Nadja Pass ▾
mm

Nadja Pass

Nadja Pass er opflasket på eventyr og champagne, stikker sin nysgerrige næse i alt, elsker at blive overrasket, overhører uforskammet ofte andre folks samtaler og river med jævne mellemrum et par måneder ud af kalenderen for at bo et nyt sted og lære noget, hun aldrig har prøvet før.

I april 2017 åbnede hun Samtidens Akademi, en helt ny form for læreanstalt og selvbestaltet instans, hvor vi som borgere kan samles for at bibringe vores samtid alt det, vi længes efter.

Hun står også bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der prøver at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Borgerlyst har gennem tiden sat et hav af eksperimenter i søen. Det mest kendte er ”Samtalesaloner”. Forskellige samtaleøvelser og små skub, der får folk, der ikke kender hinanden i forvejen til at falde i snak. Ideen har efterhånden spredt sig over hele landet, og Borgerlyst videreudvikler hele tiden nye samtaleeksperimenter.

Alt Nadjas arbejde med Samtidens Akademi, Borgerlyst og Samtalesaloner er baseret på frivilligt arbejde. Smørret på brødet har hun som selvstændig konsulent gennem 15 år tjent som foredragsholder, magasinudvikler og facilitator. 

Nadja stod i sin tid bag det eksperimenterende magasin Reflexioner, der mixede videnskabsformidling med kunst og eksperimenterende skrivegenrer. Og hun har stadig et blødt punkt for trykte medier, selvom hun også gennem mange år har skrevet ivrigt om og på sociale medier. 

På POV skriver Nadja især om dannelse, nye fællesskaber, retorisk medborgerskab, samtalekultur, borgerlyst og socialt iværksætteri - men hun kan også finde på at lade tankerne flyde og kredse om alt fra sommerhusliv til puslespil og fluer. Intet er for stort og intet for småt.  

Du kan støtte Nadjas artikler på POV via MobilePay 29499696

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Nadja Pass
på Mobile Pay: 29 49 96 96



Rejsebrev fra Facebook-land

I dag kan jeg ifølge Facebook fejre niårs venskabsdag med Laura H. Laura. Og det er ikke en hvilken som (…)






Rejsebrev fra influenza-lejet

I går vågnede jeg op med hovedpine. Først troede jeg bare, det skyldtes, at jeg aftenen før havde været værtinde (…)



Fluerne, der forsvandt

Forleden, da jeg ryddede op i sommerhuset, faldt jeg over en gammel fluesmækker. Og det slog mig, at det pludselig (…)







Billdede fra Samtalesalon i Danmark

Mød op!

Facebookdebatter og Danmarks samtalekultur er vores fælles ansvar I de seneste uger har der været meget fokus på højprofilerede forskere (…)