Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Har menneskeliv tabt sin værdi i Danmark?

af

Når man får indsigt i, hvordan asylsystemet i Danmark fungerer, er det tæt på umuligt at opretholde tillid til myndighederne, til at menneskerettighederne bliver overholdt, til at retssikkerheden er intakt og til at menneskeliv overhovedet tillægges værdi, skriver Anne Lise Marstrand Jørgensen om den 20 år gamle Rohulla Arabzadeh. Han blev i denne uge tvangsudsendt til Afghanistan, hvor han ingen kender, ikke taler sproget og ikke har været siden han var 14: “Han har levet halvdelen af sit liv under forhold, de færreste ville ønske for et andet menneske. Han har oplevet ting så forfærdelige, at man dårligt kan forestille sig det”.

Kan I huske Rohullah?

For nylig blev han forsøgt udvist af Danmark til Afghanistan, da han havde fået afslag på asyl. Udsendelsen gik i vasken i sidste øjeblik, som man kan læse om her. Måske fordi en af passagererne protesterede. Måske fordi Rohullah selv råbte af rædsel og strittede imod. I hvert fald nægtede piloten at tage ham med på ruteflyet til Istanbul.

Måske kan I huske, at Rohullas venners stilfærdige manifestation i lufthavnen vakte den sædvanlige DF-vrede.

I denne uge lykkedes udsendelsen.

Det er der mange, der er ulykkelige over. Både fordi Rohullah er let at holde af og bliver svær at undvære. Og fordi de fleste med kendskab til asylområdet i Danmark ved, at et afslag ikke nødvendigvis er det samme, som at man ikke har brug for asyl. Og at det slet ikke er det samme, som at man er i sikkerhed i sit hjemland.

I de sidste mange uger har Rohullah være frihedsberøvet i Vridsløselille fængsel. Med tilladelse til at få besøg en gang om ugen og begrænset mulighed for at ringe ud. Han brugte tiden på at knytte smukke armbånd, og modtage torsdags-besøg.

Jeg mangler ord, der kan beskrive hvilken sorg og afmagt, jeg føler ved tanken om, at det politiske Danmark behandler mennesker sådan

Han havde aftalt med sin ‘danske mor’, at de skulle tale sammen i begyndelsen af ugen. Da hun ikke hørte fra ham, ringede hun til fængslet. Og fandt ud af, at han var væk. Fængselspersonalet har bekræftet, at han blev hentet af politiet sammen med sin ven.

Han fik ikke lov til at ringe til sine nære i Danmark og sige farvel. Han blev hentet om morgenen og sat på et chartret fly.

Nu er han i Kabul. Han er bange, kender ingen og har næsten ingen penge. Han har fået at vide, han ikke må være på Facebook.

Han kender ikke nogen i Kabul. Eller i resten af Afghanistan for den sags skyld. Han tilhører det usbekiske mindretal i landet. Da han var ni år gammel, blev han sendt til Iran som illegal børnearbejder.

Alle bemærker hans venlighed

Han har været i Afghanistan en enkelt gang siden, da han var 14. Dengang rejste han kortvarigt tilbage, fordi hans far var forsvundet. Nu er hans mor også borte. Og den del af landet, hvor de boede kan man ikke komme til, da den holdes i et jerngreb af Taliban.

Han taler kun usbekisk og farsi. Han taler ikke nogen af hovedsprogene i Afghanistan. Han er 20 år. Han har levet halvdelen af sit liv under forhold, de færreste ville ønske for et andet menneske. Han har oplevet ting så forfærdelige, at man dårligt kan forestille sig det.

Alligevel bemærker alle, der kender ham, det samme: Hans venlighed, blidhed, hjælpsomhed.

Det er historien om Rohullah indtil videre.

Jeg mangler ord, der kan beskrive hvilken sorg og afmagt, jeg føler ved tanken om, at det politiske Danmark behandler mennesker sådan. Når man får indsigt i, hvordan asylsystemet i Danmark fungerer, er det mere end svært at opretholde tillid til myndighederne, til at menneskerettighederne bliver overholdt, til at retssikkerheden er intakt og til at menneskeliv overhovedet tillægges værdi.

Topillustration: The Raft of the Medusa, Theodore Gericault (1791-1824) – Painting by Darcy Grimaldo Grigsby; New Haven: Yale University Press, Public Domain.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen født 1971. Skønlitterær forfatter. Debuterede som lyriker i 1998 og har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, bl.a tobindsværket om 'Hildegard' samt 'Dronningen af Saba & Kong Salomon'
Værkerne er oversat til flere sprog.
Involveret i flygtningemodtagelse gennem Venligboerne i København og i aktivisme med henblik på at sikre flygtninge fair behandling og ordentlig retssikkerhed gennem andre initiativer.
Bor på Nørrebro med mand og 4 børn.

Seneste indlæg fra

Gå til Top