mm

Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Thomas Milsted
på Mobile Pay: 31 41 83 76

At blive omfavnet af et kunstværk

ANBEFALING – Thomas Milsted er ikke anmelder. Men han blev rørt, omfavnet og dybt betaget af Louisianas  store Gabriele Münter udstilling. Og det er vel også kunstens opgave, skriver han, som anbefaler alle at tage til Humlebæk, hvor udstillingen løber helt frem til 19. august.

Dette er ikke en kunstanmeldelse, men en stor, stor anbefaling. Jeg ved ikke, hvad der god eller dårlig kunst, jeg vælter rundt i ismerne og det med at kunne tolke motiverne og kompositionerne dybere end kunstneren selv, har jeg spist alt for få pindemadder, til at kunne give mig i lag med.

Jeg er vel for maleriet, hvad Mick Øgendahl er for litteraturen? Men det ændrer ikke på, at jeg vil anbefale alle, der har et transportmiddel eller kan hægte sig på et, finder vej til Humlebæk for at se kunstmuseet Louisianas  store Gabriele Münter udstilling.

Udstillingen kører frem til den 19. august og vil bidrage væsentligt til sommerens afstressningsprojekt og få os til at opdage, at livet er mere end produktivitetskrav og effektiviseringsmål.

Livet er også sprudlende i farver.

Gabriele Münter er en gave fra skønheden, enkeltheden og fristes man til at sige, det guddommelige skaberværk, når det er mest sublimt.

Men hun er også en gave fra kreativiteten, modet og nysgerrigheden.

Det sitrer overalt i kroppen når man defilerer forbi hendes billeder, og jeg har personlig aldrig dvælet så lang tid ved så mange billeder af samme kunster. Det er som at spise ren nougat og man har hele tiden lyst til at rive i den, der tilfældigvis står ved siden af en, og råbe: “Se, se, er det ikke bare fantastisk?

Udstillingen gør hende stor ære dels ved at vise værker, som aldrig er blevet vist i offentligheden tidligere, dels ved at anerkende hende for hendes tematiske vid. For Münter mestrede både portrætter og landskaber, opstillinger og  interiør. Hun vovede sig ud i abstraktion, fremmede kulturer, folkekunst og børnetegninger. Og det var ikke bare eksperimenter i skitseform men som fuldendte værker.

Man siger, at der står en kvinde bag en hver mand med succes. Gabriele Münter er en kvinde, der i den grad kom til at stå  bag sig selv.

For det utrænede øje er hun det tætteste, man kan komme på perfektion i farvevalg og intensitet. Det sitrer overalt i kroppen når man defilerer forbi hendes billeder, og jeg har personlig aldrig dvælet så lang tid ved så mange billeder af samme kunster.

Det er som at spise ren nougat og man har hele tiden lyst til at rive i den, der tilfældigvis står ved siden af en og råbe: “se, se, er det ikke fantastisk?

“Hidtil har den tyske maler Gabriele Münter (1877-1962) ikke optaget megen plads i kunsthistorien. Hendes værker er oftest blevet set og fortolket i sammenhæng med tysk ekspressionisme og tiden omkring kunstnergruppen ”Der Blaue Reiter” (1911-1914). Og så, måske ikke mindst, i relation til hendes forhold til og samarbejde med Wassily Kandinsky (1866-1944), den berømte russiske maler, der var hendes lærer, rejsekammerat og forlovede, men som endte med at svigte og forlade hende.” Fra Kunstmuseet Louisianas hjemmeside.

Gabriele Münter. 03.05 – 19.08 2018 Beskrivelse: Gabriele Münter. Sinnende II, 1928 I tanker II. Olie på lærred, 95 x 65 cm. Gabriele Münter- und Johannes Eichner-Stiftung, München. © Gabriele Münter- und Johannes Eichner-Stiftung, München / VISDA 2018. Foto: Städtische Galerie im Lenbachhaus und Kunstbau München.

Kunst handler vel dybest set om at berøre eller provokere. Gabriele Münter rørte mig på en provokerende underskøn måde.

Større bliver kunst vel ikke?

Men Gabriele Münters talent skal også ses i lyset af hendes plads i skyggen og hendes kamp for at komme ud af denne. At leve som maler med en gift mand og ovenikøbet have et så stort kunstnerisk talent kan ikke have været nemt i den første halvdel af 1900-tallet.

Hendes landskaber er usædvanlige og med flittig brug af blå, grønne, gule og pinke farver. Farver skaber følelser og Münters evner at bruger farverne til at minde os om, hvor tæt forbundet vi mennesker er med naturen.   

En kvindes kamp for kunsten

Gabriele Münter var født i Berlin 1877. Hendes kunstneriske ambitioner startede tidligt i livet. Her var det et betydeligt problem, at hun var kvinde og derfor ikke kunne modtage undervisning, medmindre det skete privat.

Hun havde dog ikke bare forstående men også modige forældre der tidligt så hendes talent og støttede alt det, de kunne – også selvom det var den gængse opfattelse på det tidspunkt, at kvinder ikke skulle beskæftige sig med den slags.

Til trods for at begge hendes forældre døde, før hun fyldte 21 år, var hun præget af selvtillid, modenhed og dedikation til kunsten; noget ikke mange kvinder var forvænt med på det tidspunkt.

Hendes ”held” var også den omstændighed, at hun mødte den russiske ekspressionistiske maler Wassily Kandinsky som ikke bare tog hendes kunst alvorligt, men faktisk også anerkendte hende som et kæmpe naturtalent. Og han var ikke bare en god lærer for hende; de to endte med at flytte sammen, hvilket også på det tidspunkt var noget af en skandale, da han var gift.

I dag betragtes Gabriele Münter som en overordentlig væsentlig del af den tyske ekspressionismen, samtidig med at hun også begik sig fint i andre genrer og stilarter.

Hun var under stærk indflydelse af blandt andet Henri Martisse, Poul Gauguin og Vincet Van Gogh.

Gabriele Münter døde i 1962 i Murnau, en lille by et stykke syd for München. Og kører man af alligevel rundt i Garmisch-Partenkirchen, er det en overvejelse værd at besøge hendes hus.

Gabriele Münter døde, da hun var  bedst, på toppen af sin karriere som kunstner, og fik også en fortjent stor portion anerkendelse med sig i graven.

Det skyldtes naturligvis hendes enestående talent, men hun fik også støtte og inspiration fra sin anden samlever, den tyske filosof og historiker Johannes Eichner.

Alt dette og mere til kan du se og ikke mindst læse mere om på Louisiana.

Foto: Fra Lousiannas pressetjeneste. Topfoto: Gabriele Münter. Fräulein Ellen im Gras, 1934. Frøken Ellen i græsset. Olie på lærred, 47,5 x 65 cm. Gabriele Münter- und Johannes Eichner-Stiftung, München. © Gabriele Münter- und Johannes Eichner-Stiftung, München / VISDA 2018. Foto: Städtische Galerie im Lenbachhaus und Kunstbau München

Kategorier