Annegrethe Rasmussen: Et amerikansk parti mister sin sjæl

af

Trumps udrensninger er ved at forvandle det republikanske parti og kan komme til at koste partiet dyrt i det lange løb, hvis den højrepopulistiske profil ender med, at uafhængige vælgere forlader partiet. Den første test bliver midtvejsvalget om et år. På den korte bane er der imidlertid ingen tvivl om, at præsidenten og hans eksterne enmandshær i form af Steve Bannon er ved at vinde kampen om partiets sjæl og udradere den midtsøgende ledelse. Og vælgerbasen er tilfredse. Kritikerne falder pt. fra i stor stil og flere søger ikke genvalg næste år. Annegrethe Rasmussen rapporterer om den blodige borgerkrig i GOP.

Donald Trump er godt på vej til at udrense sine skeptikerne i det republikanske partis rækker og forvandle partiets profil fra et statsbærende, konservativt midterparti, der er for frihandel og reguleret indvandring samt et stærkt og forudsigeligt udenrigspolitisk engagement i verden til et uregerligt, højrepopulistisk og protektionistisk foretagende, hvor den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje bedst kan beskrives som en uforudsigelig cocktail af trusler og militær magt, inklusive brugen af atomvåben, uden fokus på kampen for frihedsrettigheder eller demokrati.

Reagens ’shining city on the hill’ er stort set forsvundet og relegeret til historiebøgerne.

Trump er ikke en enmandshær i kampen for denne forvandling. Udover sin familie og et par tætte rådgivere sværger præsidentens magtfulde tidligere stabschef, Steve Bannon, der er tilbage på sit gamle medie, Breitbart News, på, at han også vil gøre sit til, at samtlige ”establishment candidates” – altså traditionelle og ofte mere midtsøgende republikanske politikere – vil få en udfordrer fra Trump-fløjen i partiet ved det kommende midtvejsvalg om et år.

Yeah Mitch. Donorerne er ikke glade, de har alle sammen vendt ryggen til dig. Vi har klippet luftslangen over, du – Steve Bannon til Mitch McConnell, lederen af republikanerne i det amerikanske senat

Retorikken er ikke til at tage fejl af. Ved det konservative ”Value Summit” for 14 dage siden truede Bannon direkte Mitch McConnell, lederen af republikanerne i senatet:

”Yeah Mitch. Donorerne er ikke glade, de har alle sammen vendt ryggen til dig. Vi har klippet luftslangen over, du,” lød det fra den tidligere toprådgiver, som også truede de moderate kræfter direkte med henvisning til de konservative græsrødder, der var til mødet: ”Mitch McConnell må træde tilbage De her mennesker er klar til at gå direkte efter dig”.

Se NBC’s lille reportage og klip fra mødet her:

Og udrensningen er i fuld gang. Flere højrepopulister med kulørte konspirationsteorier på programmet har allerede udfordret og vundet lokale valgsejre i primærvalgene, hvor kandidaterne skal findes.

En række traditionelle republikanske folkevalgte har meddelt, at de ikke søger genvalg. Fra Repræsentanternes Hus er det bl.a. Dave Reichert (staten Washington,) Charlie Dent (Pennsylvania), og Ileana Ros-Lehtinen (Florida). Og i Senatet kæmper to markante ”mainstream republikanere” John McCain fra Arizona og Mississippis Thad Cochran med alvorlige helbredsproblemer, der kunne medføre, at deres sæder bliver ledige i løbet af valgperioden.

Trumps pt. to mest højtrøstede kritikere, senatorerne Bob Corker fra Tennessee samt Jeff Flake fra Arizona er også begge på vej ud af Senatet. Ingen af dem genopstiller, når deres valgperiode udløber januar 2019.

Det republikanske flertal i senatet er spinkelt og præsidenten har ikke råd til at miste mere end to senatorer, før det går galt, hvilket allerede er sket med forsøgene på at tilbagerulle sundhedssystemet, Obamacare

Men eftersom de sidder hele næste år, kan deres tilstedeværelse sagtens gøre livet surt for Trump, der desperat har brug for deres stemmer for at få sine lovforslag igennem. Det republikanske flertal i senatet er spinkelt og præsidenten har ikke råd til at miste mere end to senatorer, før det går galt, hvilket allerede er sket med forsøgene på at tilbagerulle sundhedssystemet, Obamacare, og nu truer i skattepolitikken, selvom det akkurat lykkedes for senatet torsdag at tage det første skridt henimod en reform.

Trump-kritisk senator: jeg nægter at være medskyldig og tie stille

Og kritikerne nøjes ikke med at stemme, de taler med særdeles store bogstaver, som man med al ønskelig tydelighed så i forrige uger, hvor Corker kaldte Trump for ustabil og sammenlignede Det Hvide Hus med en voksenbørnehave, og især i den forgangne uge, hvor Flake holdt den nok mest bemærkelsesværdige tale rettet imod en siddende præsident, nogen folkevalgt amerikansk politiker nogensinde har stået for.

Talen blev holdt i Senatet, hvor Flake, der vel og mærke har en af de mest konservative ”voting records”, meddelte, at han ikke genopstillede.

I den fordømte han Trump som en uværdig præsident, som en dårlig rollemodel for børn og unge og som en leder, der systematisk forringer og ødelægger USA’s image i verden, og som dermed skader respekten for supermagten. Han kaldte også Trump for en uærlig præsident, hvis ledelsesstil senatoren ikke vil være med til at bakke op. ”Jeg vil ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg skulle være medskyldig” – complicit – lød det, igen med et usædvanligt ordvalg, når man tager i betragtning, at det ikke er en forbrydelse men et politisk program, der tales om:

When the next generation asks us: ‘Why didn’t you do something? Why didn’t you speak up?’ What are we going to say? “Mr. President, I rise today to say, ‘Enough’”.

Det er værd at se den 17 minutter lange tale her:

De to kritiske senatorer fik opbakning fra to gamle konservative kæmper:  “Bigotry seems emboldened. Our politics seems more vulnerable to conspiracy theories and outright fabrication,” lød det fra tidligere præsident George W. Bush. Samme toner kom fra senator og tidligere præsidentkandidat, John McCain: “Some half-baked, spurious nationalism cooked up by people who would rather find scapegoats than solve problems.”

Kongresmedlemmerne ved, at den republikanske base pt. fortsat holder med Trump. Det er tæt på en dødsdom for nogen konservativ politiker at gå åbent op mod præsidenten

Men både Bush og McCain repræsenterer fortiden. Corker og Flake skal ikke regne med bred opbakning fra deres kolleger i Senatet, tværtimod.

For kongresmedlemmerne ved, at den republikanske base pt. fortsat holder med Trump. Det er tæt på en dødsdom for nogen konservativ politiker at gå åbent op mod præsidenten, hvis magt over partiets donorer og egen pengepung er betydelig. Signalet fra Washington er glasklart: partiets pengekasse smækker i – hårdt – hvis en lokal kandidat kritiserer præsidenten.

Vælgerne vender Trumps kritikere ryggen

Trump har vanen tro slået hårdt tilbage og hånede både Corker og Flake på Twitter i denne uge. Førstnævnte kunne ikke end ikke blive valgt som ”hundefanger” lød det på Twitter – nok i øvrigt ikke så langt fra sandheden – ligesom præsidenten kaldte Flake for en ”taber”. Flake har også længe været en politisk “dead man walking”. I hjemstaten Arizona har hans popularitetstal været nede på sølle 18 procent, siden han sidste år skrev bogen, Conscience of a Conservative, A Rejection of Destructive Politics and a Return to Principle, hvor han advarede mod og afviste ”trumpianismen”, som republikanernes fremtid.

I modsætning til Welch, hvis tale anerkendes som et vendepunkt og starten på slutningen for McCarthyismens heksejagt mod kommunister i USA, ser det ikke ud til, at Flake har afsluttet andet end sin egen politiske karriere

Sandsynligvis håbede Flake, at bogen ville være en del af et oprør og appellere til de traditionelle republikanere, der var enige med ham – og naturligvis, at vælgerne ville lytte. I stedet gik Trump-vælgerbasen imod ham og satte en stopper for hans videre politiske karriere.

Flake udtrykte det selv således i et interessant interview med sin lokale avis Arizona Republic, hvor han sagde, at grunden til, at han ikke søgte genvalg var:

there may not be a place for a Republican like me in the current Republican climate or the current Republican Party. Here’s the bottom line, the path that I would have to travel to get the Republican nomination is a path I’m not willing to take, and that I can’t in good conscience take … It would require me to believe in positions I don’t hold on such issues as trade and immigration, and it would require me to condone behavior that I cannot condone.”

In en efterfølgende debatartikel – en såkaldt op-ed – til Washington Post, gik Flake så langt at han sammenlignede sit oprør mod Trump med den berømte tale, som Joseph Welch holdt imod Senator Joe McCarthy. Men i modsætning til Welch, hvis tale anerkendes som et vendepunkt og starten på slutningen for McCarthyismens heksejagt mod kommunister i USA, ser det ikke ud til, at Flake har afsluttet andet end sin egen politiske karriere.

Hvad sker der med lovprocessen – skat er første prøve

De to større spørgsmål er naturligvis:

  1. Hvad vil der ske med den amerikanske lovgivningsproces her og nu?
  2. Hvordan ender det republikanske parti med at se ud på længere sigt?

Hvad svaret er på det første spørgsmål, får vi et varsel om allerede i de kommende seks uger. For inden året er omme, har det republikanske kongresflertal nemlig lovet amerikanerne, at de vil få vedtaget deres bebudede skattereform, der bl.a. medfører betydelige skattelettelser til de bedst stillede amerikanere.

Den nye skattelov vil lægge betydeligt til den allerede enorme offentlige amerikanske gæld, hvilket normalt ville være udelukket for de budgetbevidste konservative, hvis mantra i årtier har været at gælden skulle nedbringes for enhver pris

Planen vil godt nok give de fleste – også den bredere middelklasse – flere penge på kistebunden, men de velstillede vil få mest, og de lavest lønnede vil faktisk skulle betale en smule mere. Samtidig vil den nye skattelov lægge betydeligt til den allerede enorme offentlige amerikanske gæld, hvilket normalt ville være udelukket for de budgetbevidste konservative, hvis mantra i årtier har været at gælden skulle nedbringes for enhver pris.

Men det mål – ser det ud til – er fordampet under presset fra den nye præsident.

Planen øger den offentlige gæld (hvis slutresultatet ender med at ligne det forslag, der gik igennem Senatet torsdag i denne uge) med ”as much as $1.5 trillion to federal deficits over a decade, at a time when the federal government’s debt has already topped $20 trillion. The deficit for the 2017 fiscal year, which ended Sept. 30, totaled $666 billion, an increase of $80 billion from the previous year”, skriver New York Times.

Som planen ser ud nu, vil den sænke selskabsskatten fra 35 procent til 20, og reducere de nuværende syv skatteprocenter til tre eller fire med skattegrænser på henholdsvis 12 procent, 25 procent og 35 procent –muligvis med en højere procent for mennesker, der tjener over en million dollar om året. Den vil også fordoble standardskattefradraget til 12.000 dollar for enkeltpersoner og 24.000 for ægtefæller, der bliver beskattet sammen.

En vedtaget skattereform vil kunne bidrage til, at republikanerne med en vis ret kan sige, at de har leveret på deres politik, når midtvejsvalget er i gang.

Vælgerne har magten

Det sidste spørgsmål om, hvor partiet ender, kan ikke besvares fyldestgørende i dag. Meget afhænger som nævnt af udfaldet af midtvejsvalget, for den stærkeste magt i politik er evnen til at levere valgsejrene.

Det er den, Trump besidder i dag, og det er som nævnt grunden til, at oprøret, der syder og ulmer i partiets top og i Kongressen, begrænser sig til de få.

Man skal ikke tage fejl af, at kærligheden og loyaliteten overfor præsidenten er papirstynd. Det øjeblik en støtte til Trump snarere ser ud til at føre til valgnederlag, vil hele opbakningen i partiet fordampe på ingen tid

Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at kærligheden og loyaliteten overfor præsidenten er papirstynd. Det øjeblik en støtte til Trump snarere ser ud til at føre til valgnederlag, vil hele opbakningen i partiet fordampe på ingen tid og borgerkrigens positioner vil blive vendt på hovedet: Med en bred opbakning til det, man kan kalde, det ”gamle republikanske parti med tilhørende værdier” og langt færre højrepopulistiske rebeller.

Og er det egentlig ikke også rimeligt nok, kan man spørge. Demokratiet taler gennem valg, og godt nok er demokrati andet og mere end flertalsstyre (f.eks. en respekt for en beskyttelse af minoriteter og samfundets svageste), men man kan sagtens argumentere for, at amerikanerne har den præsident og de politikere, de fortjener, så længe de bliver ved med at stemme dem ind i Kongressen – uagtet at det amerikanske valgsystem så ikke altid sender dem ind, der faktisk har størst folkelig tilslutning.

Især fordi de altid vågne og uafhængige, fremragende amerikanske medier ikke ligger på den lade side med kritiske analyser af såvel præsidentens mange usandheder som ”fake news” fra Det Hvide Hus. Ingen kan påstå, at amerikanerne mangler viden om Trump eller at kritiske medier undertrykkes.

Vælgerne har med andre ord magten og derfor studeres meningsmålingerne da også med en ekstra intens interesse overalt i det politiske system. I en ny måling fra POLITICO/Morning Consult er præsidentens generelle opbakning ringe: 42 procent synes godt om ham, 53 procent gør ikke.

Men det er nu som før ikke det generelle tal, der er det mest interessante. Det er velkendt, at demokraterne har et folkeligt flertal (det sås også ved præsidentvalget, hvor Clinton som bekendt fik lidt under 3 millioner flere stemmer end Trump, men det betød intet for resultatet).  Og blandt de republikanske vælgere er hans tal helt anderledes rosenrøde. Hele 77 procent af dem synes ”godt om” præsidentens arbejde.

Der er dog hejst et advarselsflag, hvad angår de uafhængige vælgere, der også er afgørende ved valgene. I en måling fra september måned fra NBC/WSJ har blot 34 procent af denne vælgergruppe et positivt indtryk af Trump.

POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du synes, du bliver klogere og nyder at læse Annegrethe Rasmussens features og analyser om amerikansk politik, kan du støtte hende ved at være med til at betale hendes løn. Det gøres ved at sende et beløb til hendes Mobile Pay – størrelsen bestemmer du selv: 93 85 05 85.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor – orginialbilleder af Donald Trump og Steve Bannon fra LinkedIn.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top