Algoritmer mod fake news

af

Der er værktøjer på vej til at afsløre og forhindre fake news i at sprede sig. Amalie Keren Maarbjerg har været til forskningens døgn og beretter her om, hvor langt vi er fra, at disse værktøjer bliver klar til brug. Og endnu vigtigere: Hvordan håndterer vi de falske nyheder indtil da. 

Der er propfyldt i IT Universitets auditorium 1 på denne tirsdag aften, og det er der en god grund til. Vi er nemlig til Forskningens Døgn, og om lidt skal der tales om et af tidens mest omdiskuterede fænomener: Fake news. De to ord, der allerede er blevet buzzwords på den irriterende måde, udgør nemlig som bekendt et stort problem, som vi ikke kan tillade os at ignorere.

Ordene fake news er hurtigt gledet ind i vores sprog, men faktisk er fænomenet ikke så lige til at definere, da det dækker over flere ting. Gråzonerne er mange og rækker langt udover de direkte falske nyheder – dem der er det pure opspind og ofte publiceres af kommercielle eller politiske grunde, fortæller Aske Kammer, medieforsker på ITU.

Een sten på vejen er fx, at computere hverken forstår ordsprog, talemåder eller ironi. En anden er at mængden af sprog i verden gør opgaven enorm

For hvad med de nyheder der snarere end direkte løgne er fordrejninger af sandheden, i større eller mindre grad? Og hvad med de medier, der ikke nødvendigvis hverken lyver eller fordrejer, men som bare bevidst prioriterer en særlig slags historier – fx historier om kriminelle indvandrere? Og hvor fake skal en nyhed egentlig være før det tæller som fake news?

Politiske konsekvenser

Og hvad med politisk satire – The Daily Show (som i øvrigt brugte termen om sig selv) eller The New Yorker´s The Borowitz Report? Eller danske Rokokko Posten? Og hvad med alt det, vi bare kalder “fake news”?, tænker jeg, mens jeg lytter til Aske Kammer. Det er nemlig beskyldninger, jeg jævnligt støder på i mit eget Facebook feed.

Beskyldninger som slet og ret betyder, at den ene eller den anden nyhedshistorie byder anklageren imod, og som næres af en grundlæggende mistro til magten og medierne. Det er alt sammen med til at øge forvirringen. I alle tilfælde er fake news et problem – og tilmed et, der vil få store politiske konsekvenser på verdensplan, hvis ikke vi finder en måde at begrænse dem på.

Løsningsforslagene er flere, men i aften er det særligt én ide, der er i fokus, og det er ideen om, at fake news kan bekæmpes ved hjælp af algoritmer. Det fortæller Natalie Schluter om, der er forsker i kunstig intelligens og data science på ITU. Machine learning betyder nemlig, at computere bl.a. kan analysere forholdet imellem information og sættes til at teste, om forskellige bidder af information bekræfter eller modsiger hinanden. Der er imidlertid et stykke vej endnu, medgiver Natalie Schluter.

Se på spredningsdynamikker

Een sten på vejen er fx, at computere hverken forstår ordsprog, talemåder eller ironi. En anden er, at mængden af sprog i verden gør opgaven enorm. Skal vi forstå – og dermed have en chance for at bekæmpe falsk information – er vi med andre ord nødt til at se på forholdet imellem informationer og de dynamikker, der ligger bag deres spredning.

Det er lige præcis, hvad aftenens mest interessante oplægsholder har gjort. Han hedder Filippo Menczer og er professor i informatik og computervidenskab ved Indiana University og har sammen med en gruppe andre forskere udviklet et digitalt værktøj kaldet Hoaxy, der visualiserer spredningen af falske nyheder i forhold til de faktatjekkede af slagsen.

Menczers resultater er lidt af en gyser, der hurtigt får undertegnede til at glemme det lidt mærkelige set-up (forskeren er med pr. langdistance fra USA og taler til os gennem en pudsig selvkørende robot, der selv kan skifte powerpoints).

Og hvad skal vi så gøre, mens vi venter på algoritmer, der kan hjælpe med at bekæmpe problemet? Ja, indtil da må vi nok bare glæde os over, at der trods alt er kommet stort fokus på emnet og at mastodonterne Facebook og Google allerede nu ser ud til at ville påtage sig en grad af redaktionelt ansvar

Menczers visualisering af data viser nemlig helt tydeligt eksistensen af to parallelle, adskilte ekkokamre, der stort set ikke er i kontakt med hinanden. Selvom de faktatjekkede nyheder spredes i det ene netværk – bestående af dem, der i forvejen er kritiske og opmærksomme på fake news – så ser en ligeså stor gruppe mennesker udenfor dette netværk derfor aldrig skyggen af dem.

Desuden er bots ansvarlige for en stor del af spredningen af fake news. Bots der poserer som mennesker, men er designet til at manipulere nyheds-trafikken ud fra politiske eller kommercielle motiver.

Og hvad skal vi så gøre, mens vi venter på algoritmer, der kan hjælpe med at bekæmpe problemet? Ja, indtil da må vi nok bare glæde os over, at der trods alt er kommet stort fokus på emnet og at mastodonterne Facebook og Google allerede nu ser ud til at ville påtage sig en grad af redaktionelt ansvar – noget de ellers tidligere har afvist.

Facebooks nye flagging system giver fx brugerne mulighed for at anmelde tvivlsomme nyheder, der efterfølgende – hvis antallet af anmeldelser er stort nok – vil blive sendt videre til tredjepart og faktatjekket. Hjælp at hente er der også hos digitale tjenester som Mandag Morgens Tjekdet, den svenske Viralgranskerne eller amerikanske alternativer som Factcheck.org, Washington Posts Fact Checker, Snopes.com og Politifact. Og så kan man naturligvis som altid bruge sin sunde fornuft.

Arrangement: Kan teknologien redde os fra falske nyheder? d. 25/4 på ITU i anledning af Forskningens Døgn 2017

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Amalie Keren Maarbjerg

Amalie Keren Maarbjerg er freelancejournalist. Født i 1986 og oprindeligt uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby. Arbejdede mellem 2009 og 2011 med kommunikation og organisation i Dansk Jødisk Ungdoms Sammenslutning og interesserer sig for videnskab samt jødisk kultur og religion. Amalie har skrevet til bl.a. Weekendavisen Information og Kristeligt Dagblad. På POV skriver hun om kultur og videnskab.
Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468
Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Seneste indlæg fra

Dansk Debat 101

Det er essentielt at have et opdateret arsenal af debatvåben i denne
Gå til Top