Derfor går dit ægteskab i stykker, uden at du selv er klar over det

af

Hvad har en åben sportsvogn, nyhedskriterier og kviklånslovgivning til fælles? De kan hjælpe os med at forstå, hvorfor stadig flere ægteskaber ender i skilsmisse, end de gjorde i starten af 70’erne. Her følger tre alternative forklaringer, på hvorfor antallet af skilsmisser er steget markant over de sidste 50 år.

Glansbilledet er krakeleret. Han kan knap nok være i sin krop, og chokket fortager sig ikke. Hvad skal han fortælle sine venner og familie? Ordene fra den ellers lykkelige dag runger noget hult nu. Han stormer ud på badeværelset. Han flår sin trøje af, krøller den sammen med voldsomme bevægelser og holder den for munden. Skriger.

”Jeg forstod det SLET ikke,” skrev Thomas Vestergaard for to år siden i en klumme i et kvindemagasin. Her fortalte han åbent om, hvordan en lørdag formiddag på sofaen førte til hans livs største nederlag. Blanke øjne blev til trillende tårer. Tårer til gråd. Gråd til hulken.

I dag har han stadig svært ved at præcisere, hvad der skete:

”Jeg er ikke blevet klogere, men jeg har fundet ro i det. Jeg søger ikke længere efter en eller anden forklaring. Det ville have været nemmere at forholde sig til, hvis der havde været en årsag”

Eventyret var slut, to år efter det var begyndt. Prinsessens ’ja’ var blevet forvandlet til et ’dur ikke’.

Thomas Vestergaard er 28 år, studerer til daglig i Aarhus og er skilt. Ligesom mange andre bliver i disse år. I 2014 sagde flere nej end nogensinde før: 19.145. Det er næsten en tredobling siden 1966, hvor tallet var 6500. I dag er virkeligheden sådan, at det er halvdelen af alle ægteskaber, som skilles af nejet og ikke af døden.

I dag er virkeligheden sådan, at det er halvdelen af alle ægteskaber, som skilles af nejet og ikke af døden

Det umiddelbare svar på, hvorfor halvdelen bliver skilt, finder man i lange lister med overskrifter som “Top syv grunde til skilsmisse” eller “Derfor går dit ægteskab i stykker”. Her topper utroskab, dårlig kommunikation, manglende sex eller variationer heraf. Det er også dårlig kommunikation, Thomas Vestergaard vælger, hvis han skal forsøge at give et bud på, hvorfor hans ægteskab gik i stykker:

“Vi kunne måske have givet mere plads til hinanden eller taget konflikterne før,” fortæller han.

Men listerne har deres begrænsning. De kan forklare ét forlist ægteskab, men ikke den store udvikling. Her følger tre alternative forklaringer, på hvorfor antallet af skilsmisser er steget markant over de sidste 50 år.

Nyt, nyt, nyt

“Vi vil ikke være tilfredse med, at en købers bil bliver slidt i stykker eller forældet. Vi vil have, at en mand, der køber en af vores biler, aldrig bliver nødt til at købe en anden bil.” Sådan sagde Henry Ford, grundlæggeren af Ford Motor Company i 1922. Visionen var: bil og mand til skrothandleren jer skiller.

Det ændrede sig, da General Motors begyndte at producere populære modeller med små ændringer hvert år. Nye farver, nye kurver, nye størrelser. Bilen kunne skiftes ud, markedsvilkårene var nye, og på få år havde General Motors overhalet Ford.

Forbrugerismen påvirker ikke kun vores evne til at købe ind, det påvirker også vores personlige relationer… og muligvis vores ægteskab

Men hvad har en ny bil med antallet af skilsmisser af gøre?

Det kan den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman til dels svare på. Han har skrevet en lang række bøger om det senmoderne samfund og om det at forbruge. I bogen “Arbejde, forbrugerisme og de ny fattige“ forklarer han, at forbrugerismen ikke kun betyder, at har vi fået råd til lidt mere af det hele. Det betyder også, at vores handlinger ubevidst bliver styret. Forbrugerismen påvirker ikke kun vores evne til at købe ind, det påvirker også vores personlige relationer… og muligvis vores ægteskab.

General Motors succes er et billede på, at samfundet ændrede sig. Man gik fra at være arbejdere til at være forbrugere. Før passede man flittigt sit arbejde ved samlebåndet dag ind og dag ud, og man bidrog til samfundet. Hvile og søvn var små indlagte pauser, der kunne gøre os klar til næste dags arbejde. Arbejdet var identiteten.

Det ændrede sig i takt med, at vi fik flere penge mellem hænderne, og virksomhederne tilbød os flere produkter at vælge imellem. Vi blev til et forbrugssamfund.

Og mens vi købte os op af behovspyramiden, udviklede vi en forbrugermentalitet mener Zygmunt Bauman. Det var ikke længere arbejdsflid, men forbrug der definerede os. Tanken om at bidrage til samfundet blev erstattet af individuel nydelse. Vi begyndte at købe, forbruge og smide alle vores ting ud, når de ikke længere virkede eller kunne tilfredsstille vores behov. Det er vi ikke blevet dårligere til med tiden – tværtimod.

Forbruger du din partner?

Zygmunt Bauman forbinder ikke forbrugerismen og ægteskabet direkte, men det forekommer ikke urimeligt, at et ‘ja’ til døden os skiller er udtryk for en personlig relation.

Mattias Due er psykolog og afdelingsleder hos parafdelingen ved Center for Familieudvikling. Han har vejledt adskillige par gennem sit arbejde, og han ser en forbindelse mellem forbrugermentaliteten og parforholdets udfordringer.

Jeg mener, at der er en vis sandsynlighed for, at den forbrugermentalitet vi oplever, også vinder indpas på det relationelle område og i parforholdet. Vi kommer til at vurdere hinandens performance, som vi vurderer vores telefoner eller fjernsyn

”Jeg mener, at der er en vis sandsynlighed for, at den forbrugermentalitet vi oplever, også vinder indpas på det relationelle område og i parforholdet. Vi kommer til at vurdere hinandens performance, som vi vurderer vores telefoner eller fjernsyn,” siger han og henviser til Anthony Giddens, en anden indflydelsesrig sociolog:

”Giddens taler om, at det moderne parforhold er kendetegnet ved, at der er et ’jeg’, som forholder sig kritisk til sin partner og vurderer, om hun giver mig nok lyst til at være i forholdet. Det vil jo i sagens natur bringe et brud ind i en relation.”

Center for Familieudvikling afholder PREP-kurser. Det står for Prevention and Relationship Enhancement Program og er et undervisningstilbud, der skal hjælpe parforholdet og forebygge skilsmisser, men det er også en respons på en køb-og-smid-væk-kultur, der er trængt ind i parforholdet, fortæller Mattias Due:

”Intentionen med PREP-kurserne er at flytte fokus væk fra selvudvikling. PREP-kurserne er en arena til relationsudvikling, hvor vi prøver at styrke vi-oplevelsen. Vi underviser ud fra en teamtankegang om, at vi to skal få det til at fungere, og at vi skal holde op med at stå i hver vores lejr og vurdere hinanden kritisk.”

Zygmunt Bauman taler om en ”indtil-videre-klausul”. Idealet er, at en vare skal tjene sit formål og derefter være nem at skifte ud. Forbrugeren skal helst ikke knytte sig varigt til noget.

For 20 år siden havde vi vores husholdningsapparater i ti-tolv år. I dag skrotter vi dem efter seks-otte år. Fladskærmen skifter vi ud efter fem år, hvor vi tidligere beholdt den i ti år. Ifølge Forbrugerrådet Tænk har syv ud af ti danskere smidt et produkt ud, som kunne være repareret. Det er for dyrt og besværligt, og det mindsker lysten til at reparere, når man kan købe noget nyt. Den mentalitet tager vi med ind i parforholdet mener Mattias Due:

”Vi er så prægede i at tænke på, hvad ting kan give os, og vi er så prægede af at skifte ting ud, når de ikke dur. Så det er også en nærliggende antagelse at mene, at det samme gør sig gældende i vores relationer.”

I kroner og ører er danskernes privatforbrug næsten fordoblet fra 1960’erne til 2014. Over samme periode er antallet af skilsmisser tredobbelt

Kigger man på Danmarks statistik, så tegner der sig også et interessant mønster mellem privatforbruget og skilsmisser. Forbrugerismen og summen af nej’erne. I kroner og ører er danskernes privatforbrug næsten fordoblet fra 1960’erne til 2014. Over samme periode er antallet af skilsmisser tredobbelt.

Selvom vi smider vores skærme ud som aldrig før, har de alligevel aldrig fyldt så meget i vores bevidsthed, som de gør i dag.

Gift på 32. år

Da Thomas Vestergaard blev skilt, kom hans historie i medierne. Men Peter Børgaards historie finder man ikke i Eurowoman. Faktisk er der aldrig nogen, der har læst om den. Før nu. En af grundene til det, er et vrøvleord på fem bogstaver: VISAK. Men først Peter Børgaards historie.

1982. Det er dér, de møder hinanden for første gang. På Johannesskolen, en kristen friskole, som ligger i Hillerød nord for hovedstaden. Som kolleger.

Jeg startede med at invitere hende hjem på middag sammen med nogle af vores kollegaer, som agerede anstandsdamer uden de vidste det. Jeg var nødt til at knokle lidt for det.”

Sådan fortsætter det. Han laver mad, og hun spiser, hvis hun altså kommer til tiden.

Jeg kommer fra en familie, hvor mine bedsteforældre holdt sammen i over 50 år, og mine forældre har også holdt sammen i 50 år. Det samme på min kones side. Det har man gjort, og man vil ikke bare kaste håndklædet i ringen, fordi det går lidt op ad bakke engang imellem

”Jeg lavede spaghetti og kødsovs en gang og havde inviteret til klokken 18, men hun kom først klokken 18:30. Idet hun trådte ind ad døren, havde en af vores kollegaer lige spist den sidste bid. Ork, hvor blev hun vred.”

Men vreden forsvinder hurtigt, og der går et år, hvor de lærer hinanden bedre at kende. Som kolleger og så som kærester.

Det holder dog ikke længe. For i 1985 bliver de gift. Men meget ændrer sig. De får to børn. De flytter til Nordjylland. Men de er stadig gift, også i dag 32 år siden de sagde ja til hinanden.

”Jeg kommer fra en familie, hvor mine bedsteforældre holdt sammen i over 50 år, og mine forældre har også holdt sammen i 50 år. Det samme på min kones side. Det har man gjort, og man vil ikke bare kaste håndklædet i ringen, fordi det går lidt op ad bakke engang imellem. For det kan ikke undgås, at det gør det. Så det er da klart, at de har været forbilleder for os andre.”

Der er mange ligheder mellem Peter Børgaard og Thomas Vestergaards historier: de var forelskede og blev gift med den udkårne. Men Thomas Vestergaard blev skilt, mens Peter Børgaard fortsat er gift. Den ene blev skrevet og læst, den anden er lige blevet fortalt.

Du bliver, hvad du læser

En af grundene til det handler om det sidste bogstav i VISAK.

Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt. Den remse kan selv den mest uinspirerede journalistspire lire af. Det er en logik, som er indlejret i professionen, og det er den logik, som til dels afgør, hvilke historier der bliver fortalt, og hvilke der ikke gør. Det er nyhedskriterierne.

Hvis ægteskabet vitterligt er blevet en vare, kunne det blodrøde skilsmissetal på bundlinjen tyde på, at der er en PR-ansvarlig, som sidder på et stadigt varmere sæde. For de positive historier som Peter Børgaards fylder ikke meget i mediebilledet.

DR’s seneste public service reality hit hedder ”Gift ved første blik” og ikke ”Gift på 32. år”. Hvis man søger i avisdatabaserne, er det overskrifter omkring kendisskilsmisser, nye negative skilsmisserekorder og den halvdel som siger nej, som fylder. Peter og Birthe Børgaards halvdel er svær at finde. Det kan skyldes fraværet af konflikt.

De er for normale. Det er kun 4 procent af alle ægteskaber, som ender i skilsmisse inden for de første 2 år. Hvis det normale er defineret af, hvad majoriteten gør, så er normen altså, at man forbliver gift indtil det 36. år.

Når der står i avisoverskrifterne, at halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, er det sandt. Men det er også sandt, at den anden halvdel – i runde tal – varer i 50 år. Det sidste fylder ikke ret meget i den kollektive bevidsthed, og det er der potentielt konsekvenser ved, forklarer Lars Dencik, professor og socialpsykolog ved RUC:

”Medierne spiller en rolle, for de er normdannende. Rent psykologisk har folk en enormt stor trang til at gøre, som alle andre gør. Det er et meget kendt psykologisk fænomen, at man følger det, som er normen. Det er klart. I mange år var det stigmatiserende at blive skilt. Man blev socialt udstødt og blev frataget sin familie. I dag er det normaliseret, og medierne har bidraget til det. De bærer naturligvis ikke hele skylden. I en familie kan man tænke: ‘Okay, mange andre bliver skilt. Det læser vi om i aviserne. Så hvorfor skulle jeg så ikke kunne blive skilt?’”

Med lov skal beslutninger påvirkes

Den 1. januar i år skete der en ændring af loven omkring kviklån. Lånene mistede deres hovedegenskab; nemlig det kvikke. Der blev på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfordring indført en betænkningsperiode på 48 timer. I stedet for rede kontanter fik man nu tvungen refleksion – i hvert fald i de første to døgn.

Lovændringen var en reaktion på de utilsigtede konsekvenser, som lånene havde haft. Hvert femte lån endte med en rudekuvert fra Inkasso, og 40 procent af de hurtige låntagere endte med at fortryde deres valg senere. Derfor foreslog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at folk skulle have hjælp til at vælge.

Jo længere tid vi har til at evaluere vores valg, før det endeligt gennemføres, jo større sandsynlighed er der for, at vi gør det om

De dynamikker, som spiller ind omkring vores valg, kender Andreas Maaløe, som er ved at færdiggøre sin Ph.d. ved RUC indenfor adfærdsvidenskab og politik. Hans forskning kredser om, hvordan kombinationen af de to felter kan bruges til at indrette samfundet – herunder lovgivning – så denne harmonerer bedre med den menneskelige natur.

“Der findes en hel videnskab om, hvordan vi træffer valg. Det vi kalder fortrydelse – det vi intuitivt forstår, som at fortryde noget – er i virkeligheden et udtryk for, at vi træffer valg i en bestemt emotionel tilstand, og så evaluerer vi det valg i en anden emotionel tilstand. Jo længere tid vi har til at evaluere vores valg, før det endeligt gennemføres, jo større sandsynlighed er der for, at vi gør det om.”

I kviklånseksemplet gælder det, at man tager lånet i en positiv tilstand, man får penge og evaluerer det i en negativ tilstand: man skylder penge. Derfor fortryder man.

Men hvad har mekanismerne, som den nye kviklånslov sætter i gang, og antallet af skilsmisser med hinanden at gøre? Mere end man skulle tro.

Skilsmisse på NemID

Den 1. juli i 2013 blev der indført en ny lov på separations- og skilsmisseområdet. Man kunne nu søge direkte om skilsmisse uden en forudgående seks måneders separationsperiode. Tidligere skulle der vold, utroskab eller andre særlige omstændigheder til, at man kunne blive skilt med det samme.

Bevæbnet med NemID og smartphone har man de våben til sin rådighed, som kan slå et ægteskab ihjel. Hvert eneste sekund, minut og døgn. Når man er nygift, efter man har opsagt lejligheden og flyttet til forstaden, klokken to om natten, når den nyfødte græder, til hverdag og til julefrokost, når man elsker, og når man hader. Hele tiden.

Samtidig blev der også indført et gebyr på både skilsmisse og separation. Så hvis man vælger skilsmisse direkte, sparer man faktisk penge. Det drejer sig dog “kun” om 420 kroner.

Statsforvaltningen, myndigheden som administrerer skilsmissesager, skriver på deres hjemmeside, at den struktur potentielt kan påvirke folks valg.

Forbrugermentaliteten har sneget sig ind som en almen tilgang til hinanden. Men man kan ikke lave en tydelig skelnen mellem forbrugskulturen og så de konkrete årsager. De går netop hånd i hånd

Andreas Maaløe afviser dog, at økonomien spiller ind:

“Nu skal man jo passe på med at udtale sig skråsikkert, men jeg vil betegne det som ekstremt usandsynligt, at økonomien spiller ind. De økonomiske konsekvenser ved at blive skilt er i forvejen ekstremt høje, så jeg har svært ved at forestille mig, at en så lille tillægsydelse vil gøre så stor en forskel.”

Den anden lovændring derimod er der til gengæld adfærdsvidenskabeligt kød på. Det er jo det modsatte af kviklånet: betænkningsperioden er blevet fjernet.

“Så vil nogen – og her er det vigtigt at understrege, at det ikke er alle, da nogle folk vil blive skilt uanset – men flere vil ende med ikke at gennemføre valget, hvis separationsperioden ikke var blevet forkortet”.

En ting er akademiske teorier. Noget andet er virkelighed.

Bare tre måneder efter den nye lovgivning blev sat i verdenen, blev flere skilt i en måned end nogensinde før. Den lille forsinkelse kan forklares med de otte ugers sagsbehandling, som statsforvaltningen har i forbindelse med en skilsmisse.

2014 var det første år, hvor den nye lov var i effekt hele året. Der blev sat en ny negativ PR i skilsmisser det år: 19.435. Om det er den nye lov, som er skyld i stigningen, det er svært at sige, men der er i hvert fald et mønster, som er svært at ignorere.

Det vi ikke ved, har vi (ikke) ondt af

For Thomas Vestergaard var årsagen til skilsmissen uklar. Han afviser, at han vurderede eller blev vurderet mere kritisk end førhen.

”Jeg køber ikke helt præmissen om, at vi skulle være mere kritiske nu. Min egen oplevelse var, at jeg havde fundet en, som levede op til de kriterier, jeg havde. Derfor kunne jeg heller ikke se nogen grund til ikke at blive gift”.

Når man står midt i en skilsmisse, er det lettere at forholde sig til lister med dårlig kommunikation, manglende sexliv eller ikke-eksisterende følelser. Her ligger forbrugerisme, mediedækning eller ny lovgivning sjældent først for, når ens følelser lige er blevet brændt. De påvirker ikke vores valg direkte, men de påvirker grundlaget for de valg, vores mentalitet.

Som psykolog Mattias Due siger:

”Mange er ikke helt bevidste om, at forbrugermentaliteten har sneget sig ind som en almen tilgang til hinanden. Men man kan ikke lave en tydelig skelnen mellem forbrugskulturen og så de konkrete årsager. De går netop hånd i hånd.”

Thomas Vestergaard har ikke ønsket at stå frem med sit navn, og derfor har vi anonymiseret ham. Thomas Vestergaards rigtige identitet er kendt af journalisterne.

Topfoto: Julien Belli/Flickr

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Milan Højlund Ganesan og Rasmus Lindersgaard

Milan Højlund Ganesan er 28 år og bor i Aarhus. Oprindeligt er han fra Vestjylland. Oprindeligt oprindeligt er han fra Indien. Han har en bachelor i teologi, og er i gang med kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik. Næste semester dykker han ned i True Crime genren med sit speciale. Milan står også bag podcasten og livearrangementerne (inspireret af ’the moth’) Kunsten at lytte i kor.
Rasmus Lindersgaard er 30 år og opvokset i en forstad til Aarhus. Han har en bachelor i Bsc. in Sociology fra Copenhagen Business School og er i gang med kandidatudannelsen i Analytisk Journalistik ved DMJX. Rasmus er for indeværende deltidsjournalist ved Techsavvy.media og specialeskrivende med en særlig interesse i hvordan de store samfundslinjer påvirker det lille menneske.

Seneste indlæg fra

Gå til Top