mm

Asser Amdisen

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, forfatter, højskolemand, direktør og generelt højtråbende. Født på Als, opvokset på Tåsinge, uddannet i København og med karrierestop i Odense, Bellinge, Randers, Aabenraa og Ryslinge og Sandager. Hans verden er bygget på Kierkegaard, Marx og Frankl og opfatter kritisk tilgang til magten som demokratiets egentlige fundering, så han er altid klar til et godt slagsmål. Som historiker har han udgivet bøger om bl.a. Struensee og senest ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”, som underholdende fortæller hele Danmarks historie på 256 sider. Som museumsmand har han været ansat hos kongehuset, på Frederiksborg Slot, på Gammel Estrup og en del andre steder. I 2005 lod han sig lokke ind på chefkontoret på Aabenraa Museum og bidrog i den forbindelse i Danmarkshistoriens største museumsfusion ved dannelsen af Museum Sønderjylland i 2006. I 2009-2011 var han højskoleforstander i Ryslinge og har både før og efter lavet utallige korte kurser på en lang række danske højskoler. I dagtimerne er han direktør for fonden bag skoleskibet Georg Stage, men skriver bøger, holder foredrag, fungerer som konsulent og bestyrelsesmedlem - samt meget andet - ved siden af.

Se alle skribentens artikler

Asser Amdisen: Udflytningerne er blot mere #provinsklynk

Højskolemand og historiker Asser Amdisen er #provinsklynkredaktør på POV-visit for en dag, og enkeltmandsredaktionen er fuldstændig overvældet over de ufattelige mængder ny data, som gode venner fra nær og især fjern i disse dage forurener både sociale og andre medier med. Det er virkelig alt for meget.

Der er især grund til at takke Sofie Løhde og regeringen Løkke Rasmussen for konstant at inspirere til nye eksempler på klynkende vrøvl. Vores lille enkeltmandsredaktion kan slet ikke magte alt det nye materiale – det er helt nok nu. For vores skyld må I godt stoppe nu og finde nogen rigtige problemer at løse.

Men for nye deltagere i debatten har vi valgt at lave en lille guide over udsagn, som det er bydende nødvendigt at kunne kommunikere i et sprog, som passer sig for moderne #provinsklynk.

”Centralisering”
Et udtryk, som ofte bruges om flytningen af arbejdspladser fra provinsen til storbyerne. Bag udtrykket gemmer sig en myte om, at en flok caffelattedrikkende københavnske djøffere over de sidste tredive år har trillet land og rige rundt og hjembragt skoler, posthuse, sygehuse, domstole, industriarbejdspladser og kulturinstitutioner, som de derefter har gemt på et hemmeligt lager på Østerbro, hvor københavnerne kan snige sig ned og bruge dem, når jyderne ikke kigger.

At årsagerne til, at arbejdspladserne flyttes, i virkeligheden er globalisering og reformpres, er der ingen grund til at bruge tid på – det er nemmere at skyde skylden på københavnerne.

Hvis du ikke vil udråbes til en arrogant københavnerakademiker, så skal du kunne ignorere fakta og altid kunne udvise behørig skadefryd

Globaliseringen, som ikke er en cafe på Nørrebro, men en tendens, som rammer alle i hele verden (deraf navnet) har selvfølgelig også ramt København. Den smule industri, Danmark har tilbage, kan vi først og fremmest takke den effektive offentlige sektor og de gode uddannelser for, som udflytninger undergraver – se nedenfor.

Reformpresset er en reel årsag til problemer. Kommunalreform, domstolsreform, politireform og uddannelsesreformer har trukket arbejdspladser fra landdistrikter til byerne.

Det er ikke til København, men til de lokale storbyer, hvor borgmestrene nu sidder og lader som om, at alle fordelene er hugget af københavnerne. Det er heller ikke helt nemt at ignorere, at alle disse reformer er vedtaget af politikere fra provinsen, som først udmagrer landområderne, og nu er ved at slippe afsted med, at lade København både betale prisen og få skylden. Men hvis du ikke vil udråbes til en arrogant københavnerakademiker, så skal du kunne ignorere fakta og altid kunne udvise behørig skadefryd.

Man skal heller ikke tænke for meget over, at når et centraliseret statsligt organ pludseligt er udflyttet til Nakskov, så det jo stadigt et centraliseret statsligt organ. Det ligger bare et andet sted.

”Det kan godt være, at der bliver lidt langt til caffelatten, men der er dejlig natur, og man kan sagtens leve et godt liv på landet”
Et patroniserende udtryk, som bruges, når man i sin arrogante glæde over den reelle fyring af tusinde statsansatte synes, at man skal trøste lidt.

Det er et svært udsagn at bruge med nogen overbevisning. Man skal jo trods alt være et ret dumt svin for at sige til de tusinder af mennesker, som i disse dage må se i øjnene, at deres livsgrundlag er fjernet eller ændret væsentligt, at de i virkeligheden er for dumme eller uvidende til selv at bestemme, hvor de helst vil bo og helst vil leve.

At de bor i København, fordi de ønsker det og har valgt det med åbne øjne, er jo helt umuligt at forestille sig. Når du selv har valgt at bo i provisen, så må det jo være det, alle i virkeligheden ønsker af livet.

”Hvis du kendte lidt til livet uden for Valby Bakke, så …”
Et stensikkert stråmandsargument, som forudsætter, at alle de københavnere, som er modstandere af de statslige udflytninger, aldrig har været uden for København.

De fleste københavnere kommer godt nok fra provinsen. De er født og opvokset der og kommer der jævnligt for at besøge venner og familie, men det hele bliver så mudret, hvis alle de nuancer kommer med, så gå endelig ud fra, at det årlige besøg i København giver dig en dybere og væsentligere indsigt i København, end mennesker, som bor i København, men som tidligere har boet 10, 20 eller 30 år i provinsen, nogensinde kan få om verden uden for byen.

Når flyttelæsset ruller over Valby bakke på vej til forældrekøbet, står der nemlig en lægegruppe klar og bortopererer den del af hjernen, som har viden om livet uden for byen. Sådan må det være, for eftersom de har andre prioriteter og værdier end dig, så må de jo være syge på en eller anden måde.

”Det er godt for byen, at xx flytter til xx. det skaber arbejdspladser og liv i byen”
Udsagn fremført mod bedre vidende af mange lokale borgmestre, som desperat håber på, at det bliver sandt, hvis de siger det ofte nok.

Det er naturligvis ikke rigtigt. Når Dansk Sprognævn flytter til Bogense, vil der stort set ikke være nogen akademikere, som flytter med. Måske falder der en lokal HK’er eller pedel af, men akademikerne finder andet arbejde i København, så de kan blive sammen med familien.

Husk udflytning handler ikke om at give noget til provinsen, men om at kunne føre valgkamp på at have taget noget fra København

Så ansætter man selvfølgelig nye folk. De flytter bare heller ikke til byen. Sandsynligvis vil Dansk Sprognævn blive befolket med filologer fra Odense, men selv de vil nok vælge at pendle frem for at flytte til Bogense, hvor deres familier ikke har noget at gøre.

Især fordi tryghed i ansættelsen efterhånden er en myte i det offentlige. Det bliver altså et pendlerjob fra Odense og kommer til at give lidt ekstra liv på hovedvejen og på busstationen.

Det lyder måske kedeligt, men det bliver næppe et problem for de nye medarbejdere, for det vil mest være nyuddannede, som bruger jobbet som springbræt ind på arbejdsmarkedet: så snart de har erfaring til at søge og få et job tæt ved familien skifter de bare igen. Så ingen vil kede sig, for ingen vil blive særligt længe i nævnet.

Sagt på en anden måde, så får byerne ikke ret meget ud af festen, og regner man det op med, hvor meget kommunalreformen kostede dem, så er de helt til grin, men det gør ingenting. Husk udflytning handler ikke om at give noget til provinsen, men om at kunne føre valgkamp på at have taget noget fra København.

”Den offentlige administration bliver ikke dårligere af at flytte”
Nej da. Det betyder da ingenting overhovedet, at man mister 95 procent af de kvalificerede medarbejdere, som er i en styrelse. De kan nemt udskiftes, og man får fuldstændigt lige så gode medarbejdere ud af nyansatte springbrætskandidater med 10 dages erfaring, som man fik med de gamle med 10 års erfaring.

Man får fire pendlende akademikere for 2 procent af skolelærerne, 2 procent af socialrådgiverne, 2 procent af sygeplejerskerne og 2 procent af hjemmehjælperne

Det kan da godt være, at der er en enkelt eller to, som faktisk mener, at offentlige ansattes kvalifikationer faktisk er en værdifuld ressource, men så kan du jo bare forklare dem, at det bare er medarbejdere, som arbejder med miljø, ulighed, energi, skat, uddannelse og den slags venstreorienterede ting, som bliver flyttet ud. Jo mindre vrøvl, de laver, jo bedre.

Og skulle de alligevel finde på at lave vrøvl, så skal de bruge det meste af deres tid på at rejse til møder i København og dermed ikke få lavet noget og på den måde, så har vi både gjort provinspopulisterne glade og pacificeret en kvalificeret opposition. Det er ren win-win.

”Den offentlige administration bliver ikke dyrere af at flytte”
Altså bortset fra de milliarder, som selve flytningen koster, og de milliarder i permanent effektivitetstab som en spredt statsadministration koster, men det skal man ikke hænge sig i.

Det er jo hysterisk morsomt, at samtidig med, at lokalsamfundene jubler over, at de nu har fået fire nye arbejdspladser i kommunen, så skærer regeringen helt regelmæssigt 2 procent årligt på kommunens budgetter for at finansiere manøvren. Så man får fire pendlende akademikere for 2 procent af skolelærerne, 2 procent af socialrådgiverne, 2 procent af sygeplejerskerne og 2 procent af hjemmehjælperne.

Det skal man selvfølgelig ikke sige højt for den slags er simpelthen for indviklet til vælgernes behov. Nej, lad os hellere glædes over, at københavneriet nu har fået en ende.

”Hvad er det egentligt for nogen mennesker, der stemmer på Donald Trump”
Et ekstremt relevant spørgsmål, som mange af Facebooks brugere i disse dage får en helt unik mulighed for at svare på.

Ser I, hvis I hører til den del af befolkningen, som er jublende lykkelige over udflytningen, og som mere eller mindre bevidst glæder jer over, at centraliseringen mod København nu endelig er vendt, så får I muligheden for at spare en tur til USA.

Med det populistiske element af københavnerhadere, som i disse dage findes i de fleste politiske partier, så kan vi glæde os til at møde jer alle samme sted næste år til mere af samme slags

Tag i stedet jeres telefon med ud på toilettet. Kig ind i spejlet og tag et billede af jer selv, mens I læser det populistiske vrøvl op. Læs det hele – det om de uvidende københavnere, om Østerbro-typerne som intet ved om resten af landet, om de udflyttede effektive og billige statsinstitutioner.

Læs det to gange, og lad fornemmelsen over nu endelig at have fået retfærdighed i en uretfærdig verden fyldt med akademikere, som sikkert griner af jer, når I ikke kigger, fyldt med djøffere, som helt ondskabsfuldt har fravalgt en karriere i det private med høj løn og frynsegoder for at gøre noget godt for samfundet og fællesskabet, fyldt med irriterende børnefamilier i København, som spiser speltbrød og kører på Christianiacykel. Nu har I fået ram på dem – så mangler I bare at bygge en mur mod Mexico.

Og skulle I have fået en lille smule kvalme af synet, så er toilettet jo det rette sted at være!

Fra den til lejligheden oprettede og allerede igen nedlagte #provinsklynkredaktion håber vi, at vi med ovenstående har givet et bidrag til den debat, som raser over hele landet i disse dage.

Og vi konstaterer, at med det populistiske element af københavnerhadere, som i disse dage findes i de fleste politiske partier, så kan vi glæde os til at møde jer alle samme sted næste år til mere af samme slags.

Læs Asser Amdisens første artikel om #provinsklynk

Læs også hans anmeldelse af Kaare Dybvads bog, som han fandt dybt bekymrende.

Hovedfoto: Keld Gydum, Wikimedia Commons.

Kategorier