Bæredygtighed ender på dygtighed – åbent brev til Løkke efter #gyllegate

af

Ja, Lars Løkke. Nu tænker jeg, at du er i gang med at ringe til en eller anden. Nok en, som du IMG_1465skylder en tjeneste fra en af kriserne. En, der kommer fra landet. En, der måske kommer fra det sydlige Jylland, sådan som Eva Kjer Hansen? Eller en, som stammer fra det sydlige Sjælland, sådan som jeg gør?

Hvad er vigtigt i forhold til miljø- og fødevarepolitik? Det har jeg tænkt over. Ret længe faktisk. Og jeg vil gå så langt som at sige, at der ikke er noget vigtigere politik-område overhovedet. Fordi det handler om hvad vi skal leve af i fremtiden.

Vi skal leve af mad og vand. Vi skal leve i et miljø, som vi og vores efterkommere kan overleve i. Det er egentlig meget enkelt.

Vi har også talt meget om det i Det Etiske Råd, hvor jeg for et par år siden blev udpeget til at sidde (af den daværende fødevareminister). Etisk Råd er et rådgivende organ for den til enhver tid siddende regering. Vi har sådan et underudvalg for bæredygtighed – det handler om hvordan vi skal spise og forbruge mest etisk og bæredygtigt i fremtiden – så det har vi brugt meget tid på at arbejde med. Vi kommer ikke udenom, at vi skal spise mere lokalt, spise mindre kød, udpine jorden mindre… Ellers agerer vi simpelthen ikke bæredygtigt.

Skærmbillede 2016-02-27 kl. 14.39.18

Med hensyn til den vigtige post som miljø- og fødevareminister, så har jeg tænkt over, hvordan vi i den bedste af alle verdener burde glemme alt om rød og blå og sort og grøn, nej, måske ikke netop grøn, men alt andet – fordi det her er alt for vigtigt til fløjpolitik. Vi burde bare se at få os den bedst tænkelige miljø- og fødevareminister for os alle sammen. Hvorfor gør vi ikke det? Hvorfor går der partipolitik i noget, der er så vigtigt? Hvorfor bliver en miljø- og fødevareminister til en minister, der kun er minister for det konventionelle landbrug?

Danmark er jo vores allesammens land. Vi tager landet i brug. Landbrug. Vi skal gøre detSkærmbillede 2016-02-27 kl. 14.11.06 bæredygtigt. Det skal være dygtigt og det skal kunne bære. Det har jeg tænkt over igen her i det seneste døgn. Hvor jeg har befundet mig på landet. Jeg har i modsætning til dig, Lars Løkke, ikke været i byen, jeg har ikke været i København, jeg har ikke haft travlt med regeringskriser og alt mulig ballade. Jeg har bare siddet og kigget ud over markerne, gået nede på stranden, hentet en fisk og noget rogn, hentet nogle kartofler. Og kælet med den nye danske brogede landgris, der hedder Uffe (det hedder han!) og givet ham og hans veninder noget gammelt brød. Jeg har skændtes med gasen, der er ustyrlig på denne årstid.  Og jeg har set, at det snart bliver forår.

Jeg elsker landet. Jeg elsker jorden. Jeg elsker de ubebyggede kyster. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker faktisk også landbruget. Jeg er vokset op med det og jeg synes, at bønderne Skærmbillede 2016-02-27 kl. 14.10.47skåret over en kam, har det alt for hårdt. De står vildt tidligt op, de arbejder altid, de kæmper, de slæber, de producerer mad til os alle sammen og får temmelig megen utak for det. Men. Det er jo gået i to retninger. Der er de økologiske landmænd eller dem, der går og overvejer omlægning, sammen med dem, der ikke har Ø-stemplet, men er ret økologiske og dyrevenlige i deres tankegang og passer på randzoner osv. De er på den ene front (ja, der er mange gode bønder uden Ø-mærke). Dem elsker vi alle sammen, fordi de passer på vores jord og arbejder bæredygtigt…

MERE POV
Genbrug med japansk grundighed

Men så er der den anden fløj. De gør os rasende. Fordi de griner ad os, mens de forurener vores allesammens jord og vand hensynsløst. De kører over grænsen og henter kæmpe dunke med ulovlig gift pløjer fortidsminder ned og fælder fredede egetræer og optager sindssyge lån, som vi andre kommer til at hænge på. Og de vil generelt skide os et stykke. Ja, det lyder hårdt. Men det er det jo også. Nogle af bønderne er vildt arrogante. Det har vi lige oplevet i denne landbrugspakke-krise (#gyllegate). Nej, jeg synes ikke det er københavnerne, der er arrogante – selv om det er dem, der bliver beskyldt for at være det. (Om de er fra København eller ej, det spiller ingen rolle, ved vi, der kommer fra landet, de er københavnere hele bundet. Dem, der mener noget videnskabeligt eller stiller kritiske spørgsmål, de er københavnere, sådan er det bare).

Kritikerne bliver kaldt cafe-latte-tosser fra spejl-cafeer (?) bare fordi de gerne vil have dialog omkring videnskabelige fakta. Bare fordi de gerne vil bevare vores allesammens jord til vores allesammens efterkommere. Bare fordi de synes, at det er betænkeligt, at et erhverv (hvis mest ekstreme fløj kalder sig “bæredygtigt landbrug”, forstå det hvem der kan) skal være så ikke-bæredygtigt gældsat og skal have så meget støtte. Ærlig talt, det Skærmbillede 2016-02-27 kl. 14.11.21synes jeg faktisk også er underligt, at I som liberalister går ind for … Man skal betale enhver sit og kan man ikke det, så har man ikke en bæredygtig forretning. Man skal ikke bede om flere og flere legater og støttekroner og almisser fra skatteyderne. Det skal man altså ikke, Lars Løkke. Sådan her ser danskerne på det. Mange gør. Danskerne er sure over at skulle blive ved med at betale til landmændene, der, som vi har set i den seneste debat, ikke er særlig venlige overfor dem, der sender penge.

Og som end ikke er med på, at jorden er til låns. Og at Danmark, er vores allesammens mark.

Så. Jeg har tænkt over det. Der er et eneste ord, jeg ønsker mig, at den nye miljø- og fødevareminister tænker alvorligt over. Det er ordet “bæredygtighed”.

På dansk hedder det bære- (som at løfte) og -dygtighed (som at noget er smukt udført + med stor viden bag). På norsk hedder det “bærekraft” (med stor kraft!) og på engelsk er det noget med at bevare (ikke ødelægge). Sustain-ability… Vi skal bevare vores kyster, vandløb, grundvand, søer, jordkvalitet, dyrevelfærd, biodiversitet, skove, økosystemer osv. Og vi skal bevare (genopbygge) tillid til ikke bare egen befolkning, men også til vores venner og kunder udenfor grænserne, der lige nu græmmer sig over nyheder fra Danmark og vender os og vores produkter ryggen.

MERE POV
Territoriet // - en novelle

Bære-dygtighed, handler også om dygtigt at forstå, at klimakrisen hænger sammen med flygtningekrisen, en bæredygtig verden er en verden, der tager udgangspunkt i, at mennesker er ressourcer – ikke problemer – og at jorden er vores alle sammens spisekammer i alle generationer fremover. Og at grundvandet er kilden til alt liv, der ikke kan drikkes ud af Evian-flasker til milliarder af mennesker … Bæredygtighed er at tænke mindst syv generationer frem og træffe etiske valg på vegne af de kommende syv generationer. I alt hvad man gør. Det ønsker jeg mig, at den nye miljø- og fødevareminister forstår.

Held og lykke med at finde en god minister, Lars Løkke.

Kærlig hilsen her fra mit køkken med udsigt til marker og til landgrisen Uffe

PS. Alle de andre skribenter her på POV. har på denne plads et nummer til Mobile Pay. Det har jeg ikke endnu. Men jeg vil være vildt glad, hvis I vil støtte projektet. Økonomisk. Eller ved at bede alle jeres venner om at like vores Facebookside, hvor vi på mirakuløs vis allerede har vildt mange likes og læsere … Se det hele ovre til højre!

 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Støt skribententens arbejde på 21 43 54 63.
Signe Wenneberg er medstifter af POV. Skriver især i kategorierne "Grønt", "Liv" og "Kultur & Medier". Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og ordstyrer. Har skrevet en del bøger. Se bogliste og kontaktinfo på www.signewenneberg.dk. Se det daglige grønne feed på www.instagram.com/signewenneberg
Husk at intet medieforbrug er gratis. Her på POV lønnes skribenterne direkte af jer læsere via crowdfunding. Hvis alle (der kan) betaler en lille smule - 20 kr, 50 kr, 100 kr - så kan alle slippe for betalingsmure, telefonsælgere, pop-up-reklamer. Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster her på POV. Signes Mobilepay er 21 43 54 63 - mange tak på forhånd!

Seneste indlæg fra

FAR FAR VEL

Emilia van Hauens far er død. I denne tekst, som løber over
Gå til Top