Blindflyvning i kompleks fremtid: Uvis jobeffekt af robotter og kunstig intelligens

af

To nye amerikanske rapporter er ”must read” for alle, der ikke ser risikoen for en jobløs fremtid i kølvandet på øget brug af robotter og kunstig intelligens. Tonerne er bekymrede, mens den danske regering og andre vigtige aktører spår vellykket ”disruption” og øget velstand takket være det vældige teknologispring. Velstand for hvem, spørger Dorte Toft.

”Vi flyver i blinde ind i denne dramatiske samling ændringer i økonomien”. Sådan udtrykker en anerkendt amerikansk økonom sig om effekten af robotter og kunstig intelligens på blandt andet jobmarkedet.

Økonomen er Erik Brynjolfsson fra M.I.T-universitet ved Boston, og han er bekymret. Men lytter man til den danske regering og andre hjemlige opinionsdannere, flyver Danmark sandsynligvis mod en lys fremtid med udsigt til øget velstand takket være de nye teknologier.

Erik Brynjolfssons udtalelse om blindflyvning faldt i et interview i New York Times for nylig. Brynjolfsson var co-formand for et panel med 13 eksperter, der står bag en 184-siders rapport om udfordringen. I modsætning til mange andre fravælger eksperterne en blind tiltro til, at historien gentager sig – den historie, der har vist, at nok æder ny teknologi arbejdspladser, men der opstår altid flere og anderledes job i kølvandet.

Den kunstige intelligens (AI – Artificial Intelligence) æder sig så meget ekstra ind på, hvad der gør mennesket enestående, at der stor risiko for, at udviklingen kommer bag på os.

Panelet, der især består af økonomer og dataloger, advarer, fordi dette teknologispring er drastisk. Den kunstige intelligens (AI – Artificial Intelligence) æder sig så meget ekstra ind på, hvad der gør mennesket enestående, at der er stor risiko for, at udviklingen kommer bag på os.

Behov for et AI-indeks

Panelet mener derfor, at udviklingen skal overvåges nøje. Der skal skabes et såkaldt AI-indeks, som følger udviklingen ligesom for eksempel forbrugerindekser. Indekset skal spore hastigheden i udbredelsen af kunstig intelligens og omfanget.

AI-indekset skal løbende kombineres med detaildata fra jobmarkedet. Data fra LinkedIn og andre jobkilder, der viser, hvilke kompetencer som i stigende grad efterlyses, og hvilke der er en faldende efterspørgsel efter.

Det overblik vil gøre det muligt hurtigt at sætte ekstra kræfter ind i uddannelses- og efteruddannelsessystemet. Ellers er risikoen, at robotter og kunstig intelligens fører til stor arbejdsløshed – til en stor, ubrugelig klasse, der heller ikke kan holde gang i forbrugsmøllen, og hvor uroen vil ulme. Og det kan knibe med kompetencer til at tænke i helt nye jobtyper.

Eksperternes rapport med anbefaling af et AI-indeks er udarbejdet på vegne af The National Academies of Sciences, Engineering and Medicine.

Regeringens disruptionråd

Den positive danske holdning til effekten af robotter og AI fremgår af det kommissorium, som er fremlagt for det såkaldte disruptionråd, der oprettes af regeringen og anføres af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Arbejdet skydes i gang ved møder landet over den 15. og 16. maj.

I forvejen har der i årtier været problemer med at få Danmarks mange mellemstore og små virksomheder til at udnytte teknologi i tilstrækkeligt omfang, og det har hæmmet væksten.

I kommissoriet bebudes det, at Danmark skal være en af de bedste nationer til at udnytte mulighederne ved ny teknologi, men holder det?

I forvejen har der i årtier været problemer med at få Danmarks mange mellemstore og små virksomheder til at udnytte teknologi i tilstrækkeligt omfang, og det har hæmmet væksten.

Der lægges også vægt på historien – at Danmark historisk set har været god til at få det bedste ud af store transformationer. Men kan historien gentage sig med det kæmpe spring, vi står over for? Det er jo teknologi, der på specialområder kan overgå den menneskelige intelligens. Prisen på robotter ventes også at falde drastisk.

Automatisering truer 40 procent af arbejdstimerne

I kommissoriet anføres behovet for udvikling af kompetencer til den nye tid. Men når den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon i sin nye rolle som McKinsey-direktør i den forløbne uge kunne berette, at 40 procent af ”arbejdstimerne” i Danmark kan automatiseres, så er udfordringen stor.

Der tales om, at der vil opstå helt nye og anderledes job, men hvilke? Husk, at robotter bliver dem, der bygger robotter. At kunstig intelligens bliver ”den”, der fejldiagnostiserer systemet og i vidt omfang selv udbedrer problemet.

Skal der oprettes/opfindes 40 procent nye arbejdsopgaver for at undgå massearbejdsløshed? Nej. Hvad der især tales om er, at de mange timer, som medarbejderne får til overs på grund af automatisering, skal bruges til at øge servicen. Det lyder dejligt, men hvem tror på det? Vi har længe været inde i en udvikling, der har ledt til nedskæringer og mindre service på en række områder.

MERE POV
Hvor er Internets mødre?

Der tales også om, at der vil opstå helt nye og anderledes job, men hvilke? Husk, at robotter bliver dem, der bygger robotter. At kunstig intelligens bliver ”den”, der fejldiagnostiserer systemet og i vidt omfang selv udbedrer problemet. Skal der f.eks. en ny dims til, så er der en vis sandsynlighed for, at det bliver AI, der bestiller den pr. automatik hos 3D-printeren.

Selvlæring – Deep Learning

Husk også, at de neurale netværk, som udgør AI og som består af stærke processorer i kombination med software-algoritmer, i stigende grad ”programmerer” sig selv til alt det, der leder frem til mere kvalificerede beslutninger. Det er tilfældet på så vidt forskellige områder som diagnosticering af tidligere symptomer på diabetiske øjensygdomme og selvkørende biler. Metoden, der kaldes Deep Learning, tager den mere kontrollerede Machine Learning flere niveauer op.

Politikere og arbejdsgivere fortæller os, at robotter faktisk er vejen til at beskytte eksisterende arbejdspladser mod outsourcing, og at det er robotter, der gør det muligt at tage produktion hjem igen fra lavtlønslande.

I de politiske taler høres jævnligt sætninger som: ”Bare se på virksomhed A i Midtjylland, der nu tager produktion hjem”, og ”bare se på virksomhed B i Sønderjylland, der var i fare for at gå under, men som takket være robotter har klaret sig i den globale konkurrence og har skabt nye arbejdspladser”. Anekdotiske beretninger, som de præsenterer som en vigtig trend.

Hvad angår det at insource arbejdspladser! Fint, at en midtjysk virksomhed gør det, men spørg dog, hvor mange andre virksomheder, der har outsourcet arbejdspladser i samme periode. Jeg vil vædde ti stegte rødspætter på en negativ balance.

Men jeg hopper i stolen, hver gang journalister viderebringer eksempler som A og B som en klar tendens. Hvad angår det at insource arbejdspladser! Fint, at en midtjysk virksomhed gør det, men spørg dog, hvor mange andre virksomheder, der har outsourcet arbejdspladser i samme periode. Jeg vil vædde ti stegte rødspætter på en negativ balance.

Hvad angår B, altså at redde danske arbejdspladser ved at tage robotter ind, så er det korrekt, at en arbejdsplads kan reddes, men spørg til hvor mange ekstra mænd og kvinder, der blev ansat? Svaret er typisk få, og ofte nul. Også i Sønderjylland.

Ni-doblet produktion med samme antal ansatte

Lær også af de allerbedste. Når Siemens med sin højt profilerede gennemdigitaliserede fabrik i Amberg i Tyskland har ni-doblet produktionen på samme antal kvadratmeter og med samme antal medarbejdere som følge af, hvad der kaldes den 4. industrielle revolution, er det værd at notere sig. Også for journalister, fagforbund og politikere.

I hvor høj grad vil arbejderne nyde godt af den øgede produktivitet? En gang var der en ret tæt sammenhæng mellem øget produktivitet og øget arbejdsløn, men det kniber i stigende grad ikke mindst i USA. En meget stor del af gevinsten ved den øgede produktion går til direktører, bestyrelser og aktionærer samt til de firmaer, der sælger teknologien – som jeg ser det. Alene det, at gabet mellem direktørlønninger og medarbejderlønninger er øget i ekstrem grad, fortæller historien.

Der sker altså allerede nu problematiske ting både hvad angår antal arbejdspladser og løn. Outsourcing og robotter har ædt masser af job, men når en Donald Trump peger på Kina og Mexico, som lande, der har ”stjålet” de amerikanske arbejdspladser, bør han nok læse en ny amerikansk rapport gældende brug af robotter i USA i perioden 1990-2007.

MERE POV
Merkel sidder fast i symbolpolitikken

670.000 arbejdspladser i USA mistet til robotter

I de 17 år har robotisering i USA kostet 670.000 arbejdere jobbet, fortrinsvis i fremstillingsindustrien. Hver ekstra robot, der anskaffes pr. 1.000 arbejdere, mindsker gennemsnitligt beskæftigelsen med 5,6 arbejdere, og lønnen mindskes med omkring 0,5 procent.

Bag undersøgelsen, der er offentliggjort af The National Bureau of Economic Research, står to økonomer, Daron Acemoglu fra M.I.T. og Pascual Restrepo fra Boston University.

Ret interessant ved de to personer er, at de året forinden havde udgivet en teoretisk baseret publikation med den modsatte holdning, nemlig at øget automatisering ville skabe nye og bedre job i USA, så beskæftigelse og løn på et tidspunkt ville nå op på det tidligere niveau.

Det nye robotstudie, der i New York Times omtales under overskriften ”Evidence That Robots Are Winning the Race for American Jobs”, er baseret på virkelige forhold. Ifølge de to økonomer er der kun opstået få job til de ramte. Og de to påpeger, at robotisering i USA tilmed er ret begrænset endnu.

Men politiske ledere er fuldstændigt uforberedt på at håndtere det problem, lyder kommentaren fra Daron Acemoglu.

Nej. Der er intet problem, forlyder det højt oppe fra politisk hold, fra Trump-styrets finansminister, Steve Mnuchin. Han citeres for, at kunstig intelligens’ fortrængning af mennesker fra deres job end ikke er på ”our radar screen”. Finansministeren mener, at den situation ligger 50 til 100 år frem i tiden.

Holdningen hos danskere som Lars Løkke Rasmussen og Bjarne Corydon er noget mere nuanceret, men jeg har alligevel på fornemmelsen, at øret lægges for meget til de vandrør, der underbetoner risici med robotter og AI og skønmaler fremtiden.

PS: Gav denne artikel dig relevant viden og links, så del den gerne. Du kan også donere et lille beløb til mig via Mobile Pay 31210730. Vi, der skriver hos POV International, gør det for egen “regning”.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Dorte Toft

Dorte Toft er journalist og forfatter med størst fokus på fremtidens teknologier, medier, køn og plattenslagere. Udover at bidrage til POV skriver hun i Politiken, Computerworld og Kommunen, ligesom hun holder foredrag om robotter/kunstig intelligens og om kvinder i relation teknologi. På bloggen Bizzen dækkede hun i over ti år teknologiudvikling, it-politik og –branchen, og Bizzen spillede en vis rolle for Stein Baggers fald. Den ajourføres imidlertid ikke længere grundet sparerunde hos Berlingske, men er stadig søgbar. Dorte Toft begyndte i øvrigt sit arbejdsliv som programmør, men efter godt syv år skiftede hun til journalistuddannelsen, hvilket hun kun sjældent fortryder. På hendes CV står bl.a. Berlingske, DR, KMD, Computerworld og Dagbladet Børsen. Hun er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. Tidligere blev det til en lille bog med titlen Magtkampens A-Z, skrevet under pseudonym. Del gerne blogindlægget, hvis du finder det interessant nok, og kvittér evt. via MobilePay på +45 31 21 07 30.

Seneste indlæg fra

Gå til Top