Paris er ikke i undtagelsestilstand, hvilket man skulle tro ifølge de hjemlige medier, og danskerne skulle tage at slappe af over aldersforskellen mellem Emmanuel Macron og hans kone, skriver Lisa Rasmussen i en kommentar.
PARIS – Sidder på et hotelværelse i det 5e arrondissement lige overfor Notre Dame i den franske hovedstad og funderer. Funderer over, hvordan danske medier tegner begivenheder hjemme og især ude. Hvilket indtryk sidder danskere, der alene baserer deres viden og holdninger på den danske nyhedsdækning, tilbage med?
I sidste uge gik en forbryder amok på Champs-Élysées og dræbte en politimand. Det blev naturligvis rapporteret i de danske medier og vanen tro med stor vægt på gerningsmandens religion og etnicitet. Første runde af præsidentvalget var lige om hjørnet, så danske medier berettede om, hvordan Paris nu var i undtagelsestilstand med kæmpemæssige styrker udkommanderet.
Jovist, siden attentaterne ved Bataclan, Stade de France og flere restauranter samt angrebet på fredelige borgere og turister i Nice har Frankrig – med god grund – haft forhøjet beredskab. Men landet er ikke i undtagelsestilstand. Jeg var her i oktober 2016 og så siger og skriver to bevæbnede betjente på patrulje nær Centre Pompidou. Denne gang har jeg kun mødt tre betjente, og de stod ved udgangen fra flyet og kontrollerede pas. Der er ingen synlige tegn på det øgede beredskab i gadebilledet. Altså en situation meget fjernt fra de beskrivelser, man finder i danske medier.
Det har slået mig, at der forekommer at være færre turister end vanligt i Paris. Der er en skærende kontrast til det mylder af turister, jeg så i London for ti dage siden (ganske vist i en weekend). Det synes at svare til kontrasten mellem Hollandes alarmistiske udmeldinger efter terrorhandlinger her i landet og Mays rolige og trodsige efter attentatet uden for Westminster Palace. Jeg foretrækker bestemt den britiske model – og det gør den parisiske turistindustri nok også.
Det er ikke særlig overraskende, at tabloidpressen i Danmark – og Storbritannien i øvrigt – finder det nemmere at svælge i en blanding af fakta og fantasi omkring Macrons ægteskab i stedet for det mere vanskelige: at analysere hans politik og den effekt, den måtte få i Frankrig og EU. Men det bliver desværre sådan, mange danskere får det serveret.
Når jeg så i en sen aftentime, mæt efter et som sædvanlig glimrende fransk måltid, skimmer ned over mit Facebook-feed, ser jeg danskere, der er ved at gå amok over den måske kommende franske førstedame, Brigitte Trogneux – Emmanuel Macrons kone, som også er hans tidligere skolelærer. Hun stemples som pædofil, og man forarges over den store aldersforskel. Enkelte journalister ser sågar deres snit til at overfalde den danske kvindebevægelse for ikke at have råbt op om dette forfærdende forhold. Herre Jemini!
Få har sat sig ind i detaljerne om parrets historie. Endnu færre har reflekteret over, at Macron har været minister, og at det næppe havde været tilfældet, hvis hans kone havde begået lovbrud.
Det er ikke særlig overraskende, at tabloidpressen i Danmark – og Storbritannien i øvrigt – finder det nemmere at svælge i en blanding af fakta og fantasi omkring Macrons ægteskab i stedet for det mere vanskelige: at analysere hans politik og den effekt, den måtte få i Frankrig og EU. Men det bliver desværre sådan, mange danskere får det serveret. Og igen er dette ikke noget, der optager franskmændene. På mange måder er her en del højere til loftet. Det var trods alt her, Frihedsgudinden blev født.
Topfoto: Lisa Rasmussen – statuen er en kopi af Frihedsgudinden og står i Jardin du Luxembourg, Paris.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her