Arne Herløv Petersen: At være venstreorienteret i dag

af

KOMMENTAR – Der er ikke noget venstreorienteret ved at være tilhænger af vold eller terror, ved at være udemokratisk, ved kadaverdisciplin eller underkastelse. For mig betyder det at være venstreorienteret, at man ønsker at udvide demokratiet fra kun at være politik til også at handle om økonomi. Samtidig ligger jeg helt oppe i toppen af frihedsskalaen. Arne Herløv Petersen giver et bud på, hvad det er at være venstreorienteret i dag.

Hvis jeg skal sige, hvor jeg står politisk, så synes jeg selv, at jeg er nogenlunde så langt til venstre, som man kan komme.

Jeg ved godt, at der er nogle, der vil grine deres røv i laser, når jeg siger sådan. Jeg kender folk, der siger, at jeg jo nærmest er sådan en halv-socialdemokrat, og som synes de selv er meget længere til venstre end jeg er.

I halvfjerdserne fik jeg tit at vide, at jeg led af det, de kaldte borgerlig individualisme.

Men jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved at være tilhænger af vold eller terror, jeg synes ikke der er noget venstreorienteret ved at være udemokratisk, jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved kadaverdisciplin eller underkastelse, jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved at være dogmatisk eller ortodoks eller rigid.

For mig betyder det at være venstreorienteret, at man ønsker at udvide demokratiet, så det ikke kun gælder inden for det snævre politiske område, men også inden for økonomien. Det betyder hele tiden at være opmærksom på, hvad der sker i verden, hvor vi er på vej hen, hvilken kurs vi følger – og så vælge den grønne og røde løsning.

Vælge frihed, lighed og broderskab.

Vælge at tage de største problemer alvorligt og forsøge at finde frem til, hvad vi kan gøre ved dem.

Miljø og klima. Ulighed. Finanskapitalens herredømme. Den smuldrende velfærdsstat. Krig og militarisme. Overbefolkning og flygtningestrømme.

Forsøge at finde frem til humanistiske, demokratiske og retfærdige løsninger på problemerne.

Indse, at vi ikke kan bruge politiske systemer fra 1700- eller 1800-tallet i den meget anderledes verden, vi har i dag, og derfor må finde frem til nye måder at indrette os på.

I harmoni og balance med naturen, med vores biologiske livsgrundlag.

Jeg tror ikke på den store, vise leder eller det almægtige parti. Jeg tror ikke på centralisering og detaljeret styring. Jeg tror på den frihed, der er individuel, men jeg tror ikke på frihed til at udbytte andre, frihed til at skade andre, frihed til at rage til sig på andres bekostning

I en verden, hvor vi deler goderne, hvor der skal være nok til alle, hvor ingen har for meget eller for lidt, hvor vi ikke er grådige, men mere nøjsomme, hvor vi tager hensyn til hinanden og til dyr og planter, hvor vi lægger mere vægt på at have tid til at være os selv og være sammen end på at skrabe penge til os, hvor vi lærer at se, hvornår nok er nok.

Hvor vi stræber frem mod et muntert, virksomt liv på jord – for alle og ikke kun de få i de rige lande.

Hvis man i stedet for kun en linje fra højre til venstre også opstiller den lodrette akse – fra total frihed til totalt diktatur – så ligger jeg ikke bare helt ude til venstre, men også helt oppe i toppen af frihedsskalaen – og så bliver jeg måske nærmest anarko-socialist.

Jeg tror ikke på den store, vise leder eller det almægtige parti.

Jeg tror ikke på centralisering og detaljeret styring.

Jeg tror på den frihed, der er individuel.

Retten til at gøre lige hvad man vil, så længe det ikke skader andre, så længe det ikke begrænser andres frihed.

Jeg tror ikke på frihed til at udbytte andre, frihed til at skade andre, frihed til at rage til sig på andres bekostning.

Den frihed, liberalisterne taler om, er friheden til at fratage andre deres frihed – og den frihed er røverens frihed til at plyndre sine naboer.

Den vil jeg bekæmpe.

Topillustration: Pixabay.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Arne Herløv Petersen
Forfatter og oversætter |

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Seneste indlæg fra

Gå til Top