mm

Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Maiken Skeem
på Mobile Pay: 22 22 26 36

Afradikalisering af ekstremister på fransk slot

Om få dage åbner det første af 13 franske centre for afradikalisering. Målet er, at alle franske regioner skal have et center inden udgangen af 2017.

Et mindre slot omgivet af en parklignende pittoresk have og et højt jerngitter åbner i denne uge dørene for omkring 30 potentielle ekstremister. Slottet ligger i landsbyen Beaumont-en-Véron omkring 30 kilometer fra byen Tours i distriktet Loire. Åbningen af centeret er en del af en større handlingsplan udtænkt af den franske premierminister Manuel Valls.

I marts i år varslede han, at der inden udgangen af 2017 ville være centre i alle franske regioner (13 i alt) med det formål at “afvænne” eller afradikalisere ekstremister og mulige ekstremister. Centeret i Beaumont-en-Véron er det første i rækken. Projektet bliver styret af den franske interministerielle komité for forebyggelse af kriminalitet og radikalisering CIPDR, et råd under indenrigsministeriet.

I mange franske medier er åbningen af det kontroversielle center ’en varm kartoffel’ i denne uge. Åbningen kommer nemlig i halen på en periode, hvor ordet terror igen har været på mange franskmænds læber.

Demokratiet overfor terroren

Frankrig har de seneste år været udsat for en række alvorlige terrorangreb fra islamisk stat, og der har siden angrebet på spillestedet Bataclan den 13. november 2015 været erklæret undtagelsestilstand i landet. 238 mennesker har mistet livet, og adskillige er blevet sårede i terrorens navn. Myndighederne er kontinuerligt i højeste beredskab og kæmper for at holde mulige ISIS-terrorister på radaren og forpurre deres blodige planer.

Medierne beretter også løbende og jævnligt om mistænkelige hændelser. Sidste søndag fandt politiet en bil med tomme og fyldte gas-cylindere foran Notre Dame katedralen i Paris, og efterfølgende blev tre kvinder med klare forbindelser til ISIS pågrebet i Paris under voldsom tumult i denne uge. Det forlyder, at de tre kvinder havde fremskredne planer om at udføre et omfattende terrorangreb på Gare de Lyon – en af Paris største og mest travle banegårde.

Uagtet den franske landsfaders floromvundne ord, så er Frankrig et land under et massivt pres, fordi det i den grad er i terroristernes søgelys. Det vidner de sidste års blodige terrorangreb om. Befolkningen holder vejret, imens de fortsat forsøger at leve et almindeligt liv.

Samme dag, den 8. september, holdt præsident Francois Hollande en tale til nationen. Titlen på talen var: “Demokratiet overfor terroren”. Præsidenten lagde i talen ikke skjul på, at Frankrig sandsynligvis vil blive mål for flere terrorangreb i fremtiden. Han understregede i den sammenhæng, at demokratiet og friheden aldrig vil blive ofret på terrorens alter: “Friheden er ikke et handicap, det er vores primære aktiv (…) Vi kan ikke leve uden den.” Og han understregede i samme åndedrag, at den franske forfatning ikke er en fleksibel tekst til fri fortolkning og at menneskerettighederne ej heller er et ældet stykke pergament. Det er grundsøjlerne i franskmændenes liv.

Den kan ses her til glæde for franskkyndige læsere:

https://www.youtube.com/watch?v=Lkjs7LiCQkU

Hollande fremhævede endvidere, at den franske identitet er dybt forankret i landets historie, kultur og værdier – underforstået, at den bliver der aldrig givet køb på uanset presset: “Frankrig er ikke et fastfrosset fotografi af fortiden (…) eller en evig søgen efter vores rødder. Den franske identitet er i konstant bevægelse – og derfor er Frankrig også andet og mere end en identitet: Det er en ide og en ambition.” 

Men uagtet den franske landsfaders floromvundne ord, så er Frankrig fortsat et land under et massivt pres, fordi det i den grad er i terroristernes søgelys. Det vidner de sidste års blodige terrorangreb om. Befolkningen holder vejret, imens de fortsat forsøger at leve et almindeligt liv.

Kritisk sans og republikkens værdier

Medierne kortlægger nu, hvad de kan om centeret i Beaumont-en-Véron, men endnu synes der at være mange ubesvarede spørgsmål. Blandt andet er det fortsat uklart, hvilke aktiviteter, der præcis kommer til at finde sted på centeret. Det nærmeste og mest konkrete, medierne er kommet frem til er fremkommet ved at nærlæse det franske indenrigsministeriums website. Her skriver ministeriet, at den franske stat har som ambition at “skabe en struktur, som stiler mod at inkludere de unge potentielle ekstremister i det franske samfund ved hjælp af psykologiske, uddannelsesmæssige og sociale tiltag”.

Det skal, ifølge indenrigsministeriet, blandt andet ske ved “at udvikle de unges kritiske sans og ved at instruere dem i, hvad det vil sige at være borger i Frankrig og ved at indføre dem i den franske republiks værdier”.

De nye logerende på slottet i Beaumont-en-Véron er, ifølge CIPDR, alle mellem 18 og 30 år og er ikke juridisk dømt for lovovertrædelser. Indlogeringen sker i overensstemmelse og samarbejde med dem selv og deres nærmeste familie. De vil højst opholde sig på centeret i ti måneder, og de vil altid være ledsaget under udgang.

Personalet, som primært er psykologer, sygeplejersker og overvågningspersonale, har modtaget to måneders intensiv uddannelse hen over sommeren.

Et gyldent bur

Nogle af de omkring 3000 indbyggere i den lille franske landsby fortæller til forskellige franske medier, at der hele sommerperioden har været travle håndværkere, hamren og banken på slottet. Der er blandt andet blevet installeret sikkerhedssystemer, overvågningskameraer og alarmer, hvilket CIPDR bekræfter. Indbyggerne er nu skeptiske og bange for, hvilke konsekvenser det kan have for deres landsby, at islamiske ekstremister eller i hvert fald mulige ekstremister flytter ind. Vil de omkringliggende huses pris for eksempel blive kraftigt forringet – og ikke mindst, vil der være en øget risiko for, at netop deres lille samfund bliver udsat for en terrorhandling? Kan man overhovedet vide sig sikker på ikke at blive overfaldet, hvis man går en aftentur? Det er nogle af de spørgsmål, de stiller sig selv og hinanden.

En handlende i landsbyen forklarer til avisen Libération: ”Vi er bange for det, som vi ikke kender, og vi taler jo om noget temmelig alvorligt her”, og han tilføjer: ”Pariserne, de har måske udviklet en form for overlevelsesstrategi, en slags værn, efter attentaterne. Det har vi ikke her endnu”, forklarer han og stiller en lang række spørgsmål på landsbyens vegne. For eksempel, er det virkelig en langsigtet og holdbar løsning at samle potentielle ekstremister i en slags “gyldent bur”? Og hvordan kan man være sikker på, at de mennesker, som skal tage sig af dem på centeret, er tilstrækkeligt uddannede til opgaven?

Uldent i kanten

En repræsentant for CIPDR har flere gange i løbet af sommeren holdt møder med repræsentanter fra landsbyens borgerrepræsentation og har forsikret dem om, at de nye tilflyttere hverken har opholdt sig i krigszoner, for eksempel i Syren, ej heller er de blevet tvunget til at deltage i projektet eller til at flytte ind på centeret. Det sker på frivillig basis, understreger CIPDR. Men landsbyens indbyggere, finder fortsat hele projektet uldent i kanten, og de er fortsat langt fra overbeviste om, at ideen er god. Hvorfor lige her, spørger de uforstående.

På rådhuset kimer telefonen, fortæller personalet til magasinet Le Nouvel Observateur. Bekymrede og urolige borgere vil have svar på deres spørgsmål. De er ikke tilfredse, hvilket de også har udtrykt tydeligt ved en større demonstration og en underskriftsindsamling.  Endnu er det for tidligt at sige, hvilke konsekvenser landsbyens uønskede tilflyttere får for hverdagslivet i Beaumont-en-Véron.

Inden årets udgang er der varslet åbning af endnu et center for de ekstremister, som CIPDR betegner som “særligt svære tilfælde” et andet sted i Frankrig. Betegnelsen dækker over, at der blandt andre vil være tale om unge, som allerede har befundet sig i krigszoner i Syrien, uddyber avisen Le Figaro. Endnu er centerets lokalisering ikke offentliggjort.

Hvis du holder af Maikens artikler, kan du betale hende direkte ved at donere et beløb, som du selv finder rimeligt. Maikens MobilePay nummer er: 2222 2636.

Du kan kontakte Maiken direkte på www.maikenskeem.com

Topfoto: Privat

Kategorier