mm

Ole Blegvad

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Ole Blegvad
på Mobile Pay: 53 64 44 13

Fra Berlin til London: Chefdirigent Simon Rattles fornemmelse for klassisk musik til folket

PORTRÆT – Siden 2002 har berlinerne nydt godt af chefdirigenten Simon Rattles pædagogiske og entusiastiske fornemmelse for klassisk musik.  I sidste uge stoppede han sit virke som chefdirigent for Berlin Philharmonikerne. Nu går turen hjem til England, hvor han skal stå i spidsen for London Symphony Orchestra. Ole Blegvad tegner et portræt af dirigenten, der formåede at få den klassiske musik ud af koncertsalene og ud til folket.

Sir Simon Rattle, som den engelske dirigent rettelig bør tituleres, efter han blev slået til ridder i hjemlandet, er i den grad blevet synonym med Berliner Philharmonikerne. Med sit smittende væsen og sin iver efter at få alle til at elske klassisk musik har Rattle formået at fastholde Berliner Philharmonikerne som et af verdens bedste symfoniorkestre på en måde, som ethvert klassisk orkester – og klassisk kunstform generelt – kan lære af.

Han kom fra Birmingham Symfoniorkester til Berlin i 2002 efter at have gæstedirigeret med succes flere gange. Det var dog ikke et helt enkelt valg. Mange i den musikglade by, også blandt musikerne i Philharmonien, havde hellere set, at Daniel Barenboim fra Staatskapelle var blevet valgt til det mest prestigefyldte dirigentpodie i Berlin. Efter en hård indkøring lykkedes det sir Simon Rattle at vinde de fleste klassiske hjerter.

Sir Simon Rattle er anerkendt for sin musikforståelse og for sin kunnen med dirigentpinden, men også kendt for ikke at dirigere orkestret så stramt som for eksempelvis den legendariske chefdirigent Herbert von Karajan, der stod i spidsen for Berlinerne fra 1956-1989.

Musik handler om livet

Ikke omvendt

Sir Simon Rattle

Sir Simon Rattle, chefdirigent for Berliner Philharmonikerne i 16 år. Foto: Sebastian Hänel, presse

I en tid, hvor ungdommen mange steder flygter fra de klassiske kunstformer, har Simon Rattles formået at gøre det hipt at gå til klassiske koncerter i Berlin. Rattles musikfilosofi er, at enkel klassisk musik skal være tilgængelig for alle.

“Sir Simon Rattle har betydet, at orkestret er ambassadører for Unicef. Det smitter af langt ind i orkestrets sjæl, hvor især sir Simon Rattle har gjort et kæmpe arbejde for børn og unge”

I Berlin betyder det, at Berlinerfilharmonikerne laver meget andet end at sidde i deres fine kjole og hvidt og spille koncerter. Sir Simon Rattle har udviklet et helt formidlingskoncept, hvor orkestret er involveret i projekter i alt fra fængsler til børnehaver og folkeskoler. Det var et krav, at hvis Rattle skulle stå i spidsen for orkestret, så skulle den klassiske musik formidles mere bredt end bare med koncerter i Philharmonien.

Et eksempel er, at musikerne sammen med indsatte i et fængsel og en filminstruktør har lavet en film, hvis temaer er hentet fra Rihnguldet af Richard Wagner. I de mere musikpædagogiske projekter er orkestermedlemmerne ude på byens skoler, hvor eleverne er med til at komponere musik.

Danske Jesper Busk Sørensen blandt musikerne

Den danske basunist Jesper Busk Sørensen har siden sin indtræden i orkestret i 2010 haft sir Simon Rattle som chefdirigent. Jesper Busk Sørensen har tidligere sagt om den engelske dirigent: “Sir Simon Rattle har betydet, at orkestret er ambassadører for Unicef. Det smitter af langt ind i orkestrets sjæl, hvor især sir Simon Rattle har gjort et kæmpe arbejde for børn og unge.

Det er fantastisk at være med til at sætte en dagsorden, hvilket jeg synes, vi gør med vores chefdirigent i spidsen. Han går meget op i, at orkestret skal have et socialt ansvarligt ansigt blandt andet gennem sit engagement i ungdomsarbejde.

Sir Simon Rattle fik, som den tiende dirigent, Sonnings Musikpris i 2013. Blandt andet for sin indsats for at få den klassiske musik ud af koncertsalene og ud til folket

Han har mange gode ideer, og han gør et kæmpe arbejde. Orkestret har en gang om året en danseforestilling med børn fra nogle af de mest belastede områder i Berlin, som f.eks. Neuköln. Det kan være nyskrevne værker, hvor børnene bliver koreograferet og danser til musikken. Det er fantastisk at se. Børnene får kendskab til den klassiske musik. Mange af musikerne er også ude på byens skoler og børnehaver, og der er børn inde og se vores prøver. Der er altid plads til unge mennesker i det her orkester.”

Sir Simon Rattle fik, som den tiende dirigent, Sonnings Musikpris i 2013. Blandt andet for sin indsats for at få den klassiske musik ud af koncertsalene og ud til folket. Hans indtil nu største scene som dirigent var, da han dirigerede London Symfoniorkester ved åbningen af De Olympiske Lege i sommeren 2012.

“For mig har Simon været en kæmpe gave for orkestret. Dette gamle og til tider lidt lukkede orkester. Han har formået at åbne orkestret, så folk kan se, hvad vi laver. Han er et fantastisk ansigt for orkestret udad til.

Rattle sætter baren højt; der er ikke meget pop-klassisk i repertoiret, end ikke hvis man er til orkestrets nytårskoncerter er værkerne letbenede. Det er altid et højt niveau. Et niveau, der sætter krav til publikum. I min optik kunne danske kulturudbydere lære af sir Simon Rattles indstilling til kunsten

Derudover laver han nogle fantastiske koncerter, og folk er ellevilde med ham, når vi er på turné. Han passer godt sammen med orkestret. Han er symbolet på alt det nye. Han er den nyskabende i dette gamle orkester. Man valgte netop Rattle, fordi man ville forny orkesteret, ellers havde man vel forlænget kontrakten med den tidligere dirigent. Sir Simon Rattle er eksemplet på den moderne dirigenttype,” har Jesper Busk Sørensen sagt om dirigenten, der altså nu er fortid i den tyske hovedstad.

“Dette orkester tænker og reagerer utrolig hurtigt, hver eneste musiker. De står aldrig stille. Måske er det fordi, byen, Berlin, fungerer på samme måde. Med Berlin Philharmonikerne kan du være sikker på, at musikerne giver alt de har i sig – altid. De kommer på scenen som kammermusikere, og de spørger ikke ‘hvordan’ – de spørger ‘hvorfor’. Derfor elsker jeg at arbejde med dem,” har sir Simon Rattle sagt om Berliner Philharmonikerne.

Dansk kulturliv kan lære af sir Simon Rattle

Når man, som jeg, har set utallige koncerter med Berliner Philharmonikerne med sir Simon Rattle på dirigentpodiet, så fornemmer man englænderens fornemmelse for klassisk musik og vigtigheden af at danne det moderne menneske.

Rattle sætter baren højt; der er ikke meget pop-klassisk i repertoiret, end ikke hvis man er til orkestrets nytårskoncerter er værkerne letbenede. Det er altid et højt niveau. Et niveau, der sætter krav til publikum. I min optik kunne danske kulturudbydere lære af sir Simon Rattles indstilling til kunsten.

Da sir Simon Rattle første gang dirigerede Berliner Philharmonikerne var det i 1987. Dengang havde – den nu 63-årige – en stort, sort krøllet hårpragt … Til afskedskoncerten i sidste uge var det igen Mahlers 6. som var på repertoiret, men på podiet stod en mand med stort, gråt krøllet hår

Kunsten skal være for alle, men alle må også række ud og tage imod den enorme gave, som god kunst er. I Danmark bliver klassisk musik ofte kaldt elitært, og når vi i Danmark skal gøre det populært, så henter vi ikke klassiske kunstnere ind på scenen for at gøre musikken spiselig for ”hr og fru Danmark” – længere væk fra sir Simon Rattles tankegang kommer man ganske enkelt ikke.

Rattle vil nemlig danne, ikke underholde for enhver pris. Ved at sætte krav til tilskuerne, sættes der også krav til udøverne, og dermed bliver oplevelserne ofte sublime frem for middelmådige.

Da sir Simon Rattle første gang dirigerede Berliner Philharmonikerne var det i 1987. Dengang havde – den nu 63-årige – en stort, sort krøllet hårpragt. Han dirigerede Gustav Mahlers sjette symfoni. Til afskedskoncerten i sidste uge var det igen Mahlers 6. som var på repertoiret, men på podiet stod en mand med stort, gråt krøllet hår.

Nu drager englænderen hjem for at være chefdirigent for London Symphony Orchestra (han har faktisk siden 2017 været chef både i Berlin og London). Nu er det LSO, som orkestret kaldes i daglig tale, koncerterne i Barbican Hall, indbyggerne i London og de mange turister, der får glæde af sir Simon Rattles entusiasme.

I Berlin overtager den russisk fødte Kirill Petrenko dirigentstokken. Han kommer fra en lignende stilling på Bayerische Staatsoper i München og tiltræder i sommeren 2019.

Topfoto: Sir Simon Rattle takker den danske musiker i Berliner Philharmonikerne, Jesper Busk Sørensen, ved Rattles afskedskoncert i juni 2018. Foto: Monika Rittershaus, pressefoto Berliner Philharmonikerne

Kategorier