ANALYSE: BREXIT – drøm eller mareridt

af

I denne uge tager Storbritannien det første officielle skridt på den lange vej ud af den europæiske union. Hvilke udsigter er der for EU, UK og Danmark, når briterne forlader EU? Meget er uklart, for det er 44 års samarbejde, der skal opløses, når det britiske æg skal skilles ud af den europæiske omelet, og den gensidige modvilje er til at tage og føle på. Nils-Chr. Nilson analyserer den vanskelige situation over seks kapitler. Stig på læsetoget:

  1. Indledning – interessante tider for Europa
  2. Udvandring fra London City
  3. Flyselskaber rammes hårdt
  4. Frihandelsaftaler
  5. Danmarks interesse
  6. Global Britain – Isolated Britain?

INDLEDNING – interessante tider for Europa

’Gid du må leve i interessante tider’, lyder den traditionelle kinesiske forbandelse. Og man kan roligt sige, at Europa bliver kastet ud i interessante tider, når premierminister Theresa May senere i denne uge trykker på atomknappen og aktiverer UK’s udmeldelse af EU.

Stemningen er ophidset på begge sider af Kanalen. Britisk naivitet står over for en arrig holdning på fastlandet.

’Jeg har svært ved at se en aftale. Theresa Mays interesse er at holde sammen på det konservative parti, mens EU’s interesse er at holde sammen på unionen. Jeg kan ikke se, at det kan forenes’, siger økonomen Jacob Funk Kirkegaard, fra tænketanken Petersen Institute for International Economics (PIIE), Washington D.C. til POV International.

UK håber at kunne forhandle en frihandelsaftale på plads i løbet af de to år, som skilsmissen varer. EU står foreløbig fast på, at der ikke skal forhandles om frihandel, inden skilsmissen er effektueret. Og EU forlanger et underholdsbidrag på ca. 500 milliarder kr. Det er det beløb, som UK har bundet sig til i planlagte projekter og pensioner til EU’s tjenestemænd og politikere.

Europa står i en hidtil ukendt situation. EU mister en af to atommagter, et af to lande med vetoret i FN’s Sikkerhedsråd, en af de stærkeste militære magter og sin næststørste økonomi. Men UK mister sin hidtil åbne adgang til verdens største og rigeste frihandelsområde, og London City risikerer indskrænkninger af sine finansielle operationer i EU.

Jeg har svært ved at se en aftale. Theresa Mays interesse er at holde sammen på det konservative parti, mens EU’s interesse er at holde sammen på unionen. Jeg kan ikke se, at det kan forenes’ – økonom Jacob Funk Kirkegaard, Petersen Institute for International Economics, Washington D.C.

En brutal skilsmisse vil ramme både EU og UK. Hvis en frihandelsaftale eller en overgangsordning ikke kommer på plads inden to år, vil verdenshandelsorganisationen WTO’s regler træde i kraft for UK. Det betyder toldmure og finansielle tab. Eksperter regner med, at det britiske tab bliver tre gange så stort som EU’s. Men de er kun 50 millioner om at dele regningen mod 450 millioner om at dele EU’s regning.

En så uheldig udgang på skismaet kan ikke undgå også at få konsekvenser for det politiske og militære samarbejde.

Briterne har store forestillinger om, hvor nødvendige de er som samhandelspartner, men EU har fat i den lange ende. Knap halvdelen af UK’s eksport går til EU. Den anden vej er det kun 8 procent. Det kan også måles i BNP. UK sælger varer, svarende til 12 procent af deres BNP til EU. Store europæiske eksportnationer som Tyskland og Danmark sælger kun varer, svarende til 3,8 procent af BNP til UK. Det vil sige, at hvert enkelt land i EU’s 27 lande (EU27) lettere kan klare toldmure end UK. Det er som at sammenligne en forkølelse med en lungebetændelse.

Europolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged, skriver i en mail til POV, at UK i 2030 vil være mellem 3,5 og 7,5 procent mindre, hvis udenrigshandlen underlægges WTO’s regler i stedet for EU’s.

’En aftale, som ’kun’ bygger på WTO, vil ifølge en analyse fra tænketanken CEPS betyde et økonomisk tab for EU på 50 milliarder britiske pund sammenlignet med et tab for UK på 110 milliarder britiske pund . Idet EU27’s økonomi er ca. fem gange så stor som den britiske, vil det relative tab for UK være omtrent ti gange større’.

Europa står i en hidtil ukendt situation. EU mister en af to atommagter, et af to lande med vetoret i Sikkerhedsrådet, en af de stærkeste militære magter og sin næststørste økonomi. Men UK mister sin hidtil åbne adgang til verdens største og rigeste frihandelsområde, og London City risikerer indskrænkninger af sine finansielle operationer i EU.

Europapolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged anser Theresa Mays trusler om, at ’no deal’ er bedre end ’bad deal’ som utroværdig, fordi en sådan udgang blot vil forværre UK’s økonomi.

For Danmark er konsekvenserne til at overse. En ’hård’ Brexit vil i 2030 betyde et tab på mellem 0,24 og 0,32 procent af BNP. Godt nok er 54.000 job hængt op på eksport til UK, men eksporten vil naturligvis ikke forsvinde helt, blot blive ramt af toldsatser og muligvis handelshindringer.

Brexit. Foto: Pixabay.

Kapitel 2 – UDVANDRING FRA LONDON CITY

Den finansielle sektor i London City er så langt den største i EU. 24 procent af alle finansielle aktiviteter i EU bliver afviklet over UK, kun Tyskland med 16 procent er i nærheden. Men efter Brexit mister den britiske banksektor sit EU-pas.

Analytikeren Mikael Olai Milhøj, Danske Bank, forklarer i en mail til POV:

’EU-passet er afgørende for det indre marked for finansielle tjenester i Europa. Kort fortalt går passet ud på, at hvis du først får banklicens i et EU-land, så har du ret til at lave bankforretninger i andre EU-lande også. Det er bl.a. derfor, at Nordea har haft mulighed for at aflevere sin danske banklicens for så bare at drive bank i Danmark via sin svenske licens. Mange ikke-europæiske banker har deres europæiske hovedkvarter i London af netop den årsag.

“Som jeg ser det, er der stor sandsynlighed for, at briterne mister adgangen til EU-passet og dermed det indre marked for finansielle tjenesteydelser, hvilket vil ramme finanssektoren i UK. Hvor hårdt er ikke til at sige, men noget af bankforretningerne og medarbejderstaben må nok flytte til kontinentet. Jeg har ikke noget skøn på, hvor mange, der tænkes at flytte ud, det er ikke en let øvelse’.”

Analytikerne i Mercer regner med, at London City mister omkring 75.000 højt betalte arbejdspladser. Storbanken HSBC har allerede flyttet 1000 job til Paris, UBS nævner et tilsvarende tal. Citigroup er på udkig efter kontorplads i EU27, fordi en del af de 9000 medarbejdere i London skal flyttes.

Britiske og udenlandske storbanker med hovedsæde i London skal ikke regne med en let adgang til EU-passet. En godkendelse fra det tyske banktilsyn tager normalt to år. Peter Lutz, det tyske banktilsyn: ’Udenlandske banker er velkomne, men det rækker ikke at åbne en brevkasse. Det er ikke nok at sende et par afdelinger med et par medarbejdere til Frankfurt. Der skal også være beslutningstagere til stede’.

Analytikerne i Mercer regner med, at London City mister omkring 75.000 højt betalte arbejdspladser. Storbanken HSBC har allerede flyttet 1000 job til Paris, UBS nævner et tilsvarende tal. Citigroup er på udkig efter kontorplads i EU27, fordi en del af de 9000 medarbejdere i London skal flyttes

Premierminister Theresa May har lovet bankerne mere fordelagtige reguleringer, bl.a. ved at mindske kravene til egenkapital, men som altid: Uanset, hvad hun forestiller sig, har EU et svar. En lempelse af reglerne vil gøre det svært for britiske banker at opnå licens i EU27.

’For Europa som helhed betyder Brexit, at Europa mister et vigtigt finansielt center, for mange store internationale banker vil ikke nødvendigvis slå sig ned i Frankfurt, men vælge den billigere løsning at betjene Europa fra New York. Det er New York, der bliver den store vinder’, siger økonomen Jacob Funk Kirkegaard, Peterson Institute, Washington til POV:

’London vil stadig være et vigtigt finansielt center, men jeg skønner, at det vil miste mellem en fjerdedel og en tredjedel af arbejdspladserne i London City’.

Kapitel 3 – FLYSELSKABER RAMMES HÅRDT

Himlen bliver mere end overskyet for britisk luftfart i tilfælde af en hård Brexit. De britiske selskaber mister ikke blot retten til at flyve internt i EU27, f.eks. mellem København og Köln, men de falder også ud af EU’s aftaler med 155 andre lande. Og flytrafikken er vigtig for UK. Den omsætter årligt for 450 milliarder kr. De 3000 daglige afgange fra britiske lufthavne vil også blive reduceret. Også det rammer beskæftigelsen.

Irske Ryanair bliver også ramt. Selskabet er for en stor del ejet af britiske aktionærer, men hvis Ryanair skal nyde godt af EU’s ’åbne himmel’, skal EU-borgeres ejerandel op over 50 procent. Efter Brexit vil den ligge på 40 procent, så direktør Michael O’Leary skal have vippet en del britiske aktionærer ud af butikken.

EasyJet bliver en af de store tabere, og vil i fremtiden været begrænset til flyvninger til og fra destinationer i EU27, men ikke internt i EU. Og EasyJet skal ikke regne med europæiske velvilje. Tyskland har problemer med både Lufthansa og Air Berlin og ser gerne en hård konkurrent ryddet af brættet. Og Spanien vil knytte enhver forhandling med UK sammen med krav om, at ejerskabet til Gibraltar holdes åbent.

Himlen bliver mere end overskyet for britisk luftfart i tilfælde af en hård Brexit. De britiske selskaber mister ikke blot retten til at flyve internt i EU27, f.eks. mellem København og Köln, men de falder også ud af EU’s aftaler med 155 andre lande. Og flytrafikken er vigtig for UK. Den omsætter årligt for 450 milliarder kr.

British Airways indgår i et strategisk samarbejde med Air Lingus og Iberia under navnet IAG, men Brexit slår samarbejdet i stykker. IAG er registreret i Spanien, men de fleste aktionærer er britiske.

Michael O’Leary mener, at Ryanair vil klare sig igennem: ’Vore konkurrenter vil blive meget kraftigere påvirket. For eksempel foregår 40 procent af EasyJets trafik mellem europæiske destinationer. Jeg kan ikke se, at det vil kunne fortsætte efter en hård Brexit’.

Kapitel 4 – FRIHANDELSAFTALER

UK ser sin handelsmæssige fremtid i oversøiske markeder, som de håber at opnå gunstige frihandelsaftaler med. Problemet for briterne er, at de er bundet af EU’s 54 frihandelsaftaler helt frem til skilsmissen om tidligst to år. Først derefter kan UK indlede forhandlinger med attraktive markeder som Kina, Australien, Canada, Brasilien eller Indien.

EU har i reglen været seks til ti år eller mere om at få frihandelsaftaler på plads. Hvis man skal finde bare en enkelt fordel for UK er det, at de kan forhandle frihandelsaftaler uden at skulle tage hensyn til beskyttelse af f.eks. dansk eller fransk landbrug. Netop beskyttelsen af EU’s landbrug har været en besværlighed under mange aftaler. Da UK er en stor importør af fødevarer, har de her noget at handle med. Bagsiden af den medalje er, at hindringer for EU27’s landbrugseksport til UK næppe vil fremme velviljen til at give britiske finans- eller øvrige servicevirksomheder gunstige vilkår.

Et andet problem ved frihandelsaftaler er, at de kun er rammer, der skal udfyldes af et frit erhvervsliv. Det kan ikke sammenlignes med f.eks. dengang Nikita Khrusjtjov i 1960 besluttede, at USSR skulle købe hele den cubanske sukkerhøst. Også her er det lidt svært at forstå den britiske optimisme.

Argumentationen i London er, at når eksporten til EU alligevel er faldet fra ca. 50 til 44 procent, så er det bedre at søge oversøiske markeder. Man kunne også vende det om, og spørge hvorfor de ikke bedre søger at udnytte den mulighed, som verdens største og rigeste marked burde være for britisk eksport.

En tommelfingerregel i international samhandel er, at en fordobling af afstanden halverer eksporten. Og der er langt til Kina eller Canada. En øget samhandel vil kræve, at også små og mellemstore britiske virksomheder gør en indsats på de fjerne markeder. Har de lyst, evne eller vilje til at gøre det?

Erfaringen viser, at virksomheder selvfølgelig går efter de pærer, der hænger lavest. Det er glimrende illustreret af et dansk eksempel. Selv om erhvervsorganisationerne gør en stor indsats, så eksporterer Danmark fem gange så meget til den del af Tyskland, der ligger nord for Rhein-Main-linjen (eller Frankfurt om man vil), som vi eksporterer til den del, der ligger syd for linjen. Danske små og mellemstore virksomheder synes, der er for langt til München, Stuttgart eller Leipzig. Og de tre byer er det sydlige Tysklands teknologiske knudepunkter.

En tommelfingerregel i international samhandel er, at en fordobling af afstanden halverer eksporten. Og der er langt til Kina eller Canada. En øget samhandel vil kræve, at også små og mellemstore britiske virksomheder gør en indsats på de fjerne markeder. Har de lyst, evne eller vilje til at gøre det?

Økonomen Jacob Funk Kirkegaard, tænketanken PIIE i Washington, punkterer en del af de britiske forventninger.

’Vi havde for nylig besøg af en fremtrædende newzealandsk minister, og jeg spurgte ham, om briterne kunne forvente en gunstig frihandelsaftale. ’Vi glæder os til at forhandle med dem, de vil jo være desperate’, lød svaret. Theresa May forventer sig en del af det såkaldt specielle britisk-amerikanske forhold, men man skal lytte til præsident Donald Trump. Han forærer ikke en gunstig aftale væk’.

POV har spurgt europapolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged, om udsigterne for britisk eksport i fremtiden. I en mail svarer han:

“Det kommer an på, hvilke aftaler, de kan forhandle med de nævnte parter. Der er dog flere ting, der peger på en svær vej til en decideret eksportbonanza:

  1. UK’s eksport består primært af tjenesteydelser – og særligt finansielle tjenesteydelser. Serviceeksporten får relativt lidt gavn af traditionelle frihandelsaftaler, hvor toldsatser for varer sænkes. Det kræver meget dybere aftaler, som indeholder samarbejde om gensidig anerkendelse, harmonisering af regulering m.m. Den bedste aftale inden for denne kategori? EU’s indre marked. Selv en model som CETA (EU’s frihandelsaftale med Canada) kan være svær at forene med mottoet om ”taking back control”. Så UK’s eksport kan kun få en ”voldsom forøgelse”, hvis man indgår meget ambitiøse aftaler med de nævnte lande. Derfor er det så paradoksalt, at man vil ud af det indre marked og samtidig lover nye eksporteventyr, hvor man ikke binder sig med nye regler. Se i øvrigt en rigtig indsigtsfuld blog om netop dette spørgsmål her – hvor der også er tal på.
  2. UK er en mindre økonomi end EU og har derfor – alt andet lige – en dårligere forhandlingsposition. Den gulerod, de kan tilbyde, er bedre adgang til det britiske marked. Og det er simpelthen en mindre gulerod, end EU har kunnet tilbyde de samme forhandlingspartnere. Hvorfor Canada eller USA eksempelvis skulle give større adgang til UK end de har givet til EU i CETA/TTIP kan derfor være svær at se. May og hendes ministre slår på, at UK har færre interesser, der kræver beskyttelse end mindre frihandlende sydeuropæiske lande (som derfor har trukket EU’s handelspolitik ”ned”). Men samtidig vil hun appellere til vælgere i udsatte industrier (sværindustri, landbrug, mm.) Tværtimod lægger May op til en mere ”fair” industripolitik, der blandt andet byder på statsstøtte og protektionistiske tiltag. Disse delmål er svært forenelige med en meget mere åben frihandelstilgang end EU’s.”

UK har pt. nærmest ingen embedsmænd med erfaring inden for forhandling af frihandelsaftaler, fordi handelsaftaler har været en fælles kompetence i EU i årtier. Der skal derfor trænes eller lokkes nyt mandskab til, og det vil koste tid og ressourcer.

Brexit. Foto: Pixabay.

Kapitel 5 – DANMARKS INTERESSE

Den danske diskussion om Brexit bærer selvsagt i den grad præg af parternes holdning til EU. MF Kenneth Kristensen Berth (DF) har flere gange slået til lyd for, at Danmark medvirker til at give UK en gunstig aftale. Regeringen fastslår, at den først og fremmest skal forsvare danske interesser. I Folketingets spørgetid 20. januar i år sluttede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA): ’Jeg forstår egentlig ikke, at der skulle være den store uenighed mellem spørgeren og mig om, at det er det (de danske interesser, red.), der er det væsentligste, og ikke at forsvare briternes interesser’.

Det er naturligt, at regeringerne i EU27 først og fremmest vil beskytte deres egne interesser. Det er jo det, de er valgt til at gøre. Og de britiske udspil gør det vanskeligt at skaffe forståelse for en blødere linje.

Tager man et land som Polen, så har næsten en million polakker i den arbejdsduelige alder taget ophold i UK. De betaler skat, belaster de sociale systemer meget lidt og sender penge hjem, som betyder noget for Polens økonomi. Den britiske regering vil ikke garantere dem, at de kan forblive efter Brexit. Det gør det jo umuligt for den polske regering at give briterne indrømmelser.

Danmark risikerer problemer for især landbrugseksporten på 12 mia. kr., indskrænkede fiskerirettigheder, hjemsendelse af danske studerende og en usikker fremtid generelt for de ca. 30.000 danskere, der arbejder i UK. Allerede nu mærker disse fjendskab, og for at opnå en permanent opholdstilladelse skal de gennem et bureaukratisk skoleridt af et spørgeskema på 86 sider. Det gør det naturligt for den danske regering først og fremmest at forsvare danske interesser, og det gøres næppe ved at besvare britisk chikane med et tilbud om gunstige handelsmuligheder.

Danmarks økonomiske og politiske interesse er først og fremmest at holde sammen på det europæiske samarbejde og ikke gøre det tillokkende for andre at forlade det. I øvrigt, hvis vi arbejdede for gode vilkår for briterne, ville de andre i EU slå os til lirekassemand – Jacob Funk Kirkegaard, PIIE, Washington

Endelig skal man huske, at en aftale skal igennem alle EU27’s parlamenter plus Europa-Parlamentet. Der er med andre ord 28 potentielle muligheder for at nogen er sure.

POV International har spurgt økonomen Jacob Funk Kirkegaard, PIIE, Washington, om det er i Danmarks interesse at skabe gode forhold for UK.

’Vores økonomiske og politiske interesse er først og fremmest at holde sammen på det europæiske samarbejde og ikke gøre det tillokkende for andre at forlade det. I øvrigt, hvis vi arbejdede for gode vilkår for briterne, ville de andre i EU slå os til lirekassemand’.

Kapitel 6 – GLOBAL BRITAIN? ISOLATED BRITAIN?

Britiske regeringsmedlemmer udtaler sig, som om Storbritannien har udsigt til at blive en økonomisk verdensmagt, men det er ikke forhåbninger, der kan bygges på UK’s evner som eksportør.

Danmark og UK blev begge medlem af EU 1. januar 1973 og fik dermed adgang til et voksende og rigt marked. Begge lande havde dengang en eksportkvote på ca. 25 procent – hvilket betyder, at de eksporterede ca. en fjerdedel af bnp. Nu 44 år efter har Danmark udnyttet mulighederne. Vi har en eksportkvote på 54 procent. Den britiske er nærmest stagneret, den ligger på 27-28 procent.

Et andet tal er illustrerende. I 1973 stod UK for 6 procent af verdens eksport. Det er nu nede på 2 procent. Det er sådanne tal, der får talen om Global Britain til at runge hult.

Nu er det sådan, at store lande også har en stor indenrigshandel, hvorfor eksporten ikke vil være så dominerende som i lande som f.eks. Danmark, Holland eller Belgien. Men ifølge OECD har lande som Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig en højere eksportkvote, og de tre sidstnævnte lande har øget deres eksport i EU.

Lige nu ser britisk økonomi ud til at klare sig godt, men det kan skyldes en boble. Pundet er faldet. Det letter eksportmulighederne, men gør import og dermed varer dyrere, hvilket udløser et lønpres. Økonomien er begunstiget af meget lave renter, men dermed er rentesænkninger udelukket som fremtidig stimulans, og nationalbanken, Bank of England, kan ikke blive ved med at trykke penge.

Optimister vil pege på, at den britiske BNP er stigende, men tallene snyder umiddelbart. En stor del af væksten skyldes den store indvandring og deraf følgende produktion. Hvis man måler BNP pr. indbygger, så er væksten faktisk større i to af ’de syge’ økonomier i Europa, nemlig Frankrig og Italien.

Lige nu ser britisk økonomi ud til at klare sig godt, men det kan skyldes en boble. Pundet er faldet. Det letter eksportmulighederne, men gør import og dermed varer dyrere, hvilket udløser et lønpres. Økonomien er begunstiget af meget lave renter, men dermed er rentesænkninger udelukket som fremtidig stimulans, og nationalbanken, Bank of England, kan ikke blive ved med at trykke penge

Britisk eksport løber desuden ind i strukturelle problemer. Optimisten vil pege på, at f.eks. modeindustrien fortsat kan klare sig godt, men der vil opstå problemer for de tre største eksportindustrier: Biler, olie og medicin.

Bilindustrien er på udenlandske hænder og vil blive ramt af en fremtidig toldmur. Eksporten til EU27 er dobbelt så stor som den samlede eksport til USA og Kina. Olie er den næststørste eksportvare, men vi har også herhjemme opdaget, at Nordsøen er ved at være tom. Endelig er der medicinalindustrien, som har en tredjedel af sit salg til USA, hvor præsident Donald Trump vil presse priserne.

En af de hårde konsekvenser af Udkant-Englands nej til EU er, at det netop er udkantsområder, der vil blive hårdest ramt af Brexit. F.eks. ventes der en stærk tilbagegang i FDI (udenlandske investeringer), som hyppigt er blevet lagt i industrisvage områder. Og når britisk økonomi rammes, går det også ud over investeringer i infrastruktur, og dermed rammes Udkant-England igen.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor.

Og så en personlig bemærkning fra skribenten: EU og Brexit deler i den grad vandene, så det er svært at føre en rolig diskussion. Dette er hverken et indlæg for eller imod Brexit eller EU eller Europol eller noget som helst andet. Det er et forsøg på så nøgtern som muligt at beskrive nogle af konsekvenserne. Da jeg begyndte, tænkte jeg, om jeg måske var lidt for negativ over for udsigterne, men jeg tror nærmere, jeg var for positiv. Som pensionist vil det ikke genere mig med et benzintilskud via Mobile Pay til 20333031, hvis du fik noget ud af at læse med. POV betaler nemlig ikke sine skribenter.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Nils-Christian Nilson
Journalist

Nils-Christian Nilson er født i 1945 og uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole. Han har arbejdet som journalist flere steder senest på Ekstrabladet, hvor han har haft en lang karriere som politisk og udenrigspolitisk journalist. Han bor på Frederiksberg.

Seneste indlæg fra

Gå til Top