Anne Kirstine Cramon: Digital kildekritik – om lemminger på sociale medier

af

KOMMENTAR: Nu skal du hænge på. Onsdag i denne uge delte debattøren Mary Consolata Namagambe et opslag på sin Facebook-profil. Her påstod hun, at BT.dk havde offentliggjort et billede af hendes venindes bror i en artikel i forbindelse med efterlysningen af gerningsmanden til en voldtægt.

Veninden og dennes bror skulle efterfølgende have kontaktet Københavns Politi for at spørge dem ad, hvorfor BT bringer et billede af broderen og hvorfor, han er efterlyst. Politiet siger ifølge Namagambe, at det ikke er dem, der har frigivet billedet – og at BT ”sikkert har taget et tilfældigt billede af en sort mand der ikke er gerningsmanden til BT”.

Mary Consolata Namagambe påstår altså, at billedet er et, BT selv har fundet og bragt i forbindelse med artiklen.

Hun skriver følgende:

Teksten – som den blev lagt ud på Facebook. Senere blev opdateringen slettet.

Namagambes venner og følgere er selvsagt forargede over BT’s diskrimination. Tænk at avisen ved blot bringer et billede af en tilfældig mand af afrikansk afstamning i forbindelse med efterlysningen af en voldtægtsmand.

Sagen er imidlertid ”up Mary Consolatas Namagambe’s street”, for hun har i det seneste år markeret sig kraftigt i offentligheden som debattør og især med indlæg om danskernes forskelsbehandling af og racisme mod afro-danskere.

Og det er da også hovedbudskabet i hendes opslag: Denne sag er blot endnu et eksempel på en konspiration mod afro-danskere. Og man må lade Mary Consolatas Namagambe, at hun i første omgang har vurderet helt korrekt: opslaget fremmer hendes agenda og virke som debattør – opslaget går rent hjem blandt de mange af hendes følgere, der forargede kommenterer opslaget. ”Sagsøg!”, ”En sag for Pressenævnet!” lyder det.

Der er bare lige et problem med opslaget. Historien holder ikke vand. Men den har fået sit eget liv på Facebook og så kan ikke syv vilde heste eller et faktatjek stoppe den

Der er bare lige et problem med opslaget. Historien holder ikke vand.

Men den har fået sit eget liv på Facebook og så kan ikke syv vilde heste eller et faktatjek stoppe den.

Efter kort tid går sagen op for Namagambe. Hun redigerer i opslaget – uden at varedeklarere redigeringen – da det i kommentarsporet bliver klart, at det rent faktisk ér politiet, der har udsendt billedet sammen med en pressemeddelelse om efterlysningen af gerningsmanden til voldtægten.

Resultatet i kommentarsport skifter nu fra en hetz mod BT til en efterfølgende hetz mod politiet.

Ifølge BT bekræfter politiets kommunikationsafdeling imidlertid, at efterlysningen stadig er gældende, og at billedet er det korrekte. Og ikke nok med det, politiet kan ”ikke umiddelbart genkende at have fået en henvendelse fra en mand, der skulle være hængt uretmæssigt ud som mulig gerningsmand.”

Falske oplysninger deles, fordi vi stoler på vores venner

Et par timer efter, at opslaget er lagt op, begynder folkestemningen i kommentarsporet at vende. Flere opfordrer Namagambe til at fjerne sit opslag. Men her opstår et alvorligt problem: På daværende tidspunkt er opslaget allerede delt over 1100 gange, liket 1500 gange og har fået knap 350 kommentarer.

Delingerne er foretaget af mennesker, der har læst opslaget, liket det delt eller kommenteret. Og så er de ellers gået videre med deres dag.

Vores netværk endorser et budskab, og deres blåstempling giver os grund til at tro, at budskabet er rigtigt.  Vi lægger vores egen kritiske sans fra os ved porten til internettet og stoler på, at det, som vores netværk deler med os, er sandheden

Opslaget spreder sig med andre ord ud i mange menneskers Facebook-feeds, og mekanismen på sociale medier er typisk den, at når en person fra vores eget netværk deler og liker noget, ja så er vi alle langt mere tilbøjelige til at tro på, at det er sandheden, der fremstilles.

Vores netværk endorser et budskab, og deres blåstempling giver os grund til at tro, at budskabet er rigtigt.  Vi lægger vores egen kritiske sans fra os ved porten til internettet og stoler på, at det, som vores netværk deler med os, er sandheden.

Men internettet er bare et stort tag-selv bord af mere eller mindre verificeret indhold og på Facebook handler det tit om, hvem der kan reagere hårdest og hurtigst – og knap så meget om, hvad der er sandt. Det er i øvrigt et af hovedproblemerne med hele det fænomen, som kendes under samlebetegnelsen ”fake news.”

Mary Consolatas Namagambe står langt fra alene.

Noget lignende skete i juni, da Facebook-profilen Felix Andersen delte et billede og en fortælling om, hvordan han i et S-tog havde oplevet, at en ældre dame, der netop havde fået et rejsekort, fik en bøde fra en DSB-kontrollør. Felix Andersen skrev, at han havde blandet sig og at hans handlinger var endt med en konfrontation mellem ham selv og kontrolløren, hvor politiet var blevet tilkaldt.

Felix Andersen fandtes ikke

53.000 personer likede opslaget, næsten 10.000 delte det og knap 9.000 kommenterede det. Det er en spredning på et opslag, som de fleste kun kan drømme om. Felix Andersens budskab om DSB og deres dårlige håndtering af sagen blev dermed en rigtig ærgerlig historie for DSB.

Skærmbillede fra Facebook.

Problemet er bare, at Felix Andersen slet ikke findes. Han er en fiktiv person.

Dagen efter lovede ’Felix Andersen’ sine Facebook-følgere, at han ville afsløre sin identitet. Det gjorde han ikke. I stedet postede han i bedste illuminati-stil en kryptisk video om det, der allerede var begyndt at florere: At hans projekt og hans opslag egentlig handlede om, hvor ukritisk mange forholder sig til historier på sociale medier: jo flere, der endorser historier via delinger, likes og kommentarer, jo mere ægte tror brugerne, at historien er- uanset det er sandheden, der fortælles.

Trolls er internettets plageånder. Det er mobberne fra skolegården, det er dem der er in it for the likes

For perception is reality, som sloganet siger. Og Felix Andersen var intet andet en troll – det, man kalder internetprofiler, der ikke er ægte. Begrebet ”trolling” stammer fra lystfiskerverdenen, hvor man trækker agn igennem vandet efter en båd – på samme måde, som en internet-troll smider påstande og argumenter ud – og venter på, at nogen bider på.  Hos troll’en er det provokationen, der er agnen og strategien er ofte aggressiv.

Trolls er internettets plageånder. Det er mobberne fra skolegården, det er dem der er in it for the likes.

I tilfældet med Mary Consolata Namagambes opslag, ændrede stemningen sig lynhurtigt fra sympati og forargelse over politiet og BT til forargelse over hende. We caught her trolling. And now we’re hating. Og så blev opslaget slettet.

Så hvad kan vi lære af Mary Consolata Namagambe og Felix Andersen?

En god hovedregel, som ofte gengives, er, at hvis noget er for godt til at være sandt (eller for vildt), ja så er det nok ikke rigtig

Vi kan lære, at vi i lige så høj grad skal øve kildekritik på nettet, som vi skal alle andre steder. Og selvom Facebook er et hurtigt medie, kan det betale sig at sætte sig ind i, hvem der står bag de opslag, vi liker og deler og forholde sig kritisk til afsenderen.

Propagandamateriale siger ikke noget om, hvordan sandheden, men det siger noget om, hvordan afsenderen ønsker sandheden fremstillet. En god hovedregel, som ofte gengives, er, at hvis noget er for godt til at være sandt (eller for vildt), ja så er det nok ikke rigtigt.

Men selvom man kan kritisere både Andersens og Namagambes opslag for trolling, så er der en forskel: Felix Andersen varedeklarerede på bagkant, da han delte med sine følgere, at man ikke kan stole på hverken medier eller Facebook. Gad vide, om Mary Consolata Namagabe kommer med et lignende statement.

Man har lov at håbe.

Blogpost opdateret torsdag aften af POV International:

Efter denne artikels offentliggørelse, har Mary Consolata Namagambe lagt en offentlig undskyldning ud på sin åbne Facebook-profil – vi deler den her til læsernes orientering. Nedenunder kan man følge debatten om undskyldningen og mange af de aspekter, der berøres i denne artikel, diskuteres også:

Først og fremmest skal det siges, hvor kede af det jeg er.Det viser sig, at det er vedkommende selv som er blevet varet…

Posted by Mary Consolata Namagambe on Thursday, September 7, 2017

Topbillede: Flickr.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Anne Kirstine Cramon
Kommunikationskonsulent at

Anne Kirstine er opvokset i Vestjylland, men skiftede for ti år siden den jyske muld ud med de Københavnske brosten. Anne Kirstine har en cand. mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet. I sit arbejdsliv er hun "born and raised" i kommunikationsbranchen og har siden 2011 arbejdet med PR og kommunikation på bureauer i både Danmark og Sverige. Anne Kirstine ved rigtig meget om public relations, og hvordan man som virksomhed kan positionere sig i medier og omverden. Derudover har hun en helt særlig næse for at udvikle kreative kommunikationskampagner. I starten af 2016 hev Anne Kirstine teltpløkkerne op af brostenene på Nørrebro for at rejse verden rundt. Hun skiftede titlen som kommunikationskonsulent ud med en midlertidig titel som verdensmandsdame, der tog hende til det meste af Asien og Australien. Vel hjemme igen er Anne Kirstine nu en del af WeDoCommunication. Anne Kirstine elsker Facebook og blander sig ofte i emner, der vedrører medier og samfund.

Seneste indlæg fra

Gå til Top