Fredag formiddag meddelte David Cameron, at han træder tilbage som premierminister. Efter lidt over seks år på posten trækker han sig som en svag konservativ leder, der er blevet slået hjem af sine egne partifæller og kræfter i sit eget parti.
Premierministeren havde satset på, at han i sidste ende kunne overbevise den britiske befolkning om, at det ville være bedre for Storbritannien at blive i EU, men da det i de tidlige morgentimer stod klart, at det ventede yes primeminister udeblev, var det åbenlyst, at David Camerons position ikke længere var sikker eller holdbar.
Han havde i forvejen meddelt, at han ville gå af efter denne valgperiode, men afskeden i dag bliver ikke den, han havde håbet på.
Selv om han bliver de kommende tre måneder for at rydde op efter det kaos, der blev sluppet løs med afstemningen, er han politisk set dead man walking.
Cameron var en svag konservativ leder, der er blevet slået hjem af sine egne partifæller og kræfter i sit eget parti. På samme måde som en hund kan lugte frygt, havde EU-skeptikerne fornemmet, at Cameron stod svagt på EU-spørgsmålet og gruppen af skeptikere formåede at bide sig fast som en engelsk bulldog.
Som premierminister har David Cameron på mange måder været en skuffelse for sit parti. Han vandt ganske vist valget i 2010, men slet ikke med den store margin som man kunne forvente, da han stillede op mod en udbrændt Labour-leder i form af Gordon Brown. Bitterheden over at de konservative var nødt til at indgå i en koalition i et land, der ikke har store traditioner for samarbejde mellem partier, underminerede Camerons autoritet fra første dag i partiets højrefløj.
I EU-sammenhæng så man med forundring på, hvordan David Cameron som en af sine første handlinger, da han blev partileder, meldte Storbritannien ud af det EU-parlamentariske samarbejde mellem de konservative partier i Europa med henvisning til, at disse arbejder for meget hen mod en regulær føderation. Det betød, at mange vigtige samarbejdspartnere og en vis forståelse for Storbritanniens position i EU og omvendt gik tabt i et forsøg på at positionere sig stærkt indenrigspolitisk og internt i sit eget parti.
Heller ikke engang, da Cameron overbevisende ledte sit parti til sejr sidste år, stod han særlig stærkt internt i partiet. På samme måde som en hund kan lugte frygt, havde EU-skeptikerne fornemmet, at Cameron stod svagt på EU-spørgsmålet og gruppen af skeptikere formåede at bide sig fast som en engelsk bulldog.
Camerons svage punkter
Camerons svage punkt var immigration: Han var gået til valg på at stoppe og mindske immigrationen til Storbritannien (ifølge de seneste tal var den på en halv million bare sidste år). Men han havde ikke leveret varen. Blandt andet fordi størstedelen af immigranter til Storbritannien kommer fra EU-lande og dermed hørte under reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed.
For Brexit-siden blev argumentet enkelt: Meld Storbritannien ud og få britisk selvbestemmelse over hvem der kommer ind i landet tilbage.
Cameron har forsøgt at imødegå brexitterne med argumenter om økonomi og arbejdspladser. Men han tabte diskussionen og kampen om de britiske hjerter – han tabte værdikampen. Der var den nålestribede bankmand overfor den stoute britiske bulldog og drømmen om Churchills storhed.
Uanset hvordan man vender og drejer det, vil David Cameron gå over i historien som premierministeren, der fik Storbritannien meldt ud af EU. Imod sin egen vilje.
Og meget tyder på, at eftertiden vil se hans regeringsperiode efter i sømmene og finde en lang række fejlvurderinger og unødvendige satsninger, der i dag har bragt Storbritannien frem til denne skillevej.
Uanset hvordan man vender og drejer det, vil David Cameron gå over i historien som premierministeren, der fik Storbritannien meldt ud af EU. Imod sin egen vilje
Meddelelsen i 2013 om, at der skulle udskrives en folkeafstemning, skete i første omgang i et forsøg på at pacificere en højtråbende flok EU-skeptikere internt i det konservative parti.
Men i stedet endte beslutningen med at kaste Storbritannien ud i tre års usikkerhed, der kulminerede med en bitter debat mellem Brexit og Bremain, hvor frygten for immigranter og skræmmebilleder om de negative effekter på britisk økonomi endte som de tungeste faktorer.
United Kingdom kan falde fra hinanden
Resultatet risikerer ikke kun at sætte spørgsmålstegn ved EU’s fremtid, men også at underminere Storbritannien som union.
For også i Dublin og Edinburgh kæmper politikerne og befolkningerne med en ny virkelighed og forsøger at forstå hvor store konsekvenserne bliver i de kommende uger, måneder og år, hvor Storbritannien skal forsøge at vikle sig ud af ægteskabet og gå i gang med bodelingen med EU efter 42 års turbulent samliv.
Ironisk nok er det ikke mere end to år siden David Cameron brugte alle sine politiske kræfter på at holde sammen på United Kingdom. Det skete, da meningsmålingerne viste, at Skotlands vælgere var på vej til at erklære Skotland for en uafhængig stat.
Kun ved en kraftanstrengelse i de sidste ti dage af valgkampen og forsikringer om, at ”Vi er stærkere sammen”, lykkedes det for premierministeren at få skotterne overbevist om at blive og dermed – med Camerons egne ord – at få lukket den diskussion én gang for alle. Troede han altså.
Nu risikerer EU-afstemningen imidlertid at trevle alt det arbejde op. For mens 48 procent af briterne samlet set stemte for at blive i EU og 52 procent stemte for at forlade unionen, tegner der sig et ganske anderledes billede, hvis man ser isoleret på Skotland. Her stemte et overvældende flertal på 62 procent for at blive i EU.
Med leder af SNP (Scottish National Party) Nicola Sturgeons ord, så bliver ”Skotland hevet ud af EU mod sin vilje”.
Flere professorer advarer også nu om et kommende ”konstitutionelt kaos”, og at det er meget muligt, at skotterne vil presse på for at få en ny folkeafstemning, simpelthen fordi Storbritannien samlet set står i en helt ny situation. Allerede nu har tidligere førsteminister Alex Salmond spået, at Skotland vil kræve uafhængighed med henblik på at melde sig hurtigst muligt ind i EU igen.
Det er meget muligt, at skotterne vil presse på for at få en ny folkeafstemning og Brexit kan også få store konsekvenser for den tidligere så konfliktfyldte provins, Nordirland og fredsprocessen.
I Wales stemte vælgerne sig ligeledes ud, men i Nordirland var der også flertal blandt vælgerne for at blive. Og det kan få store konsekvenser for den tidligere så konfliktfyldte provins. Det spår flere meningsdannere blandt andet The Irish Times i sin leder i dag, hvor avisen advarer om, at freden på længere sigt kan komme i fare med nye grænsekontroller og andre mulige konsekvenser af briternes kommende udmeldelsesproces.
I Dublin ser man med både chok og forfærdelse på briternes valgresultat. Storbritannien er Irlands suverænt største handelspartner (der handles på ugentlig basis for omkring en mia. euro mellem de to lande), og på lederplads skriver The Irish Times, at ”Bortset fra krig er dette den største katastrofe, der kunne overgå Irland”.
Avisen forudser også, at den kommende afvikling mellem EU og UK bliver ”mere turbulent og uforudsigelig end den finanskrise Irland har været igennem og potentielt mere skadelig end konflikten i Nordirland”.
The Irish Times skriver, at ”Bortset fra krig er dette den største katastrofe, der kunne overgå Irland”.
Set i det lys, lyder David Camerons tre måneders oprydningstid ikke af meget, og der er ingen tvivl om, at der venter et gigantisk diplomatisk arbejde for den politiker, der kommer efter ham som premierminister i et Storbritannien, der har valgt at stille sig uden for EU. Uanset hvem den leder måtte blive.
Topfoto: Lone Theils. Da Skotterne stod til at stemme sig ud af United Kingdom, gik briterne på Trafalgar Square for at overbevise dem om at blive. Nu ser det arbejde ud til at være spildt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her