mm

Lotte Ladegaard

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Lotte Ladegaard
på Mobile Pay: 27 30 17 89

220 millioner af verdens børn findes ikke

USYNLIGE BØRN – I Danmark tager de fleste af os for givet, at vi registreres ved fødslen, får et personnummer og retten til at gå i skole, få lægehjælp og stemme, når vi fylder 18 år. Men sådan er det ikke alle steder. 220 millioner børn findes officielt ikke og er dermed rettighedsløse. Det er en fordel for magtbegærlige regimer, skriver Lotte Ladegaard.

TOGO – De unge kvinder sidder med deres babyer og småbørn på smalle, rå træbænke. Bag dem ligger det lokale sundhedscenter. Mellem det og landsbyen ligger det splinternye kontor, hvor landsbyboerne kan registrere deres nyfødte.

Æselørede plakater med tegninger, som kan læses, selvom man ikke har gået i skole, fortæller om procedurerne ved fødselsregistrering. I princippet er kontoret blot et skur med bogføring af mennesker, men i praksis en revolution.

I Danmark er det nemt. Normalt registrerer jordemoderen det helt automatisk, når et barn fødes. Hvis man føder hjemme og uden jordemoder, kan man hente en blanket på nettet. Man skal registrere sit barn senest 14 dage efter fødslen. Det gør langt de fleste.

I det lille vestafrikanske land Togo er det en ganske anden sag. Knap hvert fjerde barn under fem år er ikke registreret. I nogle landdistrikter har kun cirka 36 procent af børnene en fødselsattest. Der findes intet cpr-register, og ingen myndigheder følger op, hvis man ikke registrerer sit barn.

Landsbyregistrator i sit nye kontor. Foto: Lotte Ladegaard

Fødselsregistrering koster penge i Togo, og hvis man aldrig har prøvet det før, kan det være svært at vide, hvordan man gør det. Kun knap 64 procent af alle voksne togolesere kan læse og skrive, og gennemsnitsindkomsten er 3.400 kroner – om året.

Alle har ret til en identitet

Retten til en identitet er fastslået i FN’s Børnekonvention. Alle børn har ret til at have et navn og en nationalitet. Fødselsregistrering er statens første officielle anerkendelse af, at man findes.

Det er grundlaget for, at alle andre rettigheder til overlevelse, udvikling, beskyttelse og deltagelse kan opfyldes. Børn, der ikke er registreret, eksisterer ikke officielt, og derfor er de nemme at udnytte og begå overgreb mod.

Togos regering har hidtil været begrænset interesseret i at gøre noget ved de manglende fødselsregistreringer. Landet er blandt de mindst udviklede i verden, og der er mange andre  problemer at forholde sig til.

At være registrator er frivilligt arbejde, som kun lønnes af de afgifter, som han selv formår at vride ud af forældrene

BØRNEfonden og Danmarks Indsamling har derfor siden 2015 støttet et projekt, der har sikret flere fødselsregistreringer i tre distrikter i Togo.

Før måtte børnefamilier bruge dage på at lokalisere registratoren, som ikke altid var hjemme. At være registrator er frivilligt arbejde, som kun lønnes af de afgifter, som han selv formår at vride ud af forældrene.

Derfor kan det snildt koste omkring 25 kroner at registrere et barn. Mange penge, hvis man tjener under 10 kroner om dagen.

Desuden anede mange forældrene ikke, at det er vigtigt at registrere nyfødte. De vidste heller ikke, hvordan man gør det. Ofte var selv registratoren i tvivl om den korrekte måde at registrere på, så registrene var fyldt med fejl.

På kursus i børneregistrering

I løbet af tre år har projektet haft alle registratorer, sundhedspersonale, lærere, repræsentanter for civilsamfundet, unge, forældre og mange andre i de tre områder på kursus i vigtigheden af fødselsregistrering. Herunder, hvad man gør, hvis man ikke har fået registreret sine ældre børn og sig selv.

Et nyt registreringskontor. Foto: Lotte Ladegaard

Man kan nemlig godt registreres, selvom man ikke længere er nyfødt. Det er bare mere besværligt og dyrere. Endnu en god grund til at registrere med det samme, som organisationerne argumenterer.

BØRNEfondens lokale partnerorganisationer har samtidig inspireret lokalbefolkningen til at donere materialer og arbejdskraft til opførslen af nye registreringskontorer, så processen bliver nemmere at udføre og sværere at glemme, fordi kontoret ligger på vejen hjem fra fødeklinikken på sundhedscentret.

Sammen med lokale og internationale civilsamfundsorganisationer har BØRNEfonden også fået overtalt regeringen til at vedtage en forordning, der tvinger lokale myndigheder i at skærpe deres fokus på fødselsregistrering i hele landet.

Det langsigtede mål er, at fødselsregistrering skal ske automatisk ved fødslen, og det skal helst være elektronisk, så ingen kan komme til at hælde en kop te ud over fødselsregistret, som nu er håndskrevet på papir.

Desuden er organisationerne stadig i gang med at bearbejde regeringen til at vedtage faste regler for lave gebyrer på fødselsregistrering.

Ingen indflydelse uden registrering

Fødselsregistrering er ikke bare vigtigt for børn. Når børn, der ikke er registreret, bliver voksne, har de ingen muligheder for at påvirke deres liv og land.

De kan for eksempel hverken stemme eller selv stille op til valg. Uregistrerede mennesker kan ikke engang slippe væk fra en regering, de er uenige med, for uden fødselsattest kan man ikke få et pas.

verdensplan er det hvert fjerde barn under fem år, der ikke er registreret. I alt 220 millioner børn under fem år eksisterer ikke officielt.

Nogle steder kan man næsten få en mistanke om, at visse landes regeringer ligefrem spekulerer i at holde antallet af fødselsregistreringer nede.

Så længe en stor del af Togos befolkning ikke kan stemme, er det i formentlig ikke et valg, der for alvor vil ændre på status quo

Togo har i snart 50 år har været regeret med hård hånd af den samme familie. Til trods for omfattende folkelige protester har den siddende præsident Faure Gnassingbe og hans parti, der har flertallet i parlamentet, ikke vist vilje til at forlade magten frivilligt.

Der er ganske vist planlagt parlamentsvalg i Togo midt i 2018, men så længe en stor del af Togos befolkning ikke kan stemme, er det  formentlig ikke et valg, der for alvor vil ændre på status quo.

På vej hjem til landsbyen. Foto: Lotte Ladegaard

Topfoto: Lotte Ladegaard

Kategorier