mm

Flemming Møller

Flemming Møller er dyrlæge fra 1980 og har blandt andet arbejdet med smittebeskyttelse og rådgivning i SPF-systemet under Danske Slagterier. Blev fagdyrlæge i svinesygdomme i 1984 og har sammen med sin kone ejet og drevet Maribo Dyrehospital fra 1987 til 2016. Flemming Møller var medlem af Folketinget for Venstre fra 2007 til 2011, hvor han blandt andet var EU-ordfører.

Se alle skribentens artikler

Antibiotika – resistensen kommer ikke fra den danske svineproduktion

DEBAT – Skaber antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion resistens, og er det et alvorligt problem? Dyrlæge Flemming Møller, der sad i Folketinget for Venstre fra 2007-11, siger nej til begge dele: “Resistensproblemer, som resultat af antibiotikaanvendelse i dansk svineproduktion, er meget sjældne; og overførsel til mennesker er formentlig aldrig set”. Hvorfor tror vi det så? En af grundene kunne være, at fagfolk sjældent deltager i debatten, mener Flemming Møller, og at det skorter på ordentlig research og fakta i journalisternes tilgang til emnet. 

For de fleste vil automatsvaret sikkert være, at resistensen kommer fra landbruget. Nærmere betegnet fra antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Det er den gængse opfattelse, selv om det er meget vanskeligt at finde eksempler på, at det overhovedet forekommer.

Overraskende nok er resistensproblemer, som resultat af antibiotikaanvendelse i dansk svineproduktion, meget sjældne, og overførsel til mennesker er formentlig aldrig set.

Den oplysning vil helt naturligt blive mødt med skepsis hos de fleste, fordi vi så ofte har fået fortalt, at netop medicinforbruget i landbruget er et alvorligt problem.

Heller ikke spredningen af husdyr-MRSA mellem besætningerne er blevet påvirket af antibiotikaanvendelsen i Danmark, som det ellers er blevet hævdet. Det har MRSA-ekspertgruppen, der er nedsat af fødevareministeriet, slået fast

Men det rimer bare ikke med de praktiske erfaringer. Nu er det desværre ikke så enkelt, at dokumentere fraværet af et ikke eksisterende problem. Men jeg vil alligevel her prøve at gøre rede for sagen.

De fleste vil nok straks indvende, at husdyr-MRSA er en resistent bakterie, der overføres fra svin. Og det er fuldstændig korrekt.

Men den var resistent længe inden den kom til Danmark. Så det skyldtes altså ikke antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion.

Heller ikke spredningen af husdyr-MRSA mellem besætningerne er blevet påvirket af antibiotikaanvendelsen i Danmark, som det ellers er blevet hævdet. Det har MRSA-ekspertgruppen, der er nedsat af fødevareministeriet, slået fast i deres rapport i 2017 

En af grundene til, at de fleste nok alligevel vil mistænke landbruget for at have et forklaringsproblem, er, at dansk TV flere gange har vist amerikanske reportager om antibiotikaresistens og husdyrproduktion.

De påviser bl.a., hvordan antibiotiske vækstfremmere risikerer at medføre resistensproblemer hos mennesker. Men der er milevidt mellem amerikanske og danske regler for antibiotikaanvendelsen til produktionsdyr. Antibiotiske vækstfremmere har for eksempel været udfaset i hele EU i mange år.

En amerikansk gris får at skud antibiotika. WHO har opfordret bl.a. USA til at holde igen med brugen af antibiotika og har peget på flere lande, herunder Danmark, som eksempler på tilbageholdenhed, der er værd at lære af.  Foto: NPR

Derfor kan det billede, som sådanne udsendelser tegner, bedst betegnes som vildledende i en dansk kontekst.

Den fejlagtige opfattelse af husdyrproduktionens rolle i resistensproblematikken er slået så grundigt fast, at selv journalister ikke ser nogen grund til at se kritisk på deres kilder, men blot konstaterer, at fakta er svineproducentens fjende. Men det er det ikke – Det forholder sig lige modsat

En anden årsag til at opfattelsen af landbrugets rolle i resistensproblematikken ligger så langt fra virkeligheden er givetvis, at folk med viden om forholdene i praksis stort set ikke har deltaget i debatten.

For at kunne vurdere risikoen for udvikling af antibiotikaresistens er konkret viden om sygdomme i husdyrproduktionen, deres forebyggelse og behandling og regelsættet herfor helt afgørende. Det er ikke en viden, som humanmedicinske professorer og overlæger normalt er bekendt med.

I bund og grund er den fejlagtige opfattelse af husdyrproduktionens rolle i resistensproblematikken slået så grundigt fast, at selv journalister ikke ser nogen grund til at se kritisk på deres kilder, men blot konstaterer, at fakta er svineproducentens fjende.

Men det er det ikke. Det forholder sig lige modsat.

Risiko for resistensudvikling

Hvordan kan det så være, at resistensudviklingen i husdyrproduktionen ikke er nær så udtalt, som det udefra forventes? Det er der flere årsager til.

Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, hvilke forhold der påvirker resistensudviklingen. Det afgørende er ikke mængden af antibiotika, der bliver brugt, men varigheden og effekten af den enkelte behandling. Det tager nemlig tid for bakterierne at udvikle resistens, når man behandler med antibiotika.

Når man vurderer antibiotikaforbruget i svineproduktionen, er det vigtigt at pointere, at forbruget næsten udelukkende bliver anvendt til kortvarige behandlinger, der højst strækker sig over en uge.

Det skyldes, at det ikke bare tager tid, før en resistent bakterie opstår, men at det også tager tid, før den kan formere sig til et problematisk niveau. Risikoen for resistensudvikling ved behandling i 5 til 10 dage er derfor meget begrænset.  Risikoen er væsentligt større, når varigheden er 10 til 30 dage og derover.

På den anden side er det vigtigt, at behandlingen fortsætter så længe det er nødvendigt. Ellers blomstrer bakterierne bare op igen, så behandlingen skal genoptages, og derved resulterer i samme risiko for resistensudvikling som ved den langvarige behandling.

Smittebeskyttelse i produktionen

Når man vurderer antibiotikaforbruget i svineproduktionen, er det vigtigt at pointere, at forbruget næsten udelukkende bliver anvendt til kortvarige behandlinger, der højst strækker sig over en uge.

Langt den største del af antibiotikaforbruget bliver brugt til en enkelt diarre-behandling af rigtig mange grise i op til fem dage. Da alle grise i en hel staldsektion bliver fravænnet samtidig, bliver de også angrebet af diarre samtidig. Derfor bliver de også behandlet samtidig gennem drikkevandet. En sådan effektiv korttidsbehandling slår hurtigt infektionen ned, og medfører meget lav risiko for resistensudvikling.

I Danmark har vi altid haft en restriktiv antibiotikalovgivning på såvel det humane som det veterinære område. Det nyder vi i dag godt af, fordi mange andre lande har langt større problemer med antibiotikaresistens, end vi kender til

Hvis der alligevel skulle opstå en form for antibiotikaresistens i sådan en sektion, ville de resistente bakterier kun vanskeligt kunne brede sig i besætningen. Grisene følges ad hele vejen til slagtning uden sammenblanding med andre grise.

Derfor bliver resistente bakterier, der kunne opstå, ”slagtet sammen med grisene”. Når grisene har forladt et staldafsnit, bliver det vasket og desinficeret, inden nye grise kommer ind. Så også her vil resistente bakterier kun vanskeligt kunne overføres til andre dyr.

Regler og lovgivning

I Danmark har vi altid haft en restriktiv antibiotikalovgivning på såvel det humane som det veterinære område. Det nyder vi i dag godt af, fordi mange andre lande har langt større problemer med antibiotikaresistens, end vi kender til.

I svineproduktionen kræver udlevering af antibiotika, at der gennemføres månedlige rådgivningsbesøg, hvor sundhedsforhold og behandlingsstrategier gennemgås.

Her bliver sygdomsbegrænsende ændringer i produktionsgangene diskuteret, mens antibiotika kun bliver ordineret i kortere perioder. Samtidig sikrer dyrlægen sig bl.a., at medicin anvendes korrekt. Hverken for lidt eller for meget. Og altid i overensstemmelse med faglig viden og relevante laboratorieundersøgelser.

I de senere år er reglerne yderligere strammet op, så generelt forhøjet antibiotikaforbrug over en periode medfører, at besætningen kommer under observation fra myndighederne.

Disse regelsæt har medført, at Danmark har det laveste antibiotikaforbrug i hele verden blandt de lande, der er nettoeksportører af svinekød. Derfor har kommissionen også fremhævet de danske regler som et forbillede for hele EU.

Hvad med humansiden?

Forestillingen om, at resistente bakterier i husdyrproduktionen er årsag til antibiotikaresistens hos mennesker bliver endnu mere usandsynlig, fordi bakterier kun sjældent er årsag til samme sygdom hos flere arter.

Forestillingen om, at de humane resistensproblemer skal løses gennem nedsat antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, er derfor en blindgyde, der kun vil forsinke fornuftige tiltag til at imødegå de faktiske resistensproblemer, mennesker kan komme ud for

De er som udgangspunkt artsspecifikke. Det er ”børnelærdom” og daglig erfaring for praktiserende dyrlæger. Overførsel af resistens fra dyr til menneske begrænser sig derfor næsten udelukkende til ganske få sygdomme, hvoraf de fleste er udryddet eller effektivt bekæmpet i Danmark.

Sammenfattende må man bare konstatere, at resistensudvikling i svineproduktionen stort set er et ukendt begreb, fordi en lang række faktorer begrænser eller blokerer den udvikling.

Forestillingen om, at de humane resistensproblemer skal løses gennem nedsat antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, er derfor en blindgyde, der kun vil forsinke fornuftige tiltag til at imødegå de faktiske resistensproblemer, mennesker kan komme ud for.

Topillustration: www.globalmeatnews.com

Kategorier