mm

Elmas Berke

Elmas Berke er forfatter og foredragsholder. Tidligere nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde. Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015. Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016. Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko. Hun har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering. Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid. Hun er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier, og hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination, en gruppe medborgere lever under i Danmark. Elmas Berke er gift og mor til 4.

Se alle skribentens artikler

Åbent brev til Jim Lyngvild

Kære Jim Lyngvild,

Jeg så dig forleden i programmet ”Vi ses hos Clement” og føler mig kaldet til at skrive dette til dig.

Jeg har været vild med dig tidligere. Mildest talt. Jeg elskede, når du tonede frem på skærmen som den glade og farverige person, du var. Virkelig. I disse dage, har jeg uhyggeligt svært ved at forene de ord, der kommer ud af din mund med den farverige person, jeg var så vild med engang, og udsendelsen var bare én ud af en række optrædener, du har gjort dig bemærket i.

Nå, men nu hvor det er 2. december, vil jeg bare sige, at julepynten er kommet op her i huset. Ja, faktisk er vi som regel de første på vejen til at finde julelys frem til hus og have. Ikke overdrevet. Rolig belysning. Derefter følger naboerne én efter én. Jeg kan godt lide belysningen. Ikke fordi jeg skal sleske for dig eller nogen anden, men fordi jeg elsker lys i mørket. Jeg elsker lysende hjerter og stjerner i vinduerne. Jeg ser ikke kun lys, jeg mindes om, at kærlighed er det smukkeste, jeg kan give og modtage og jeg huskes på noget større end mig selv derude – menneskeheden – og at vi alle hænger sammen på en eller anden måde.

Jeg har, lige siden jeg flyttede hjemmefra, givet mine respektive naboer en gave på juleaften. Hvert år og hvert sted, jeg har boet, har jeg købt en gave til mine naboer. Det kan være en æske chokolade eller en flaske vin. Alle bliver de overraskede første gang. Uden undtagelse. Derefter ved de, at jeg giver gave juleaften og har den efterfølgende jul også en lille pakke klar til mig, når jeg ringer på deres dør. Hold kæft en glæde det spreder. Denne glæde glæder mig og derfor gør jeg det. Jeg elsker at gøre mennesker glade.

Jeg kan godt lide belysningen. Ikke fordi jeg skal sleske for dig eller nogen anden, men fordi jeg elsker lys i mørket. Jeg elsker lysende hjerter og stjerner i vinduerne. Jeg ser ikke kun lys, jeg mindes om, at kærlighed er det smukkeste, jeg kan give og modtage og jeg huskes på noget større end mig selv derude- menneskeheden- og at vi alle hænger sammen på en eller anden måde.

Det var ganske hyggeligt at finde det gamle pynt frem og gå det igennem med børnene. Det blev til en god snak om gamle dage, da mor og far var børn, i en tid, hvor ingen blev forskelsbehandlet på den måde som du efterhånden gør dig så skyldig i, at jeg synes, det tenderer til xenofobi.

Vi har fået følelsen af ligeværdighed plantet solidt i os, således at det har rodfæstet sig i os. Den følelse af ligeværdighed er alfa og omega for os at plante i og få til at gro i vores børn.

Du gør det ikke nemt. Hvad enten du, Jim Lyngvild, bryder dig om det eller ej, er hverken mine børn eller deres forældre indvandrede noget sted fra. Ingen af os er indvandrere. Deres bedsteforældre, vores forældre, kom hertil fra udlandet. De har gennem et langt levet liv, arbejdet i Danmark og bidraget til velfærdssamfundet som enhver anden lyshåret med rødder tilbage til vikingerne.

Pudsigt, det med vikingerne, når du nu går så meget op i det. Vi har rent faktisk familiemedlemmer med rødder tilbage til vikingerne. De er svigerbørn, børnebørn, nevøer og niecer, og jeg elsker dem ikke mindre end for det, de også er: min familie.

Mine forældre forlod Danmark i en kiste efter et hårdt arbejdsliv, hvor arbejdsgivere sked stort på arbejdstider og ditto miljø. Min far var blot i starten af 20’erne, da han kom til Danmark. Samme alder som andre lyshårede begynder på deres arbejdsliv og begynder at bidrage til fælleskassen i samfundet. Hvor adskiller mine forældres bidrag til samfundet sig fra dine?

Mange af deres unge kammerater blev, ligesom vores forældre, ældre og fik alvorlige følgesygdomme pga. dårligt arbejdsmiljø. Vil du gerne møde dem og høre deres historie? Nogle af dem, lever endnu.

Hvad ved du egentlig om den første generation af indvandreres arbejdsvilkår og -forhold? Hvad ved du om, hvad mine forældre fortalte og lærte os børn om Danmark gennem vores opvækst? Intet! Du ved intet, men du antager en helvedes masse.

Vores børn og deres forældre, dvs. min mand og jeg, er skabt af Danmark, støbt af Danmark, formet af Danmark og hærdet af Danmark.

Du valgte ikke geografi – hvor du skulle blive født eller hvor du skulle vokse op- guess what – det gjorde vi heller ikke.

Vi er ikke dem, der har tænkt os at tage julen fra nogen, heller ikke fra dig. Faktisk er vi nogen, der har taget traditionen til os, fordi julen har et fint og smukt budskab – også til muslimer, for hvem Jesus også er en hellig figur. For den ene gruppe borgere i Danmark er Jesus Guds søn, for den anden gruppe er han profet og for begge grupper har han samme budskab om tolerance, respekt og kærlighed

Er det din biologi, der gør dig mere dansk end os? En biologi, du ikke engang selv kan tage fortjenesten for og som er en tilfældig sammensætning af dine forældres kromosomer – præcis som vores.

Flyder dine tårer i en anden farve end mine, når du er ked af det?

Bøjer dine læber sig på en anden måde end mine, når du er glad?

Banker dit hjerte i en anden takt end mit, når det pumper blod rundt i din krop og nu, vi er ved blod, har blodet i dine årer mon en anden farve end mit?

Nå, men huset blev pyntet med pynt, som er blevet opbevaret og gemt gennem flere årtier. Fra jeg selv og mine børn var helt små. Traditionen blev allerede indført i mit fædrene hjem. Det er ikke pynt, vi har købt til lejligheden bare fordi vi skal prøve på et eller andet, eller for at stille dig eller typer som dig tilfredse – men fordi det er en tradition vi har holdt i hævd i flere årtier.

Vi er ikke dem, der har tænkt os at tage julen fra nogen, heller ikke fra dig. Faktisk er vi nogen, der har taget traditionen til os, fordi julen har et fint og smukt budskab – også til muslimer, for hvem Jesus også er en hellig figur. For den ene gruppe borgere i Danmark er Jesus Guds søn, for den anden gruppe er han profet og for begge grupper har han samme budskab om tolerance, respekt og kærlighed. Jeg ved ikke, hvordan andre har det. I modsætning til dig, kender jeg mine begrænsninger og forsøger ikke at gøre mig klog på andres bekostning. Jeg fortæller bare, at det er sådan, vi har det her i huset, både med Jesus og med julen- take it or leave it – og ja, inden jeg glemmer det – vi er stadig muslimer.

Hvad ved du egentlig om den første generation af indvandreres arbejdsvilkår og -forhold? Hvad ved du om, hvad mine forældre fortalte og lærte os børn om Danmark gennem vores opvækst? Intet! Du ved intet, men du antager en helvedes masse.

Sov trygt, Jim Lyngvild. Du kan have din flæskesteg i fred. Jeg vil bare gerne have lov til at servere and for min familie juleaften. Det må jeg vel godt selv bestemme, uden at du behøver føle dig truet af mig som din medborger, som vel mærke både hører og mærker, det du siger og sender ud. Eller hvad?

… og nu kan det måske ligefrem være, at julefreden kan få lov til at sænke sig over det danske land. Det håber jeg i hvert fald, at den gør hos dig. Det mener jeg.

Glædelig jul og godt nytår, når vi engang når så langt.

Kærlig hilsen

Elmas Berke

Topfoto: Jesu fødsel – Flickr Creative Commons.

mm
Elmas Berke

Elmas Berke er forfatter og foredragsholder. Tidligere nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde. Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015. Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016. Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko. Hun har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering. Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid. Hun er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier, og hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination, en gruppe medborgere lever under i Danmark. Elmas Berke er gift og mor til 4.

Kategorier