enhver given lejlighed. Blandt andet har jeg vandret tre måneder i norsk og finsk Lapland og cyklet New Zealand rundt. Du kan finde mig her: www.gornogetandet.com.

Se alle skribentens artikler

Cyrano – gå aldrig i krig uden våben

TEATER – Den klassiske kærlighedsfortælling om Cyrano de Bergerac får i Yuro Busutovs fortolkning på Aalborg Teater et samfundskritisk lag fra hans hjemland, Rusland, hvor kunstnere og kritikere ikke er ubekendte med, at deres værk kan være særdeles farlige for dem selv. Nina Teisen kalder “Cyrano” en spændende, jazzet, mystisk og vedkommende forestilling, der trækker en historisk tekst ind i nutiden og gør den relevant for os i dag.

Cyrano er den kendte historie om musketeren og poeten Cyrano de Bergerac med den alt for store næse, som er ubehjælpeligt forelsket i den skønne Roxana. Hun elsker til gengæld den unge Christian, der hverken har en stor næse eller næse for poesi. Grev de Guiche elsker også Roxana, men elsker ikke poesien.

Opsætningen på Aalborg Teater under Yuri Butusov har været længe undervejs, og teatret sætter alle sejl til. Butusov er russisk stjerneinstruktør og teaterchef ved Teater Lensoveta i Sankt Petersborg. Han instruerer dog også flittigt på mange europæiske teatre, og er berømt for sin avantgardistiske tilgang til teaterkunsten og brug af en mangfoldighed af virkemidler. Butusov om-arrangerer og gør som han vil, og puster dermed også nyt liv i velkendte stykker.

For Cyrano er farligheden dobbelt, han destruerer både sit kærlighedsliv og sin karriere med kompromisløse ord, men ofrer gerne alt for kærligheden for at dø på ærens mark

I Butusovs opsætning bliver Cyrano meget musikalsk og rytmisk baseret. Ordenes rytme og stykkets nye lyddesign driver stykket frem med stor kropslighed fra skuespillernes side. Meget kan siges med ord, men endnu mere kan siges uden. Cyranos smerte er udsøgt, da Roxana endelig får sin elskede Christian, og til tider bliver stykket i større grad en performance end et regulært teaterstykke. Det er vildt og interessant, og uforståeligt og åbenlyst på en og samme tid. Spændende, komisk, tragisk og smukt.

Alting giver måske ikke helt mening, men Butusov og ensemblet lefler heller ikke for publikum med denne forestilling – næh, vi skal uden tvivl udfordres og skubbes til, og det bliver vi også. Cyrano er et stykke, der skal ses, og godt kan ses flere gange. Der er mange lag, og meget symbolik – noget ret åbenlyst som ensemblet, der alle undtagen Roxana er udstyret med næser i munter facon, bortset fra Cyranos der blot er stor. Andet er sært og mærkværdigt, men også eftertankens tid værd.

Farligheden er dobbelt

Under den tragikomiske romantik ligger der et spændende samfundskritisk lag, der står tydeligt frem i Aalborg Teaters opsætning.

Cyrano – det levende forbillede for figuren – var garderofficer i 1600-tallets Paris, men også poet og dramatiker, og blev sandsynligvis slået ihjel af fjender, han havde skaffet sig på baggrund af sine skriverier. Stykkets Cyrano duellerer også på ord –  en visuelt smuk og underholdende kamp mellem poesi og en buket blomster, tilsat forrygende fysisk formåen – og dør for sine fjenders hånd, fordi hans ord er for skarpe.

Ifølge Busutov har Cyrano en særlig betydning i Rusland, hvor kunstnere og kritikere ikke er ubekendte med, at deres værk kan være særdeles farlige for dem selv. I dagens Danmark bliver man næppe slået ihjel med en vedkævle mod baghovedet for at sige noget, andre ikke bryder sig om, men kunst og ord kan stadig have trange vilkår.

For Cyrano er farligheden dobbelt, han destruerer både sit kærlighedsliv og sin karriere med kompromisløse ord, men ofrer gerne alt for kærligheden for at dø på ærens mark.

Stykkets scenograf er den også russiske Alexander Shishkin, der har holdt scenen ret bar med en række kolossale graffitilignende bagtæpper og enkle rekvisitter, der også udstilles som den papmaché og kulisse de er.

De komiske og tragiske elementer skinner også smukt igennem her med brevene, der afleveres mellem de elskende: det er ikke en lille fin billet men en kampesten eller et kors i mandsstørrelse, der bliver leveret. Enhver, der har været forelsket, ved også, hvor afgørende nyt fra ens elskede er. Hvor meget vejer mon en sms med det afgørende ja/nej til om den udkårne vil med ud at drikke kaffe?

Ensemblet leverer alle en intens og medrivende præstation med imponerende fysiske udfoldelser. Stykket er sært og sært medrivende og på trods af utroligt mange virkemidler, og at der til tider sker virkelig meget på scenen, er det en smuk og helstøbt forestilling.

Premiereaftenen blev afsluttet med et glas vin og en tale, og begge dele var ganske herligt. Butusov holdt, som ægte russer, en lang tale, men hvad jeg fandt mest værd at bide mærke i er, at teater ikke handler om det antikke Grækenland eller musketerer i Frankrig. Det handler om publikum, der sidder i salen, og skuespillerne, der står på scenen. Det handler om nu. Med dette udgangspunkt har Butusov formået at skabe en spændende, jazzet, mystisk og vedkommende forestilling, der trækker en historisk tekst ind i nutiden og gør den relevant for os i dag.

Aalborg Teater, Store Scene
Spiller til 17. marts.
Manuskript: Edmond Rostand

Dansk oversættelse: P.A. Rosenberg
Bearbejdelse og gendigtning: Yuri Butusov og ensemblet
Instruktør: Yuri Butusov
Scenograf: Alexander Shishkin
Lysdesigner: Kasper Daugberg
Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg og Lasse Munk Sørensen

Foto: Aalborg Teater.

Kategorier