Bekymringen er min største fjende

af

Jeg kan se ud over havet. Det er blåt i forskellige nuancer, stille, uendeligt. Jeg kan se solen gå ned, mens månen hænger bag et slør i horisonten. Marken under himlen er rodet og fuld af ukrudt; den er ved at blive omlagt til økologi, og det tager et par år med blandet udbytte. De 5,5 hektar på Ærø købte min mand og jeg for to år siden, og vi har aldrig været i tvivl om, at vi vil behandle hver en centimeter efter bedste evne. Den jord er en del af mig nu.

Efter en årrække i New York, et par i København og fem i Svendborg landede vi herude i periferien, og pludselig blev det meget konkret, hvor stor indflydelse hvert enkelt menneske har på verdens tilstand.

Man hilser på sine naboer herude, og hjælper dem med alt mellem himmel og jord. Øboerne lægger mærke til, hvad man sætter i verden af initiativer, og giver gerne en hånd med. Man kan købe et stykke jord og gøre sig umage med det.

Fordi man hilser på sine naboer herude, og hjælper dem med alt mellem himmel og jord. Fordi øboerne lægger mærke til, hvad man sætter i verden af initiativer, og gerne giver en hånd med. Fordi man kan købe et stykke jord og gøre sig umage med det.

At passe sin mark i skumringstimen.

Min families mark skal føres med ind i fremtiden, det er derfor, den ikke skal sprøjtes mere. Når jeg ser ud over jorden hele vejen ned til havet, bliver jeg rørt over, at det er mit ansvar, hvad der skal ske med den.

Nu da den mørke muld, de knoldede stier, alle poplerne langs grunden er vores, har jeg lyst til at gå derud med bare tæer, gøde det med omtanke og rent vand. Her er noget, jeg har indflydelse på, ligesom alle mennesker i verden har indflydelse på alt omkring sig.

Jeg står foran mit hjem, og ser ud over bølgerne, som slår mod sandet, og jeg ved, at det alt sammen er stort, og at jeg er en del af det. Jeg er en del af verden, og jeg kan påvirke den med mine handlinger, mine forventninger, min vilje.

Det, du skal vide om mig, er, at jeg mener, vi skal ændre verden i det små. Tanke for tanke, handling for handling. Jeg ved, at jeg hver eneste dag sender bølger af forandring fra mit liv til resten af verden. At det er sådan, jeg sammen med alle jer andre skaber virkeligheden.

Det starter altid med os selv, og hvis der er noget, du synes, skal gøres anderledes, så gør det. Det er den eneste måde at inspirere andre på … Det betyder noget, hvordan vi lever vores liv. Jeg har indflydelse både på klodens tilstand, min nabos humør og mine børns liv. Det er alt sammen ringe i vandet, og den slags kan have lang levetid.

Det er, som Gandhi sagde: ”Be the change you want to see in the world” og Michael Jackson sang det i ”Man in the mirror”: Det starter altid med os selv, og hvis der er noget, du synes, skal gøres anderledes, så gør det. Det er den eneste måde at inspirere andre på. Hvis man gør noget oprigtigt, og gør sig umage, tror jeg faktisk ikke, man kan undgå, at det har den effekt.

MERE POV
Kunsten at grine i eget selskab

Ved du godt, hvor mange mennesker hver af os kommer i berøring med i løbet af sådan et 75-årigt liv? Det er helt vildt: Én bliver til to bliver til flere hundredetusinde, før vi takker af for denne gang, og hvis vi bruger vores stemme, lever ambitiøst og visionært, ja, så sætter vi uvægerligt et aftryk på verden.

Lyder det som den nemme løsning? Sammenlignet med den version, hvor man rejser ud til verdens brændpunkter, og risikerer sit liv for at være lige dér, er måske det.

Men derfor er det alligevel et mægtigt ansvar, som hver eneste af os bærer hver dag, og det håber jeg, vi er bevidste om. Tiden er vores mest dyrebare ressource, og jeg synes, vi skylder både os selv og alle andre at gøre os umage.

At passe sin mark om dagen.

Det betyder noget, hvordan vi lever vores liv. Jeg har indflydelse både på klodens tilstand, min nabos humør og mine børns liv. Det er alt sammen ringe i vandet, og sådan nogle kan have lang levetid.

Magtesløsheden er forandringens lange kys farvel. Bekymringen er min største fjende, for når jeg bekymrer mig, bliver jeg apatisk … Fordi; hvad nytter det alt sammen, når hele verden alligevel er fuldkommen i hundene? Det er derfor, jeg ikke har tv-kanaler eller radio. Mit håb er min største styrke, min tro kan flytte bjerge.

Det betyder noget, hvordan vi lever vores liv. Jeg har indflydelse både på klodens tilstand, min nabos humør og mine børns liv. Det er alt sammen ringe i vandet, og sådan nogle kan have lang levetid.

Det eneste der kan bremse mit lys, er, hvis jeg stopper med at tro på, at jeg har en rolle at spille. Den dag jeg lader angsten tage bolig i mit hjerte og skubbe håbet ud, forsvinder min mulighed for at gøre en forskel.

Magtesløsheden er forandringens lange kys farvel. Bekymringen er min største fjende, for når jeg bekymrer mig, bliver jeg apatisk. Når jeg ser nyheder, læser aviser eller hører radio, bliver jeg pacificeret. Så sidder jeg pludselig tungt i sofaen uden nogen anelse om, hvordan jeg skal gribe det an: Problemerne er for mange og for langt væk, og det synes usandsynligt, at jeg skulle have nogen indflydelse på dem.

MERE POV
Kan man nedlægge sine forældres gravsted?

Så opgiver jeg, og jeg mærker frustrationen vokse. Indimellem kan jeg næsten have lyst til at kontra-agere, fordi; hvad nytter det alt sammen, når hele verden alligevel er fuldkommen i hundene? Det er derfor, jeg ikke har tv-kanaler eller radio: Fordi jeg ved, at det ikke er håbløst.

Mit håb er min største styrke, min tro kan flytte bjerge.

Vi påvirker verden, når vi smiler til ekspedienten i Irma, og når vi rummer, at de andre ikke altid har overskud til at smile tilbage. Vi spreder lys, når vi går med hjertet forrest gennem livet.

Og jeg er ikke alene.

Mit største bidrag til verden er mine børn, mine åbne arme og de ord, jeg skriver. Jeg deler af mine tanker, min omsorg og mine følelser hver dag, når jeg skriver på min blog, som mange følger.

Ofte får jeg mails, hvor nogen skriver, at de har fået mod til at følge deres hjerte, fordi de læser med derinde. Én skrev i sidste uge, at hun havde besluttet at følge sin drøm og færdiggøre en roman, som havde ligget i en skuffe i et årti, efter hun havde have læst min blog.

En anden skrev, at hun havde tilgivet sin far, og fået kontakt til ham igen. Jeg bliver rundtosset af taknemmelighed: Så virker det! Vi påvirker verden, når vi smiler til ekspedienten i Irma, og når vi rummer, at de andre ikke altid har overskud til at smile tilbage. Vi spreder lys, når vi går med hjertet forrest gennem livet.

Hvordan påvirker du verden? Og hvad har du lyst til at forandre?

Alle fotos: Maj My Midgaard Humaidan.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Maj My Midtgaard Humaidan
Journalist og forfatter at

Maj My Midtgaard Humaidan er uddannet journalist, har skrevet flere bøger, og afholder sammen med sin musikermand forløb for udsatte unge i deres virksomhed, ”Huset Humaidan”. Hun skriver om alle livets nuancer, store som små, på www.majmy.dk, og afholder retreats med fokus på fordybelse og fællesskab. Maj My er mor til fire, bosat på Ærø og overbevist om, at der er håb endnu.

Seneste indlæg fra

Gå til Top