ANALYSE: USA’s udlændingepolitik kan ikke forstås gennem danske briller

af

I Danmark forsøger mange at forstå amerikansk politik ved at sammenligne med danske forhold. Af og til giver det mening, for eksempel viste DF’s uforudsagte valgsejr i 2015 sig at være en parallel til Donald Trumps senere sejr i USA. Men der er fortsat enorme forskelle mellem det amerikanske og det danske politiske system. Og på det bredre, kulturelle og samfundsmæssige plan er det stort set umuligt at sammenligne, skriver Magnus Pharao Hansen i en komparativ analyse af de to landes udlændingepolitik.

Ofte forsøger man i Danmark at forstå USA ved at bruge danske argumenter: “Er Donald Trump ikke ligesom DF?” lyder det, ligesom man hører forklaringer som, at den danske kritik af “Christiansborg”  minder om den udbredte politikerlede blandt amerikanske vælgere. Når det gælder udlændingepolitikken sammenlignes også med problemerne i Europa, den aktuelle flygtningekrise og angsten for islam. Men sagen er, at disse sammenligninger i vid udstrækning er meningsløse.

Lad os se på en række af argumenterne et for et:

”Deres kultur hører ikke til her og kan ikke integreres”

Det argument kan med en vis rimelighed bruges i Danmark, hvor en enkelt etnisk, kulturelt og religiøst homogen majoritetsgruppe har beboet landet i tusinde år. Sådan er USA, en kolonination hvor næsten alle er immigranter eller efterkommere af immigranter, ikke.

Man kan ikke en gang sige, at det angelsaksisk-nordeuropæiske flertal kom som de første immigranter. Stater som California, New Mexico og Arizona tilhørte Mexico indtil 1847 og der er stadig hundredetusindevis af chicanoer, som kan føre deres slægt tilbage i samme område til tiden før deres stater tabtes af Mexico til USA.

Mexicansk kultur er altså en integreret del af USA’s historie og kultur, og kan ikke med rimelighed beskrives som mere ”fremmed” end majoritetskulturen. Når vi overfører den kulturelt-nationalistiske dimension af immigrationsdebatten fra Danmark til USA overser vi altså de historiske fakta, der gør, at det amerikanske samfund har en kulturel diversitet på et helt fundamentalt niveau.

I Danmark bruger vi også ofte det religionshistoriske argument ”Danmark er en kristen nation”. Det argument virker selvsagt ikke i USA i forhold til den mexicanske udokumenterede immigration, som jo mestendels er katolsk. Men det virker heller ikke i forhold til den lovlige immigration fra muslimske lande; netop fordi diversitet er skrevet ind i den amerikanske grundlov, hvorimod religion er skrevet ind i vores.

De amerikanske founding fathers insisterede på at indføje religionsfrihed prominent i grundloven, netop fordi mange af de amerikanske stater var opstået som bosættelser af forfulgte religiøse mindretal.  Ethvert forsøg på at definere USA som en kristen nation (og der er naturligvis mange konservative amerikanere, der forsøger det) er grundlæggende set et opgør med en forfatningens grundfæstede værdier.

”De bringer kriminalitet og terrorisme”

For nylig skabte det skandale, da en taler på DF’s landsmøde gentog retorik fra Trumps første tale som præsidentkandidat.  Argumentet i begge taler præsenterede et billede af indvandrere som kriminelle og voldtægtsforbrydere. ”Mexico sender ikke deres bedste folk”, lød det som bekendt også fra Trump, selvom han medgav, at der “muligvis var enkelte fornuftige mennesker imellem” som man kan (gen)se her:

I virkelighedens verden viser al statistik, at udokumenterede immigranter i USA er langt mindre kriminelle både end andre amerikanere på samme indkomstniveau, og endda også mindre end gennemsnitsamerikanere. Det gælder alle former for kriminalitet – også voldelig og seksuel kriminalitet. Mexicanske udokumenterede indvandrere er også som konsekvens underrepræsenteret i fængslerne i forhold til deres andel af befolkningen – og det selvom de er i langt større risiko for at fange politiets opmærksomhed. Det skyldes nok, at de udokumenterede mexicanere er økonomiske immigranter, som er kommet for at arbejde  og sende penge hjem. De ved derfor også, at det mindste fejltrin kan sende dem hjem uden en klink, hvilket betyder, at de gør meget for at holde sig ude af problemer med loven.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

Den teori støttes af det faktum, at niveauet for andre typer af kriminalitet stiger blandt andengenerationsindvandrere, som jo netop er amerikanske statsborgere og ikke længere kan udvises – selvom det stadig ikke er højere end gennemsnittet i USA. I Danmark og Europa viser kriminalstatistikkerne generelt en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere – også, som det ofte påpeges, i statistiskker for voldelige og seksuelle forbrydelser.

Det er altså et emne, som det er rimeligt at forholde sig til i en dansk kontekst – men ikke i en amerikansk.

”De er arbejdsløse og nasser på vores socialkasser”

I Danmark fylder det økonomiske argument også: Immigranter fra ikke-vestlige lande har lav arbejdsmarkedsfrekvens og højt forbrug af sociale ydelser, og de udgør derfor en økonomisk byrde.

Argumentet støttes i Danmark af flere empiriske undersøgelser (ikke alle) og må antages at være gyldigt – i hvert fald på den korte bane – altså den bane, hvor man man ikke tænker på demografisk fremskrivning og den deraf følgende sandsynlige mangel på arbejdskraft om en generation eller to.

De fleste danskere undervurderer, hvor meget ideer og retorik omkring raceforskelle – hvad enten de forstås som biologiske eller kulturelle- betyder i USA. Race er en konstant undertekst, der løber i immigrationsdebatten på begge sider af det politiske spektrum. I Danmark er det ganske få debattører fra det yderste højre, der genbruger amerikansk raceretorik dog stadig uden at få fodfæste i debatten.

Men i USA holder dette argument ikke: Udokumenterede indvandrere og indvandrere generelt har en høj erhvervsfrekvens. De er jo kommet for at arbejde, og desuden er der langt færre sociale kasser i USA og udokumenterede indvandrere har som oftest ikke adgang til dem. Derudover betaler de faktisk skat, men altså uden at kunne få del i mange af de sociale programmer, som skattepengene går til. På den måde er de en god forretning for USA – og det uden at tage med i beregningen, at det arbejde, de udfører, er  nødvendigt for at store dele af det amerikanske samfund kan fungere.

I Danmark derimod er de fleste ikke-vestlige indvandrere flygtninge eller familiesammenførte, som ikke nødvendigvis kommer for at ”yde”, men for at være sammen med deres familier under tryggere eller bekvemmere vilkår. Det gør måske en forskel. I hvert fald er det meget svært at argumentere for, at mexicanere udgør en økonomisk byrde for USA.

”De trykker lønniveauet”

I Danmark, især i venstrefløjskredse (som de facto også inkluderer dele af DF), hører vi også ofte argumentet om løntrykkeri: Indvandrere er desperate og villige til at arbejde hårdt for næsten ingen penge. Det underminerer vores arbejdsmarked og velfærdssystem, som er baseret på overenskomster, der holder vores levestandard oppe. Det er det argument, som er mest relevant i forhold til udokumenterede migranter i USA, men heller ikke det argument holder helt.

I USA er fagforeningskulturen en marginal del af arbejdsmarkedet, selvom der findes stolte fagforeningstraditioner i visse brancher. Der er derimod en statsfastsat minimumsløn og der findes visse arbejdsmarkedsreguleringer, som mest håndhæves igennem retssystemet uden indblanding af fagforeninger.

Men det er et faktum, at udokumenterede indvandrere arbejder på vilkår, som de fleste amerikanere ikke er villige til både hvad angår løn og arbejdsvilkår. De bruges generelt af arbejdsgivere til at øge profitten ved at minimere omkostningerne ved arbejde. Der er konkrete eksempler på, at arbejdsgivere skiller sig af med amerikanske arbejdere for at ansætte lovlige gæstearbejdere fra Mexico og det er stort set umuligt at forestille sig, at den konstante tilstedeværelse af villig og billig, udokumenteret arbejdskraft ikke er del af grunden til, at lønninger i ufaglærte fag generelt ikke har bevæget sig i takt med samfundets vækst i USA.

Dog er det ikke den stereotypiske Trump-vælger – altså ufaglærte hvide fra de tidligere industri og minestater – der har afleveret deres job til den udokumenterede indvandrer. Eftersom sidstnævnte jo netop ikke har taget jobs fra industrien. Og her er det i øvrigt samtidig værd at huske, at industriområdet er der, hvor fagforeningerne har stået stærkest.

MERE POV
Intet varer evigt

Denne gruppes job er i stedet flyttet til Mexico, hvor ikke-udvandrerne – mexicanere – nu varetager dem. Så selvom industriarbejderne måske føler, at indvandring påvirker dem negativt, er det snarere arbejdsgivernes udvandring, der er årsagen til deres forringede vilkår. Og det er snarere afrikansk-amerikanere og andengenerationsindvandrerne, som konkurrerer med de udokumenterede på løn og arbejdsvilkår. Hvilket igen betyder, at disses muligheder for arbejde i de typiske udokumenterede brancher (landbrug, restauration, byggesektor) vil blive forbedret af en deportationspolitik.

Dog er det ikke den stereotypiske Trump-vælger – altså ufaglærte hvide fra de tidligere industri og minestater – der har afleveret deres job til den udokumenterede indvandrer. Eftersom sidstnævnte jo netop ikke har taget jobs fra industrien. Industriarbejdspladserne er i stedet flyttet til Mexico, hvor ikke-udvandrerne – mexicanere – nu varetager dem. Denne gruppes job er i stedet flyttet til Mexico, hvor ikke-udvandrerne – mexicanere – nu varetager dem. Så selvom industriarbejderne måske føler, at indvandring påvirker dem negativt, er det snarere arbejdsgivernes udvandring, der er årsagen til deres forringede vilkår

Alle disse kendsgerninger skal man tage højde for, inden man begynder at overføre argumenterne fra den danske udlændingedebat til USA. Desuden er den ”racemæssige” kontekst for argumentet meget anderledes. De fleste danskere undervurderer hvor meget ideer og retorik omkring raceforskelle – hvad enten de forstås som biologiske eller kulturelle – betyder i USA. Race er en konstant undertekst, der løber i immigrationsdebatten på begge sider af det politiske spektrum. I Danmark er det ganske få debattører fra det yderste højre, der genbruger amerikansk raceretorik dog stadig uden at få fodfæste i debatten.

Det felt, hvor der er størst lighed imellem de to immigrationsdebatter, er i virkeligheden på det retoriske niveau, hvor de samme argumenter genbruges relativt ukritisk og ofte uden sammenhæng med fakta.

Læs også:

*Five Facts About Illegal Immigration in the US – Pew Research Center

Topfoto: An effigy seen in San Diego on May 26, 2016,  at a protest featuring Trump with the word “Bigot” taped on while wearing a sombrero and holding a Mexican flag. Flickr, Creative Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Magnus Pharao Hansen
Postdoc. at Københavns Universitet |

Magnus Pharao Hansen er antropolog, sprogforsker og specialist i Mexico og USA, med særlig fokus på indianske minoriteter og migration. Han har boet i adskillige år i Mexico og USA, men er nu baseret i den Vestsjællandske udkant. Han har en kandidatgrad i Indianske Sprog og Kulturer fra KU og en PhD i antropologi fra Brown University. Magnus har tidligere været tilknyttet som fellow på Center for US-Mexican studies ved University of California San Diego, og er nu postdoc på Institut for tværkulturelle og Regionale Studier på KU. Hans første forskning omhandlede de politiske og sprogpolitiske forhold for Mexico's indianere, og hans nuværende forskningsprojekt undersøger hvordan mexicanere og amerikanere af mexicansk afstamning forholder sig til deres indianske rødder samt til amerikansk kulturpolitik og racerelationer. Hans professionelle hjemmeside kan ses her.

Seneste indlæg fra

Gå til Top