Bederum frabedes

af

Jeg vil medgive, at jeg selv har den nemmeste af alle religiøse overbevisninger: Den afslappede.

Hvis jeg skal sætte betegnelser på, er jeg nok et agnostisk, kulturkristent folkekirkemedlem, og det tætteste, jeg har været på en ægte tro, er de gange, jeg har oplevet, at karma virkelig kommer tilbage med renter. Men kan man tegne Buddha, mens han bliver sparket i løgene, uden jeg bliver sur? Ja, udover det lave niveau har jeg intet imod det. Kan man gøre grin med Jesus og hans tvivlsomme familieforhold uden mine protester? Tjah, med mindre jeg er i selskab med rigtige kristne og tager slaget for dem, alene af den grund, at Jesus-jokes er så fladtrådte.

 Det kan godt være, at vi i Danmark er kulturkristne, men vi er også vaneblasfemister.

For det er et aspekt af religionshumor, vi ikke tager i betragtning: Vi har gjort grin med den kristne religion i hele min levetid. Jeg tror ikke, der er et emne, jeg har hørt flere jokes om, penisser inklusive. Det kan godt være, at vi i Danmark er kulturkristne, men vi er også vaneblasfemister.

Jeg synes bederum er en dårlig idé

Så de sidste uger har jeg tænkt og tænkt over, hvad jeg synes om bederum på de videregående uddannelser. Og om hvorvidt mine tanker vedrører eller er relevante for andre? Det er jo klart en diskussion, man ikke vinder noget ved at være med i, og som kun gør mennesker kede af det, men jo mere, jeg tænker, jo mere bliver jeg sikker:
Jeg synes bederum er en dårlig idé.

Og jo, det lyder fint, at folk kan have et sted til stille refleksion. Næsten umuligt at sige nej til, og jeg kan se, at store dele af venstrefløjen mener det, men så mangler man at stille sig selv spørgsmålet ”hvorfor?”

Ingen religioner kræver daglige bønner. Buddhister skal chante og muslimer samt kristne munke bede, men som jeg forstår det, så tilgiver alle tre religioner, hvis man bliver forhindret. Muslimer kan endda spare bønner op på forhånd eller bede dem på efterbevilling. Så det er ikke et krav for at udøve ens religion at der findes bederum. Det er et ønske.

Alene af den grund bliver kravet om at have bederum på ens uddannelsessted en opvisning. En demonstration af hvor meget, man tror: De, der beder om det, er bare mere troende end de, der ikke gør. De, der vil bede midt i deres undervisning, har mere brug for at vise, de er troende end for at vise, at de er dygtige studerende. Man kan sagtens kombinere begge dele, og man må tro på lige hvad det skal være, men de, der kræver et bederum skubber deres religion foran sig og har ikke fokus på deres uddannelse, men på at demonstrere for mennesker af samme tro, at de er helligere end dem.

De, der beder om det, er bare mere troende end de, der ikke gør. De, der vil bede midt i deres undervisning, har mere brug for at vise, de er troende end for at vise, at de er dygtige studerende.

Ville det være grænseoverskridende at bede midt i et klasserum. Ja, Men kan man ikke finde et sted at være alene, hvis man føler et behov for at kontakte sin gud? Har du selv følt, kære læser, der mod al forventning er kommet så langt, et behov for et sted at bede, mens du læste?

Mit gæt er nej. Mit gæt er, at det kun er muslimer, der vil have et rum, og som jeg opfatter det, har man flere steder erfaringer med, at ”bederum” lynhurtigt bliver til steder, de stedlige muslimer opfatter som deres og bliver dominerende omkring.

Bederum er de helliges redskab til undertrykkelse

Jeg synes selvklart, at alle må bede, som de vil, men jeg mener samtidig, at religion er en privatsag, der intet har at gøre i offentlige rum. Jeg har som sagt verdens nemmeste religion, men jeg ville blive voldsomt provokeret, hvis nogen fortalte mig, den var forkert, og at jeg ikke udøvede den ordentligt.

Og det er den frygt, jeg også har, når det gælder bederum: At der kommer et krav fra de meget troende om, hvor ofte, de bliver brugt. Jeg tror på, at man må bede så meget man vil, og jeg tror, at hvis man opretter bederum på uddannelsessteder, så er det mere en krænkelse end en frisættelse.

Bederum er med andre ord de helliges redskab til undertrykkelse mere og snarere end det er de troendes frirum. Siger jeg, der tror så mådeholdende.

Topbillede: Multifaith prayer room, Muslim section. Wikimedia Commons.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Seneste indlæg fra

Gå til Top