mm

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Se alle skribentens artikler

Bedre end bagedyst og aftalte ægteskaber

Når man som forfatteren Maria Helleberg rejser rundt i landet og fortæller om dine og mine bøger og læser op og møder mennesker i alle aldre, alle job, alle klasser, så kommer man til at undre sig over det usete, uskildrede, uberørte i mediebilledet. Lad os få et fuldkomment brud med mediernes hidtidige kategorisering af flygtninge/indvandrere som debatstof, skriver hun, og en ny dækning af den virkelige virkelighed omkring integration i Danmark.

Vi kan lave reality tv om alt mellem himmel og jord, men ikke om det, der optager os mest.

Vi kan filme folk, der går fra hinanden, der forsøger at kontakte tabt familie eller som indgår underholdningsægteskaber uden at kende hinanden – noget, som vi formodes at hade og afsky, når det forekommer i andre kulturer, men som får selv veloplyste mennesker til at deltage i vanvittige debatter på Facebook.

Der er en genre, jeg mangler: Virkelighedens uimodsigelighed.

Vi plaprer løs om flygtninge og indvandrere. Gang på gang går Clemens K. i studiet og siger: ”Lad os tale integration”.

Men vi ser ikke flygtningenes liv. De er usynlige, og derfor kan enhver idiot udtale sig om dem. Har konstateret, at integration osv. oftest diskuteres af magtfulde 35-55-årige kristne hvide mænd fra medie- eller politikbranchen. Hvorfra skulle deres viden dog stamme? De konfronteres jo yderst sjældent med ægte mennesker.

Hvad jeg foreslår, er et fuldkomment brud med mediernes hidtidige behandling af flygtninge/indvandrere. At man beslutter sig for at skabe et program, der følger 10-230 flygtninge i deres møde med Danmark; arbejdet med at lære sprog, kultur, adfærd. Kort sagt deres integration.

Og jeg forudser det svar, at det er umuligt – fordi der er begrænsninger et eller andet sted. Men jeg synes, DR’s passive ledelse skylder et svar.

For flygtningene er mennesker. Individer, der fortjener respekt og at blive hørt og set. Danmark og danskere har ikke automatisk ret i alt.

Hovedillustration: Haeferl, via Wikimedia Commons

Kategorier