Cecilie Marie Meyer: Medier, tag ansvaret på jer på valgdagen

af

KOMMENTAR –  Jeg er borger, jeg er dansker og jeg er stolt opdraget til at tage stilling. Da jeg gik ned og stemte, blev jeg som altid rørt over den højtidelige stemning: folk smilede ved urnerne, barnevognene stod i rækker foran skolen, man holdt dørene for hinanden, en lille dreng i klapvogn udbrød spontant til enhver, han passerede i menneskehavet: ”Tak! Tak! Tak!” Vi følte at vi var en del af noget større. Og så vender vi hjem med håbet stadig siddende i kroppen, tænder for fjernsynet og oplever at blive talt til som amatører. Cecilie Marie Meyer er ikke imponeret over mediernes valgdækning.

Der er tidspunkter, hvor jeg er stolt af at arbejde som journalist, og der er tidspunkter, hvor jeg må krumme tæer af skam på min professions vegne. Og med DRs aktuelle dækning af kommunalvalget gør jeg desværre det sidste.

Tænder for live-dækningen og bliver overvældet af dramatisk muzak, vilde klip og konfrontatoriske metoder, hvor konflikter hives frem og borgmesterkandidater stilles overfor hinanden som kamphaner. Hvem vinder magten? hvem falder fra de høje tinder? Hvem kan matche dramaet?

For mig ser det ud som om, redaktørerne på programmet har en hemmelig drøm om at blive manuskriptforfattere på drama-serier hos Netflix eller HBO. Men så synes jeg at de skal vige pladsen for de mange andre, der uden tvivl gerne til tage deres plads i oplysningens rette navn

DR og MedieDanmark – stop det!. Vi har et ansvar. Respektér danskernes demokratiske ret og krav på ordenlig journalistik, der informerer sagligt og kompetent istedet for opstillede Breaking News-agtige tableauer og sort/hvide billeder af vores politikere.

For mig ser det ud som om, redaktørerne på programmet har en hemmelig drøm om at blive manuskriptforfattere på drama-serier hos Netflix eller HBO. Men så synes jeg at de skal vige pladsen for de mange andre, der uden tvivl gerne til tage deres plads i oplysningens rette navn.

Mere lokalpolitik og flere bud på løsninger – færre tomme gymnastiksale

Jeg ville for eksempel så gerne have hørt om de spændende og aktuelle linjer i det lokale perspektiv – mange er globalt enige om at det er de lokale løsninger og sammenhold, der skal få verdensbefolkningen igennem udfordringerne, at det er følelsen af et her, som er så vigtig. Og så er der alle de politiske ambitioner også regionsmæssigt, som kommer til at præge vores hverdag, som vi intet hører om.

Kom nu medier, gør mig stolt.

Jeg beslutter mig i min rådvildhed for at skifte medieflade og klikker over på Politikens forside, hvor der dog på dette tidspunkt af aftenen heller ingen trøst er at hente – den seneste overskrift med navnet ’valg’ handler om et slagsmål foran et valgsted i Helsingør, hvor nogle opkogte borgere svinger næver på grund af ’vejvrede’.

Og da jeg klikker over på DR igen gør jeg det med en stigende frustration ved synet af mange, laaaaaange minutter, hvor der krydsklippes mellem forskellige gymnastik-haller og kvart-hjertede interviews med vælgere, der tydeligvis helst vil være et helt andet sted end foran linsen, og ikke aner hvad de skal svare på journalistens tomme spørgsmål.

Der går altså virkelig lang tid med tomme skærmbilleder i den bedste sendetid, hvor dansken sidder samlet foran skærmen, og hvor man kunne have udnyttet fokus så meget bedre.

DR kunne have forsøgt italesat et stort, nationalt problem, der handler om folks følelse af hjælpeløshed og mangel på handlekraft og medbestemmelse i hverdagen. Lokalpolitik lider åbenlyst af mangel på kompetente hænder.

Valgaftenen kunne have været det perfekte tidspunkt at fortælle om vigtigheden af lokalpolitik på – og om den enkeltes mulighed for at tage styringen tilbage i en hverdag, hvor mange ting er supercentraliserede og synes udenfor vores rækkevidde.

Kære medier, spar jer for at tiltale mig som politisk forbruger … Lad være med at få mig til at føle mig som en del af den konsumkæde, som vi alle er så trætte af, men i forhold til hvilken vi konstant bliver afmålt og værdisat. Tal i stedet til mig som etisk menneske. Som et værdigt menneske. Så løfter jeg måske mit ansigt mod skærmen og spidser ører

Jeg er akademiker, men jeg har hverken brug for eller forlanger smarte, langhårede analyser.  Så langtfra.

Fortæl om hverdagens helte i stedet for magtkampe mellem toppolitikere

Jeg ville have fundet det interessant at vide, hvad det praktisk kræver at involvere sig i lokalpolitik. Hvilken forskel kan jeg gøre for mig selv og min næste, og hvor er alle de små, store helte, alle de politiske frivillige, der til daglig udfører et kæmpe arbejde for deres samfund ved siden af arbejdet, familien og alle de 100 andre ting, som vi som samvittighedsfulde borgere bærer på vores skuldre?

Dem vil jeg se, ikke magtkampe mellem velbjærgede levebrødspolitikere.

Og for resten kære medier, spar jer for at tiltale mig som politisk forbruger. Ja, jeg handler økologisk, ja, jeg cykler i hverdagen, og ja, jeg sorterer mit affald. Lad være med at få mig til at føle mig som en del af den konsumkæde, som vi alle er så trætte af, men i forhold til hvilken vi konstant bliver afmålt og værdisat. Tal i stedet til mig som etisk menneske. Som et værdigt menneske. Så løfter jeg måske mit ansigt mod skærmen og spidser ører.

Og det er ikke fordi jeg ikke kender mediernes hverdag. Jeg arbejder som journalist og om end jeg  aldrig selv har arbejdet på en tv-station,er  jeg overbevist om, at man også i DR er ganske presset på brugertal og alverdens statistikker der skal forsøge at gennemskue, hvordan man fastholder seerens opmærksomhed. Og så går man efter laveste fællesnævner, hvor der appelleres til følelsesapparatet og dramaet.

Og nej DR, jeg synes ikke det her kan undskyldes med ’for få penge’ eller ’for lidt tid’. Det handler om prioritering. Jeg kan ikke forestille mig at nogle vel gennemtænkte redaktionsmøder ville have krævet flere timer end den koordinering, det har kostet at placere reportere rundt om i det ganske lands gymnastiksale.

Og hvor mange kroner har man ikke brugt på det fancy lysbord midt i hovedstudiet, hvor studieværten i bedste krigsretorik fortæller om aftenens bredsider, miner, sejrherrer og tabere, som stod han og koordinerede et slag midt i Østersøen?

Danmark, du har næret mig med god, fed demokratisk fløde ved dit bryst, og nu svarer jeg igen med al den saft og kraft, du har givet mig. Hvorfor? fordi jeg elsker dig for højt til at kunne holde min kæft

Nu går jeg lidt amok, jeg ved det godt. Men jeg er borger, jeg er dansker og jeg er stolt opdraget til at tage stilling. Da jeg gik ned og stemte i dag blev jeg som altid rørt over den højtidelige stemning: folk smilede ved urnerne, barnevognene stod i rækker foran skolen, man holdt dørene for hinanden, en lille dreng i klapvogn udbrød spontant til enhver, han passerede i menneskehavet: ”Tak! Tak! Tak!”

Vi følte at vi var en del af noget større. Og så vender vi hjem med håbet stadig siddende i kroppen, tænder for fjernsynet og oplever at blive talt til som amatører.

Danmark, du har næret mig med god, fed demokratisk fløde ved dit bryst, og nu svarer jeg igen med al den saft og kraft, du har givet mig. Hvorfor? fordi jeg elsker dig for højt til at kunne holde min kæft.

Kan du lide mine skriverier? POV International udbetaler ikke honorar til sine bloggere, så har du lyst til at give mig et bidrag efter endt læsning, er du velkommen til at gøre det med et frivilligt beløb direkte via MobilePay på mit telefonnummer 4098 9707. Du kan også lade være – det er helt op til dig. Tak fordi du læste min tekst.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor – originalbillede fra Frank Emil Larsen.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Cecilie Marie Meyer

Cecilie Marie Meyer (f. 1978) har i de sidste 10 år beskæftiget sig både journalistisk og litterært med Syditalien - interessen kom efter et halv års ophold i byen Salerno syd for Napoli, og et par år på byens universitet fulgte. Hun er uddannet cand mag. i italiensk og er selvlært skribent, der især interesserer sig for at formidle den syditalienske kulturs mange facetter. Det har hun især gjort i bøgerne Turen Går Til Sardinien, Turen Går Til Sicilien og senest i Turen Går Til Napoli og Syditalien, hvor hun især har lagt vægt på mødet mellem den rejsende, de lokale og landskabet.
Derudover skriver hun løbende om italiensk gastronomi til Gastro og om landets mange rejsedestinationer for Politiken og Berlingske - både de oplagte og mere hemmelige. Men hvad der ligger hendes hjerte nærmest er de anderledes historier fra det syditalienske univers, der omhandler mennesket i landskabet, og omvendt. Hvilke aftryk er det vi sætter på vores vej og i hinanden, og hvorfor er der særlige steder på jorden, hvor vores forhold til den bliver særligt tydelige?
Cecilie skriver i et billedrigt sprog, elsker emner om det groteske og urovækkende, og har en særlig evne til at fange essencen i en historie - at finde det mange gange ellers så undseelige element, der ved sin eksponering krystalklart spejler det store, brølende billede.
Cecilie bor København og nyder at skrive om sin hjemby - foruden Samsø og Berlin, der som få europæiske storbyer matcher Italiens mange lag af levet tid. Du kan læse mere på hendes hjemmeside:
http://ceciliemariemeyer.dk

Seneste indlæg fra

Gå til Top