54 år om 443 kilometer ufærdig syditaliensk motorvej

af

På to-årsdagen for den nuværende italienske centrumvenstre regering mødtes premierminister Matteo Renzi med udenrigskorrespondenterne i Rom.
Mødet endte med larmende spontan latter fra journalisterne, da Renzi i en bisætning bekendtgjorde, at den 22. december i år vil motorvejen mellem Salerno og Reggio Calabria være færdig.

Den har vi nemlig hørt før.

Det har vi faktisk hørt rigtig mange gange før.
Det første spadestik til den færdselsåre, der for alvor skal forbinde støvlespidsen  med resten af Italien blev taget den 21. januar 1962.
Siden har der været lige så mange frister på afslutningen af arbejdet, som der har været skandaler og korruption i forbindelse med finansieringen og gennemføreslen af byggeriet.

 

 

Salerno-Reggio Calabria er blevet en del af folkesjælen

Vi hører hvert år om tumultagtige scener, når syditalienerne skal hjem på sommerferie, og retur igen til Norditalien efter ferien.
– I år tog Salerno-Reggio Calabria kun 14 timer, meddelte min frisør Christina mig, da sommerferien var slut i fjor.
– Sådan er det jo bare. Vi har altid ekstra vand og madpakker med.
Det civile italienske beredskab er fast partner i vejkanten med uddeling af vand til de bilister, der helt fejlagtigt tror, de 443 km kan tilbagelægges med almindelig motorvejshastighed på under fire timer.

“Ikke fuldent syditaliensk arkitektur”

Motorvejen er et eksempel på en stilarten “Ikke fuldendt syditaliensk arkitektur.”

Stilen har sin største udbredelse syd for Rom. Den omfatter for eksempel offentlige anlægsarbejder som hospitaler, skoler, plejehjem, sportshaller og teatre, der aldrig bliver færdigbyggede og taget i brug.
De største af projekterne kaldes nærmest respektfuldt for ”tomme katedraler”.

Fænomenet dækker desværre over den triste kendsgerning, at Italien aldrig har fået løst problemet med ”Middagslandet”, som de sydlige regioner og øerne Sardinien og Sicilien kaldes.
Midlerne til at sætte hjulene i gang i Syditalien har det stadig med at ende i de forkerte lommer, hvad enten lommerne er i Bruxelles, Rom eller lokalt.
Paradoksalt nok er syditalienerne nærmest blevet eksperter i at søge og få tildelt EU-midler.
Men når det kommer til stykket falder projekterne fra hinanden, og støttemidlerne ryger retur i EUs kasser.

MERE POV
Er Europa ved at falde fra hinanden?

Den, der ler sidst, ler bedst, måske…

Tilbage til Salerno-Reggio Calabria.
I går var en som altid hurtigtsnakkende og superoptimistisk premierminister Matteo Renzo så i  Mormanno, hvor man under et kæmpe presseopbud og live på nyhedskanalerne i italiensk tv gennembrød det sidste stykke af én af de tunneler, der skal være med til at fuldende motorvejen.
– I dag fortæller vi, at arbejdet afsluttes den 22. december, og så skal alle holde op med at le af Italien. Den 22. december er det os, der ler, sprudlede Renzi.

Ingen af de tilstedeværende journalister afbrød den optimistiske stemning med spørgsmålet om, hvordan det går med planerne om en bro fra Reggio Calabria til Sicilien.
Men det er en jo helt anden historie, der så helt sikkert bryder rekorden for de 54 år med at bygge 443 kilometer motorvej.
Hvis de 54 år holder.
Gør de ikke det, bliver der grinet endnu højere næste gang Matteo Renzi møder udenrigskorrespondenterne i Rom.

Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.
Holder du af POV International så bliv abonnent for 20 kr. om måneden.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

Charlotte Sylvestersen

Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989.
35 lange togrejser senere flyttede hun i 1993 til Italien med eksamensbeviset fra Danmarks Journalisthøjskole i hånden.
Er i dag også rejseleder, foredragsholder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på.
Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland.
Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv og DR, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www.italiamo.dk & www.italy.dk, hvor hun siden 2000 har fyldt +3.000 sider med det bedste og det værste fra Italien, fra pizza til politik, og derimellem.
Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om.
PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener ...eller to.
Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med.Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 60 15 10 09.
Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til mig på charlottemilano@gmail.com eller på Facebook.

MERE POV
Berlinalen - Filmfestival for folket

Seneste indlæg fra

Gå til Top