Du kan støtte
Iben Louise Birkkjær
på Mobile Pay: 61 79 41 33

I know Kung Fu

Det sker af og til, at jeg støder på forskning, der gør mig helt svimmel. I dag, var én af de dage. For i dag fandt jeg ud af, at vi i fremtiden vil kunnne overtage hinandens hukommelse og minder via en chip i hjernen. Jeg er stadig på SXSW, som er én af de førende festivaller i verden for interaktive medier, musik og film – og som altså også byder på nyheder indenfor forskning.

Jo, jeg havde da hørt om, at DARPA havde lavet nogle forsøg med rotter, hvor det var lykkes for dem at forbedre rottens hukommelse, men i dag fik jeg så forklaringen på, hvordan de havde gjort det. Og det gjorde mig svimmel!

Manden bag forsøgene hedder Dr. Ted Berger. Han virker som en sympatisk mand med en god portion humor. Sådan en type, man godt gider have til bords til en fest. Og så er han professer i Biomedical Engineering ved Viterbi School of Engineering.

Det, Dr. Berger har fundet ud af, er hvordan man kan genskabe hukommelsen hos hjerneskadede rotter i den del af hjernen, der producerer minder i korttidshukommelsen og transformere dem til minder i langtidshukommelsen i stedet. Området i hjernen hedder ‘hippocampus’ (fordi det, efter sigende, ligner en søhest. Dr. Berger synes mere, det ligner en banan – jeg hælder til at være enig med Dr. Berger).

Det, Dr. Berger konkret gør, er at erstatte området, der omdanner korttidsminderne til langtidsminder, med en chip. Denne chip kan aflæse ‘koden’ i korttidsminderne, omprogrammere den til langstidsminder og derefter uploade den til rottens hjerne igen.

Med andre ord har professoren altså fundet ud af at afkode hjernens elektriske signaler og, ved hjælp af en matematisk model, omkode signalerne, så de kan lagres et andet sted.

I fremtiden vil du kunne overtage andre menneskers erindringer

Så hold godt fast nu. For det er faktisk også lykkes for Dr. Berger at transplantere et minde fra én rotte til en anden. Nærmere bestemt et minde om, hvordan en bestemt opgave skulle udføres. Han lærte først én rotte at løse opgaven. Så overførte han koden for, hvordan opgaven skulle løses, til en anden rotte. Og nu kunne rotte nr. to så altså løse opgaven uden selv at have lært hvordan.

Og ja, det var den del, der gjorde mig svimmel. Især, da Dr. Berger blev spurgt, om det kunne gøres på mennesker, for til det svarede han: ja, på et tidspunkt! Så på et tidspunkt, kan du altså downloade færdigheder direkte til din hjerne, ligesom Neo lærer Kung Fu i The Matrix.

Det kommer dog ikke til at ske lige foreløbig, da din hjerne er noget mere kompleks end en rottes.

Du kan også få superhukommelse

I øvrigt, så kan Dr. Bergers hukommelses teknik også booste en normalt fungerende hukommelse, så en gennemsimtshjerne kan få super hukommelse.

Og det fører naturligvis en masse etiske overvejelser med sig.

For hvad ville du gøre, hvis du fik tilbudt superhukommelse? Eller hvis dit barn, der skulle begynde i skolen, gjorde? Og hvem skulle have adgang til den teknologi? Dette er en tilbagevendende problematik, når man taler om denne slags ‘superkræfter’. Man taler om risikoen for, at der dannes en helt ny overklasse for dem, der dels har råd til og dels tør benytte sig af disse forbedringer. De, der tør og har økonomisk mulighed for at hoppe med på ‘Den Personlige Forbedrings Vogn’ får en fordel i forhold til dem, der ikke har fået modificeret en bedre hukommelse.

Og det stopper ikke med hukommelsen. Dr. Bergers arbejde kan overføres til andre steder i hjernen, som så også vil kunne opgraderes.

Så hvad skal man gøre? Lovgive imod forbedringer? Lade det frie marked råde? Hverken jeg eller Dr. Berger har svaret. Men Dr. Berger opfordrer til, at vi finder ud af det i fællesskab gennem åben oplysning og dialog.

Så helt svimmel efter den omgang vandrer jeg igen ud i Austins sommervarme gader og overvejer, om jeg ville have superhukommelse, hvis jeg fik tilbuddet.

Ville du?

Topfoto: Iben Louise Birkkjær

Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.

Holder du af POV International så bliv abonnent for 20 kr. om måneden.

Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Kategorier