1-0 til DOKK1

af

Jeg elsker biblioteker!

Det er med bøger som med træer: Jo flere, jo bedre! Og alligevel er man nødt til at sortere i dem, skære ned, luge ud og sortere, for ikke at drukne i dem og for bedre at kunne nyde dem, der er. Men på bibliotekerne må de fylde hylderne og fortrylle brugerne.

At præsentere bøger er en kunst. Der er kæmpestor forskel på, hvordan det gøres i de forskellige ‘hellige haller’ rundt omkring, bibliotekerne. Om man som bruger kan få øje på og bliver budt velkommen af alle de gode bøger, eller om man bare ser sammenpressede tillukkede bogstøtter, der vender ryggen til og holder mig som læser ude.

At præsentere bøger er en kunst. Der er kæmpestor forskel på, hvordan det gøres i de forskellige ‘hellige haller’ rundt omkring, bibliotekerne. Om man som bruger kan få øje på og bliver budt velkommen af alle de gode bøger eller om man bare ser sammenpressede, tillukkede bogstøtter, der vender ryggen til og holder mig som læser ude.

Bibliotekerne er vores alles ejendom. Vi er så heldige, at alle gratis kan komme der og låne bøger med hjem. Budgetterne strammes, og der skal også gøres plads til borgerservice. Det er jo en glimrende ide, public service, når det er bedst og udvider de ansattes kompetencer. Men det kan nemt komme til at gå ud over læserservice. Flere steder har man taget konsekvensen af dyre lønninger og beskårede budgetter. Bibliotekerne er simpelthen åbne, og man kan med sit sygesikringskort selv gå derind og låne de bøger, man har lyst til. Bibliotekarerne er gået hjem eller ikke kommet endnu. Den danske tillid er unik, beundringsværdig, og burde klart være en del af den danske kulturkanon. Så længe den tillid findes, er der håb for danskerne. Både de gamle og de nye.

Herning

Når bibliotekarer så er på arbejde, udfører de et formidabelt job rundt omkring i landet. Med dekoratørtalent og kreativ nytænkning giver de bøgerne liv, arrangerer temainspiration og udstillinger, og tænker i præcise målgrupper, og hvad de har brug for – f.eks i denne måned i Herning, hvor det årlige danske Melodi Grand Prix skal holdes.

Herning Bibliotek er omdannet til fanzone, og “indtil MGP 4. marts er biblioteket omdannet til et decideret Melodi Grand Prix-museum med alverdens aktiviteter for store og små. Man kan blandt andet quizze på Grand Prix-viden, være med i Sing Star MGP eller i det hele taget bare blive klogere på Melodi Grand Prix med alt, hvad det indeholder af festlige kjoler, iørefaldende sange og fun facts om Grand Prix’et i dag og gennem tiden”, som DR skriver i pressemeddelelsen. (Mine fremhævelser).

Vordingborg

Borgporten fra Vordingborg Bibliotek

For nylig var jeg forbi Vordingborg Bibliotek, der er beliggende i Kulturarkaden på havnefronten tæt på Masnedsundbroen. Det er lidt udenfor bycentrum og her er ingen borgerservice, men så må man finde på noget for at lokke borgerne til bøgerne. Årets kulturpris skulle uddeles, temaet var litteratur, og så fandt skuespiller Line Svendsen på, at der skulle laves en bogport, en æresport af bøger. Sådan ser vi sjældent bøger udstillet: foldet, vendt og drejet, og foldet på den anden led. Man får sådan lyst til at bladre.

Talerstolen.
Vordingborg Bibliotek

Efter prisoverrækkelsen er bogporten blevet til en fast del af biblioteket, som indgang til børnenes afdeling. Talerstolen fra samme arrangement står ved siden af, placeret midt i de lyse, venlige lokaler med forskellige siddegrupper og udsigt over havnen og vandet.

Jeg havde svært ved at forlade ‘de hellige haller’.

 Aarhus

Og så er der arkitekter, der bygger nye biblioteker og demonstrerer stor indsigt i brugernes behov. Som nu det nye kæmpestore bibliotek i Aarhus, DOKK1, der som navnet antyder ligger på havnekajen – og det sted kan der ikke siges nok godt om. Det var en kæmpe oplevelse at være der, da det omsider lykkedes mig her i februar 2017. Jeg er helt forpustet over mængden af arrangementer og de vidunderlige tanker bag byggeriet.

Vel er Aarhus kulturby her i 2017, og vel er det Danmarks næststørste by, men er du svedt, hvor er de heldige at have sådan en legeplads, sådan et videnspalæ, sådan et værested, sådan et aktivitetshus liggende, lige til at gå ind i. Det ligger der også næste år og mange år frem i tiden. Og man kan sige meget godt om København, men lige på det her felt er københavnerne bagud. Arrangementerne og initiativerne findes måske nok, men ikke med samme elegance, ikke så fantasifuldt, og ikke så samlet.

Tag lige med på en tur gennem huset, som jeg oplevede det en helt almindelig tirsdag i februar.

Flere etagers P-kælder til 22 kr. i timen er en god start for en turist. Jeg har ikke så meget brug for den store Borgerservice, men det har aarhusianerne kunne jeg se, og den store sal skal nok blive brugt til både foredrag og optræden.

Borgerservice. Et travlt sted lige ved indgangen.

Men så begynder eventyret, fordelt på flere etager og med brugere overalt. Der er venindegrupper, flittige studerende, strikkesøstre, børnehaver, forskere, vuggestuebørn og private børn overalt.

Musiknørder af alle slags kan få deres lyst styret, filmelskere ligeså, børn og voksne kan spille skak i stor størrelse.
På etagen ovenover er børnene i fokus, med udklædningsskabe og teaterhjørne, hvor disse to yndigheder lod sig fotografere. Dinosaureren løb desværre ud af billedet.
Denne lille fyr sad ved sit første store computerspil, han kan ligeså godt få det lært. Og mormor var i nærheden.
Det allermest imponerende var parkeringspladsen til klapvogne og barnevogne, med markerede båse, fuldstændig som når bilerne skal stilles på P-pladsen. Men det her er inden døre! Knageme godt tænkt!
Der er studerende overalt i DOKK1.

Det kan være svært at finde et ledigt grupperum, de var alle fyldt. Men så sidder man ved de mange borde, hvor vi andre går forbi.

Der var ligeså mange fædre som mødre, og det forstår man godt, når der gøres så meget for at servicere småbørnsfamilierne.

Hver fredag er der sågar legegruppe for udlændinge med små børn. Bare mød op, både danskere og udlændinge er velkomne. Integrationspræmien bør tildeles det initiativ.
Maria, Christina og Leonora i elevatoren.

I elevatoren møder vi Christina og hendes datter Leonora på armen og så Maria. Vi er nødt til at spørge dem, om de godt er klar over, hvor heldige de er at have sådan et vidunderligt tilbud. Men det er de i den grad klar over.

“Jeg ville aldrig blive forsker med små børn uden det her sted. Maria passer mit barn, mens jeg laver min phd!”, siger Christina – og pludselig fatter man, HVOR godt tænkt DOKK1 er.

“Det er meget motiverende, at så mange andre også er i gang med at studere og gøre sig klogere.” Christina forsker i ro og mag med lærebøger og teknologi ved hånden.

Maria, Christina og Leonora i cafeen.

Hun kan glemme alt om at passe sit barn, der ikke er stor nok til at være i vuggestue, eller som ikke kan få plads, for Maria passer lille Leonora med leg og skiftning lige rundt om hjørnet. Amning er klaret på kort tid i det dertil indrettede ammerum, og ved frokosttide sætter de sig sammen og spiser i cafeen. Maria er selv under uddannelse i tekstilbranchen som modelkonstruktør.

Der er som sagt brugere overalt, og pludselig slog det os, at det kæmpestore byggeri ikke er fuld af larm. Det er ikke fordi, der går gammeldags bibliotekarer rundt med knold i nakken og siger “shhh!”, nej det er byggeriet, der kan absorbere de mange talende mennesker. Der må være tænkt i materialer og konstruktioner, der får larmen til at forsvinde.

Trænger man til frisk luft går man udenfor. Her er der legepladser i form af store dyrefigurer. Men lige nu er den store abe, der har en rutsjebane indeni sig, lukket og dækket af et stillads, fordi der er en større reparation af DOKK1 i gang.

Det viste sig desværre, at nybyggeriet havde en alvorlig fejl. Isoleringen bag facadepladerne er af et materiale, der suger fugt, så de skal skiftes ud. Træls at skulle bruge nye millioner på et ellers beundret byggeri, og diskussionerne om, hvem der har skylden for fejlen bliver lange. Og træls at bygningen er skæmmet af store stilladser netop i år, hvor Aarhus er europæisk kulturby. Det ødelægger forhåbentlig ikke glæden hos aarhusianerne og turisterne. Det lod heller ikke til at tynge en eneste af de mange flittige besøgende den dag, vi kom forbi.

Som skribent på POV får jeg kun den betaling, som læserne har lyst til at bidrage med. Jeg bliver glad for store og små beløb på Mobile pay på 2424 6242, og takker på forhånd.

Fotos: Private.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Monica Krog-Meyer

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Jeg har været inde i radioen siden ruder konge var knægt. Født 1950, i mesterlære i DR som speaker, freelancer, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5 . Undervejs har der været afstikkere til Radio 2, DR 2, Langelandsfestivalen, Guld FM - og klummeskrivning i Det fri Aktuelt, Ekstra Bladet og Vores Villa.
Jeg skrev i 2002 debatbog om pornoficeringen af vores liv: "Patter, Pik og Penge", og i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark. Jeg har aldrig sluppet det franske, der blev til et hovedfag.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top