ANALYSE: Den dag Qatar røg ud i kulden

af

En række arabiske lande meddelte mandag, at de afbrød de diplomatiske forbindelser med Qatar på grund af emiratets indblanding i disse landes interne politiske forhold. Men det er et særdeles risikabelt træk, skriver Yasmin Abdel-Hak. Mange andre stater står klar til at indynde sig hos det indflydelsesrige olieland. Hvis Saudi-Arabien og dets støtter med deres politiske udspil havde håbet på en total isolation af Qatar, kan de have gjort regning uden vært.

I går meddelte flere arabiske lande, heriblandt Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain, Yemen, Maldiverne og De Forenede Arabiske Emirater, at de afbrød diplomatiske forbindelser med Qatar – angiveligt på grund af den lille olierige stats indblanding i disse landes interne politiske forhold.

Selve konflikten har sit umiddelbare udgangspunkt i en række nylige, offentlige udtalelser fra Qatars emir, der går imod Saudi-Arabiens politik i forhold til rivalen Iran. Saudi-Arabien beskyldte prompte Qatar for illoyalitet over golfstaternes sammenslutning, GCC (Gulf Cooperation Council).

Og selvom Qatar hurtigt var ude at dementere udtalelserne og henviste til, at der rettelig var sket en hacking af landets officielle nyhedssite, så kørte nyhedsmedierne i både Saudi-Arabien og Bahrain vedvarende disse angiveligt falske nyheder. Den intense nyhedsdækning fik efter sigende flere qatarske borgere til at tro, at et udenlandsk-orkestreret statskup var under opsejling i Qatar.

Konflikten har i virkeligheden rod i en årelang konflikt mellem Qatar og en lang række af de arabiske naboer og Golfstaterne. Qatar har på alle mulige måder formået at træde let og elegant i den berømte spinat overfor de fleste af deres samarbejdspartnere og nabolande

Selvom anledningen til at bryde alt samarbejde med Qatar synes ny, har den i virkeligheden rod i en årelang konflikt mellem Qatar og en lang række af de arabiske naboer og Golfstaterne. Qatar har på alle mulige måder formået at træde let og elegant i den berømte spinat overfor de fleste af deres samarbejdspartnere og nabolande.

Lang dosmerliste over Qatars angivelige synder

Set med saudiarabiske briller er det en torn i øjet, at Qatar har insisteret på at fastholde et samarbejde med Saudi-Arabiens erklærede ærkefjende nr. 1, Iran. Det er ikke noget, der giver bonuspoint i den saudisk-dominerede sammenslutning af Golfstater, Gulf Cooperation Council, GCC.

Qatar har samtidig helt åbenlyst finansieret Det Muslimske Broderskab, og har givet husly til medlemmer af Broderskabet, der er flygtet fra blandet andet Egypten og De Forenede Arabiske Emirater; lande, hvor Broderskabet betragtes som terrorgruppe.

Emiratet finansierer og huser tillige den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera, der af mange arabiske lande opfattes som kontroversiel: Al-Jazeera beskyldes blandt andet for at have opfordret til revolte i flere af de arabiske nabostater, og flere af kanalens korrespondenter er angiveligt fængslet i Egypten under samme anklage.

Det er med andre ord nemt at se, hvorfor Qatar har gjort sig noget upopulær i mellemøstlige kredse.

Men eftersom utilfredsheden med Qatar har ulmet i årevis, kan selve den konkrete anledning til at afbryde alle diplomatiske forbindelser og lukke luftrum og landegrænser synes noget uklar.

Den officielle begrundelse for Saudi Arabiens hårde reaktion er, at Qatar udgør en trussel mod landets sikkerhed, og at landet qua sin støtte til både det Muslimske Broderskab og IS/Daesh betragtes som en eksportør af terrorisme og ekstremisme.

Der var trods alt blot tale om en nyhedsside, der var blevet hacket, og de anførte udtalelser, der talte imod saudiarabisk politik overfor Iran var – efter det oplyste – falske. Så hvorfor balladen og hvorfor lige nu?

Den officielle begrundelse for Saudi Arabiens reaktion er, at Qatar udgør en trussel mod landets sikkerhed, og at landet qua sin støtte til både det Muslimske Broderskab og IS/Daesh betragtes som en eksportør af terrorisme og ekstremisme.

For selv ukyndige i saudiarabiske forhold synes dén begrundelse imidlertid en kende utroværdig. Saudi-Arabien er selv kendt for oprindeligt at have finansieret både al Qaeda og IS/Isis/Daesh samt udbrede wahabisme (landets egen strikte fortolkning af Islam) til alverdens afkroge. Ironien er svær at overse.

Farligt spil for Saudi-Arabien

Det er ikke første gang, at disse lande har udtrykt deres utilfredshed med Qatars politik. I 2014 trak flere af Golfstaterne kortvarigt deres ambassadører hjem fra Qatar.

Men denne gang er det ikke kun et diplomatisk spil for galleriet. En lukning af landegrænser og luftrummet signalerer en egentlig isolation af landet. Statsborgere fra Qatar med ophold i Saudi-Arabien har 14 dage til at forlade landet, uden adgang til at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Der er mere på spil end en diplomatisk afklapsning af Qatar

Spørgsmålet er, hvad Saudi-Arabien konkret ønsker af Qatar for at genåbne grænserne og genoptage det diplomatiske samarbejde.

Men svaret synes lige nu uvist. Måske er ønsket blot at isolere Qatar i et forsøg på at svække landets stærke position i regionen. Det er imidlertid et farligt spil, Saudi-Arabien i så fald spiller.

Trump – en uforudsigelig joker i det arabiske magtspil

For selvom Qatar er et umanerligt lille land med blot 313.000 statsborgere og 2,3 millioner indvandrere, så er det, uagtet sin geografisk beskedne størrelse, en særdeles og disproportionalt tung geopolitisk markør i regionen takket være sine olie- og naturgasreserver, der regnes blandt verdens største.

Og hvis Qatar forbliver isoleret af de pågældende lande, er der andre nye samarbejdspartnere at vende sig mod. Landet har i forvejen et tæt økonomisk samarbejde med Iran qua de to landes fælles store offshore-gasreserver. Den nuværende konflikt mellem Saudi Arabien og Qatar vil fra et iransk synspunkt blot skubbe Qatar yderligere i armene på Teheran.

Fra et – fornuftigt – amerikansk perspektiv vil det ikke være hensigtsmæssigt at isolere Qatar med den risiko at få skabt et tættere tilhørsforhold til Iran

Det nyligt overståede besøg af den amerikanske præsident, Donald Trump, i Saudi-Arabien med dertil hørende våbenaftale på 300 milliarder dollar, har formentlig givet Saudi-Arabien en vis følelse af selvtillid og forventning om amerikansk støtte.

Men med en uforudsigelig amerikansk præsident ved roret er der ingen garanti for, at amerikanerne vil bakke op om en boykot. Især ikke fordi Qatar også betragtes som en stærk allieret for USA. Fra et – fornuftigt – amerikansk perspektiv vil det ikke være hensigtsmæssigt at isolere Qatar med den risiko at få skabt et tættere tilhørsforhold til Iran.

Ikke desto mindre er det i disse Trump-tider usikkert at forudsige en amerikansk reaktion. Alt i alt er det dog fortsat et ganske højt spil, Saudi-Arabien spiller.

Tyrkiet og Rusland er klar til et samarbejde med Qatar

Også Tyrkiet og Rusland står givetvis tilsvarende parate til at samarbejde med et Qatar uden arabiske samarbejdspartnere.

For Tyrkiet vil det være noget af en balanceakt, for præsident Recep Tayyip Erdogan, der som en elefant i en glasbutik har gjort sig upopulær de fleste steder hele vejen fra EU til USA og Mellemøsten, nyder ret enestående en særlig gunst i Saudi-Arabien. Det er tvivlsomt, om det vil lykkes for ham, at mestre en balancegang mellem sine nuværende velyndere i Saudi-Arabien og mulige nye venner i Qatar.

Rusland vil ligeledes se en oplagt mulighed for at få Qatar knyttet til sig. Det er blot et spørgsmål om, hvilke interesser – herunder naturligvis økonomiske – Qatar i givet fald måtte have heri.

Hvad Qatar vil foretage sig nu vil i stort omfang afhænge af de omkringstående aktørers indledende øvelser for at indynde sig hos landet. Hvis Saudi-Arabien og gruppen af de øvrige arabiske lande med deres politiske udspil havde håbet på en total isolation af Qatar, kan de have gjort regning uden vært.

Topfoto: https://www.flickr.com/photos/jreehqatar/3117598143/

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Yasmin Abdel-Hak

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Seneste indlæg fra

Gå til Top